Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

513 som indførte spanske Faar, og allerede i Aaret 1744 forstreves af udenlandske Klædt- fabriker Ulden til de fineste Fabrikata fra Sachsen, som derfor bestandigt havde et Forspring for andre Lande. Denne Uld er af overordentlig Fiinhed, Længde, Elasticitet og overhovedet saa plkcaglig, at den til Frembringelse af de skjønneste og fineste Klæder ikke lader Noget tilbage at ønske. Forøvrigt er Merinossaarcts Legemsbygning, ved sin Længde og den denne Race ganske ejendommelige, dybt nedgaaende Bug, særdeles egnet til at frembringe en stor Qvantitct af denne fine Uid. Ganske udmærkede Jndivider af denne Race have en til over Oinene med Uld bevoxet Pande, en stærkt med Uld bcvoxet Hals, indtil Klovene med kruset Uld besatte For- og Bagbecn, mange med Uld fyldte Folder paa hele Legemet, og udmærke sig ved en tæt, censartet, me est fri for Hundehaar °ß nicest fun Uld leverende Pels. Paduaner Uld fra det Venetianske er kun en Art god Landuld, hvorpaa man nufortiden sætter liden Priis. I forrige Aarhundrede vilde man benytte dis,e Faar til at forædle de almindelige Landsaar, men, som det lob sig øt'iitt', uden Resultat. Zigarauld as det i Ungarn vg Siebenbürgen hjemmehørende ungarske og Zigarafaar (C. o. strepsiceros), hvis ringeste Art ogsaa kaldes Zackessaar. I mange af Ungarns Egne er denne Faarerace fortrængt af det kruusuldede Landsaar; man finder det endnu paa Sletterne, i Banatet og Siebenbürgen, i hvilket sidste Land det tildeels er forædlet. Man fljelner imellem det ungarske og siebenbürgske Zigarafaar. Ulden er grov og i Almindelighed længere end det almindelige krusede Landfaars og brugelig saavel til grovt Klæde som andet Arbeide. I Handelen fljelner man imellem den siebenbürgfle, walachiste og bessarabifleZigarauld; den ordinaire hedder Zackeluld. De i Ungarn med denne Faarerace anstillede Forædlingsforsøg tre bestandigt mislykkede. De smukkeste blandt de lange Uldsorter, som egne sig til Kæmning, tre de engelske, som i deres Egen staber cre meget beslægtede med de ægyptiske, hvilke have en Længde af 8 til 9, as Væddere indtil 12 Tommer. Man sremhæver fornemmelig 4 engelske lang- haaredc Sorter: sra Dishley, Lincolnshire, Teeswater og Dartmoore. Disse Arter skulle hidrøre fra den shetlandske Race, hvis Uld oprindelig var indtil 7 T. lang, men den forædlede saakaldte Marskraces indtil 16 T. Den dishleyfke Faarerace, som den berømte Bakewell ved klog Udholdenhed grundede i Midten as det 18de Aarhundrede, staaer, paa Grund af det as dens Uld fabrikerede Tois Skjsnhed og den meget betydelige Exporthandel, som England driver dermed, over alle andre. Den adskiller sig fra andre languidede Varieteter ved dens smukke, glindsende Oinc, dens veldannede Hoved, ved de lige, brede og fede Lænder, det runddannede Legeme, den fine Hud etc. Uldens Bægt an- drager i Gjenncmsnit 8 Hl, Længden er G til 14 T. Denne Race har nu udbredt sig over Kent og Gloucester til Skotland og >elv paa Fastlandet sindes den nu indført flere Steder. Bremer- og Heidschnuckcnuld kalder man i det nordlige Tvdskland Ulden af Heidschnucken (smaae Faar) paa den lüneburgske og jydffe Hede. I Bremen kalder man den første Klipning Glatuld, men i det Münstcrffe Maiuld; den korte af den anden Klipning kaldes Høstuld. Den er grov, hvid, graa og sort; den sidste bliver i Reglen dyrest bclalt og gaaer fornemmelig til England og Frankrig, hvor den bruges til Klædclister, ogsaa Hattemagerne anvende den. (See pag. 520.) Ester Klipningstiden fkjclner man imellem eengang klippet (einschürig), to Gange klippet- tzwcischürig) og tvaarig (zweijährig) Ulb, som enten bliver klippet aarlig eengang (om Foraarct) eller aarlig to Gange (om Foraar og Host) eller kun hvert andet Aar. Den eengang klippede (eetaarige) er den bedste, da den i et A ar bar opnaact den tilbørlige Qvalitet og Længde. Den to Gange klippede forudsætter til meget god Fodring, da den