Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

512 Tilstand. Det tamme Faars Stammcrace er sandsynligviis Muflon, som man endnu træffer i Corficas, Sardiniens og Alle-Asiens Bjerge, det har kort og grov Uld. Ved menneskelig Behandling forbedres Ulden betydeligt, de grove, lige Haar forsvinde ester- haanden, og istcdet derfor udvikler sig en fiin Grunduld, hvorpaa Klima, Næring og Behandling have stor Jndflydelse. Ved Vædderne fremtræder denne Forandring meget hurtigere end ved Hun-Faarene og derfor kommer det ved Faareopdrætningen sor- ncmmeligcn an paa Han-Faarenes fine ljld; alle Væddere med grov Uld maae fjernes fra Hjorden, naar man vil opnaae fiin Uld. I visse Egne afhænger Resultatet ogsaa as Jordbundens naturlige Beskaffenhed, hvor Foderet voxer. Enggræsning paa Kalk- bund gjor Ulden grovere, hvorimod seed Leerbund bidrager meget til Blødhed og Silkc- agtighed. Man paastaaer ogsaa, at Hvid-Kløver, saacde i Brakjord, kunne meddele Ulden megen Blødhed og Glands, der ere Hovedegenskaber i Klædefabrikationen, lige- som en for stærk Fodring med Kartofler og Drank gjor den mat og haard. Uldhaar ere Ror, ikke glatte, men forsynede med paatvcrs gaaende, ringedannede Forhøjninger, hvilke ligge ligesom Skjællene paa en Fiff eller ligesom Tagsteen over hinanden. Ester mikroskopiske Undersøgelser ere disse Ringe fjernede omtrent Vsoo 2. fra hinanden og Haarenes Tykkelse andrager ved finere Uldsorter Visoo til Viooo Til saadanne Bestemmelser betjener man sig as Üldmaalere (Eriometre). Haarenes Jndre er fyldt med en fedtagtig Marv, det Udre overtrukket med Dyrets sæbeagtige og derfor i Band opløselig Sved. Den Uld, som endnu indeholder Sveden, kalder man raa eller seed Uld, ogsaa Uld i Sved; den ved Bastning sorSveden befriede Uld hedder vasket Uld. Uldens Beskaffenhed er meget forskjellig, deels efter Faarets Race, hvoraf den er klippet, deels ester Legemsdelenes Beskaffenhed, hvorpaa den voxtc, efter Klipningstidcn og ester den Jndflydelse, den var udsat sor, medens den vorte. I Henseende til Forni cn fljelncr man imellem lige, kruset, bølgeformig; med Hensyn til Tykkelsen fiin og grov; med Hensyn tilLængden lang og kort; med Hensyn tilFarven hvid, graa, guul, Bruun, sort og rødlig, og ved at søle paa den viser den sig blød og haard, bøjelig og elastisk. Med Hensyn til Faareracen, hvoraf Ulden bliver skaaret, stjelner man imellem flere Arter. Lan duld eller Bondeuld kalder man Ulden as det almindelige krusede Landfaar, som tidligere, d. v. s. sørend Indførelsen as Merinos, var almindelig udbredt og er endnu meget talrigt i mange Egne; det er mindre uldrigt end Merinosfaaret, Bugen og Panden ere ikke bevoxede med Uld, og det har høie og nøgne Fødder. I mange Lande træffer man kun sjeldent denne Race i dens oprindelige Reenhed, da ben esterhaandcn er bleven meget blandet med spanske Faar og andre Afstamninger. Ulden er efter Egnen og Om- stændighederne forfljellig, i Almindelighed grov, ringe as Vægt, lidt kruset, betegnes i Almindelighed som grov Uld og anvendes til Bonder-, Militair- og Livreeklæder. Bastard-, Blandings-, Metis- eller forædlet Uld er Ulden af saadanne Faar, som frem- bringes ved Krydsning as alm. Faar og Merinos. Den er derfor overordentlig forfljellig eftersom Forædlingen er skredcn frem. Jøvrigt er den sorædiede Uld meget brugbar til Klædevare og udgjør en vigtig Handelsartikel. Merinos eller original spansk Uld erholdes af det ublandede spanske Merinosfaar (Capra Ovis hispanica), som nutildags danner Stammen af alle ædlere Schæferier. Som man paastaaer, ffutte Spanierne have bragt denne Race fra det nordlige Afrika over Strædet ved Gibraltar, hvor den har saaledes forbedret sig, at den leverer den smukkeste Uld, som kun bruges til de finere Klæder. Merinosfaar ere søgte i alle Lande, som ville give sig af med den ædlere Faarcopdrætning at forplante og opdrætte ægte spanske Faar. Sachsen var det første Land i Mellem-Europa.