Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

511 ordne dem og lægge dem lige, og sortere dem ester Længden, hvorefter de bindes i smaae Pakker. Meget lange Haar ere sordetmeste renere end de korte og udfordre mindre Arbeide. 2) Kruset Haar. Haar kruses ved en egen Behandling. For at udføre dette vikler man -Haaret, der er gjort vaadt, over runde, 3 T. lange, V» til 1 T. tykke, af Boxbumstræ dreiede Krusepinde, befæster det derpaa med Traad, binder flere lige lange Pinde sammen i en Pakke, koger dem 2 til 3 Timer i reent Regnvand og lader dem langsomt og godt tørres paa en nogenlunde varm Kakkelovn, hvorpaa man undertiden lægger dem ind i Brøddcig og udsætter dem saaledes i omtrent 3 Timer for en til Brød- bagning nødvendig Hede. Man aabner Deigen i heed Tilstand, tager Pindene ud og lader dem tørres i et varmt Værelse, førend man afvikler Haarene, der nu have en smuk Kruusning, som de beholde temmelig længe. 3) Dresseret Ha ar, el Slags smalle Baand, hvorfra Haarene hænge ned regel- mæssigt ordnede ved Siden af hinanden, og som tjener til Forarbejdelse af Paryker. Man har dertil cn egen Tresseermaskine. 4) Farvet, eller bleget Haar. Farvningen anvendes allerede siden lang Tid for at give hvide og graac Haar, som have liden Værdi, en saadan Farve, at de blive lettere at sælge. Man bruger dertil saavel metalliske som mineralske Stoffer, s. Ex. Sølverglød, Blyhvidt, Zink, Svovlspidsglands o. desl. Man anvender ogsaa Galæbler og grønne Nøddeskaller, og isærdeleshed i Rusland plcier man at destillere Galæbler, hvorved man erholder et olieagtigt Fluidum, som afdampet farver Haaret smukt sort. Blegningen fleer meest for at frembringe blonde Farver, sædvanligt ved Bastning i Citronsaft og Tørring i Solen. Næstefter Paryker og salfle Lokker anvender man ogsaa Menneskehaar til mange Slags flættcde og slyngede Arbeider, som Uhrbaand, Kjæder og Snore, Blomster, Bou- quetter og Guirlander, Ringe, Braceletter etc. Handelen med Menncffehaar er endnu temmelig indbringende, da smukke Haar blive betalte meget dyrt. De ovennævnte nordlige Lande forsende ikke ubetydelige Qvan- titeter. Holland og Belgien indtage i denne Henseende vistnok den første Rang, men ogsaa i Frankrig er Handelen betydelig og drives af omtrent 20 Huse. Disse have en Mængde Samlere (Colporteurs), som de give Tøier, Kattuner, Hals- og Lommetørklæder, hvorfor de i Departementerne tiltuske sig Haar as Koner og unge Piger, som lade deres Haar affkjære sor flige Gjcnstande. Haarhøsten salder i April og Mai, men Afskjærerne bearbejde ikke hvert Aar det samme Distrikt, men gaae videre fra Departement til De- partement. Ester Høsten sender man Udbyttet til Paris, Marseille, Bordeaux og Lyon og til Messerne i Caen, Guibrai og Beaucairc, hvor de Fremmede opkjøbe det. Man anslaaer cn saadan franst Haarhøst til 200000 Pd. Et Pund as ovennævnte Bare koster omtrent 5 Frs., men ester Reengjoringen 20 til 80 Frs. og ester Forarbejdelsen endnu meget mere. Ogsaa England saaer meget Menncffehaar fra Tydfkland, Belgien og Frankrig og selv fra China, da det chinesiske Haar yndes meget paa Grund af dets Længde. I den nyere Tid har man begyndt istcdetfor Mennefkehaar at anvende raa, farvet Silke til salske Lokker, Paryker etc, hvortil den godt egner sig ved dens Glands, Stivhed oz Elasticitet. B. Faareuld. Faareuld (t. Wolle, engl. Wool, sr. Laine, lat. Lana ovina) er, hvad allerede Navnet viser, Faarets haarede Bedækning og bliver, ved at dette Dyr tæmmes og behandles omhyggeligen, forbedret i en betydelig Grad, sammenlignet med samme i dets naturlige