Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

529 Manken paa den almindelige Hest (Equus Caballus). Hestehalerne inddeles i Rusland i Prima og Secunda. De have sorstjellig Farve; men de hvide og sorte staae boicst i Priis. Hestehalerne blive ogsaa tidt farvede for at tjene til Prydelse sor Militair eller til andet Brug. Hestehaler ere i Tyrkiet et Ærestegn; men disse Haler flulle ikke være af Heste, men af Dschiggetai, et Slags Bøfler med Hestehale. I Handelen forekomme usorterede og sorterede Hestehaar. De Usorterede forekomme enten ukogte eller kogte. De Sidste kaldes Krølha ar (t. Krullhaare, cngl. Curled hais), fordi man har snoet dem sammen eller om en Stok, inden eller skrax efter at de kogtes (2 a 3 Timer), og denne Krumning beholde de, naar de siden langsomt tørres. Ved Krollingen og Kog- ningen, eller ved at udsætte Haarcne for hede Vanddampe forøges deres Elasticitet, og de blive mindre modtagelige sor Møl etc, men de tabe ogsaa betydeligt i Vægten. Krølhaar bruges til Polstring og Udstopning. Udsøgte eller sorterede Hestehaar finde en meget udstrakt Anvendelse i Techniken, s. Ex. til Sigter, Hestchaarsdug, Halsbind, Knapper, ®tn8- Baand, Hatte, Militairprydelser, Ubrbaand, Pensler, Børster, alle Slags Posamentmager- arbeider, Violinbuer, Strikketøjer etc. Til adskillige Arbcider modtage Hestehaarene en Til- beredelse ved Kalkmælk og Bark, hvilket man kalder Garvning, s. Ex. til Halsbind, Snøreliv etc. Ved Garvning blive Haarene stærkere og intet elastiske. Ogsaa farvede Haar udfordres til mangt et Oiemed. Den sorte Farve tilvejebringes ved at lægge Haarene 24 Timer i Kalkmælk, vaske dem godt i rindende Vand og nedlægge dem i 24 Timer- i et Afkog afBlaatree, hvortil der sættes gron Vitriol. Skarlagenrode blive Haarcne ved at anvende et Afkog af Fernambuk og en frisk tilberedt Kalkmælk. En stor Deel Krøl- haar kommer over Danzig og Königsberg. De sorteres i Prima, Secunda o. s. v. 8) Bæv erhaar (t. Biberhaare, engl. Beaver-hairs, B.-wool, ft. Foils de castor, lat. Castores). As Bæveren lade sig Haarcne forarbejde til de ffjønnc og fine saakaldte Castorhatte. Disse mangle dog Harehaarsfiltens Glands. Bæverhaarcnes Farve er forskjcllig efter Himmelstrøget. I de nordlige Lande ere de oste sorte, i de øvrige brune, gule, hvidagtigc o. s. v. I Handelen forekomme disse Haar kun paa Skindene. Hatte- magerne vælge helst mørke og dernæst bløde Skind; tbi disse have sædvanlig de fineste og blödeste Haar. Dog er det kun saadanne Skind, Hattemageren faacr, der ikke egne sig som Pelsværk; thi ellers blive de ham for dvre. For brugte man Beevcrhaar til deel Hattefilt, men nu overtrækkes anden Filt sædvanlige« kun med Bævcrhaar, siden disse ere blevne inter fjeld ne. 9) Harehaar (t. Hasenhaare, cngl. Hare-wool, Hare-down, sr. Foils dc liévre) as den almindelige Hare (Lepus timidus), som lever overalt. Dens Haar ere enten Børste haar eller Grundhaar. De Første ere næsten uden Værd. I Handelen fore- komme ogsaa disse Haar kun paa Skindene. De vare forhen, inden Silkehattene kom i Brug, de vigtigste til Hatte og bruges meget endnu. Hattemagerne sortere gierne Skindene efter Størrelsen, Haarenes Fiinhed, Blødhed, Elasticitet og Farve i hele, halve, qvart^"^^- og o ttcndedeel Skind etc. Det er tidt, at ter kun blive nogle saaeStykker hele Skind) et heelt Parti, saalcdes som det kommer paa Markedet. 100 Skind give gjerne 12 til 14 S Haar. Til en Hat udfordres tre til fire Skind. De bedste og mørkeste Haar sidde paa Ryggen, de simplcstc under Bugen. Vinterstindene ere de bedste; især foretrækkes de Harestind, som komme fra højtliggende, magre Egne, da Haarene heraf ere kraftigere og have meest Elasticitet. Forat gjore Harehaarene meer flikkede til Filt, beitscr Hattemageren dem. Han bruger dertil Qvergsølv, Skcdevand og Rottekrudt, .et Arbcide, som er meget skadeligt for Sundheden. (Fremgangsmaaden er beskreven i Technologien). Siden aftages 23