Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Haarene med en Ziehklinge. As ban ff c Harestind crc især de jydskc og de sra Geesten i Handel. Hertugdømmerne udmærkede. I Petersborg noteres Hareskind pr. 1000; graae i udsøgte 1ste, 2den Sort. Hvide ere billigere. 10) Kaninhaar st. Kaninchenhaare) as den tamme og vilde Kanin (Lepus Cuniculus vulgaris). Haarene as den tamme Kanin crc de bedste og have forskjellig Farve, de as den vilde Kanin ere graae. 100 Skind give 28 til 30 & Haar. Ogsaa her ere Ryg- haarene de bedste. De deles i bedste, middel og Udskud. De bedste Haar give den blaae eller engelske Kanin. De hvide bruger man til hvide Hatte, tillige blander man Kaninhaarene med Uld, og sorsærdiger deraf Tøier, Strømper, Handsker, Huer ttc., som ere megec varme. 11) Ango^iskc Silkcharchaar (t. Ql. Seidenhasenhaare as Lepus Cuniculus angorensis) ere sordetmeste hvide, meget sine, lange og glindjende. De plukkes eller kammes as Dyret tit en beqvem Tid og sorteres siden. Man bruger dem til bløde, glind- scnde Tøier og til at betrække Hatte, især hvide Damehatte med. 12) Ko haar, Fcehaar anvendes til Udstopning af Madrasser, Hynder etc., as Murerne til at blande mellem Kalk, sorat gjore den mere sammenhængende, i Nord-Italien Jllyrien, Danmark og flere Lande til Fæhaarstæpper etc. 13) Bøffeluld, Bøsselhaar af den canadifle Bøffel (Bos Bonassus eller Bison), som træffes i mange Egne i Nordamerika, heelt ned til Mexico i stor Mængde, og hvis korte Haar, som sidde imellem de lange, give en Uld, som i Fiinhed kan regnes imellem den sachfiske Electoral- og Vicunneuld. I nyere Tid kom denne Uld især fra Hudsonsbai i større Partier til England, bvor den benyttes til fine Hatte, Shawls etc. 14) A akhaar af Aakdyret, der har hjemme i Thibet, hvor det er omtrent det Samme for Jndbvggerne, som Rensdyret sor Laplænderne. Cm Foraaret fljærcs Haarene af de korte bruges til Tæpper og stærke Tøier, f. Er. til Ridebuxcr, de lange Halehaar til Snore og Toug. Fremdeles anvendes til Filte og Tøier, men især til Pensler Haar as Ilderen, Maaren, Zoblen, Egernet, Grævlingen o. s. v. 1>. Svinebørster. Svinebørster (t. Schweinsborsten, engl. Bristles, .fr. Soles de pore); crc de stive Haar, som sidde paa Ryggen, Halsen og Halen af det tamme Sviin (Sus Scrofa) og det vilde Sviin (Sus Scrofa sorus). Man erholder Samme, efterat Dyret er dræbt, enten ved at udrykke dem kolde eller ved at skolde dem med varmt Band og afskrabe dem med el Jerninstrument. De ere med Hensyn til Længden, Styrken, Farven etc. meget forfljellige fra hverandre og blive derfor betegnede med mange Navne. I Almindelighed ere Svinebørsterne sra de nordlige Lande bedre end de fra de sydlige, sandsynligviis fordi Svinene ikke fedes saa godt i de sydlige Lande. Vinterbørsterne foretrækkes for Sommer- børsterne, hvilke Sidste ere saftløse. De Børster, som ere udrykkede kolde, ere bedre end de, der ere skoldede. Kalkbørstcr saaer man, naar man behandler Huden med brændt Kalk. Disse ere en flettere og billigere Sort. Borsterne, som ere tagne af syge Sviin, crc heller ikke af synderlig Værdi. Vilde Sviins Borster foretrækkes fremfor de Tammes. £1b 5 2 Handelen har man: a) Raae eller usorterede Borster as sorskjcllig Godhed, Farve og Længde, saaledes som de komme sra de sorstjellige Egne, pakkede i Fade imellem hinanden. Disse bor først sorteres, inden de anvendes, ligeledes bør de renses for Alt, hvad der maatte hænge derved as Huden, da de ellers snart angribes af Orm.