Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

531 b) Sorterede Børster. Sorteringen skeer enten i Landene, hvor Børsterne saaes, eller paa Handelspladserne. Man tager derved Hensyn til Længden, Styrken, Farven og Godhed, og sammenbinder dem dcrpaa forst i mindre og disse igjen i større Bundter. Den hvide Farve er den dyreste, baade fordi de hvide Borster tjene til finere Arbeider, og fordi de ikke kunne tilvejebringes ved Farvning, men lade sig derimod med- dele andre Farver. Den sorte Farve søges ogsaa. De polske Borster sorteres gjernc i tre Sorter: en slettere, Mellem- og bedre Sort, de russiske, som i Alminde- lighed ere ringere end de polske, deles i Prima, Secunda og Tertia, og i St. Alags. Petersborg deler man dem i Okatka, iste Sort, Suschnaja (ikke Suchaja), 2bcn Sort. Dernæst anføres i de større Priiscouranter tillige de forskjellige Districter, hvorfra de komme. I Königsberg har man andre Classificationer, idet man adskiller Großband (7 ä 8 ü, stive Børster), Kleinband (1 a 2 ü, bløde Borster), Kronborsten, Kron- brakborsten og Brakborsten. Danske Børster bruges ikke meget i Indlandet, men derimod russiske Borster, saavcl fra St. Petersborg som fra Archangel, fordi disse i Reglen ere af ældre og større Sviin. De ban,Te Svinebørster finde Afsætning i England, hvor man synes nicer at see paa Arbeidets Nethed og Fiinhed end paa dets Styrke. Bundt- børster (t. Packetborsten) ere stærke og korte, bundne først i mindre og siden i større Bundter. Wske borster ere lange og pakkede i lange, smalle Æsker, som ere forsynede med et Fabrikmarke: en Biindrue, et Rigsæble, et Grantræ etc. og Nummer. De for- sendes i stor Mængde fra Nurnberg. Blegede Borster kom sørst fra Wien. Man bleger dem ved Hjælp af Svovldamp og opnaaer derved, at alle Borster blive as samme Hvidhed, hvilket ikke er saa let at tilvejebringe ved Sortering. Farvede Borster komme fjdtcnt i den større Handel, da dc gjernc farves af de forskjellige Haandværkerc til egen Lrng. Brug. Borster anvendes til Børster, Koste, Pensler, af Skomagere etc. I den større Handel forsendes de i Fade. — I Rusland noteres de pr. Pud (— 40 'ti'). koster gjernc 1/s meet end 1ste Sort, og denne atter 1/s me er end Suschnaja, igjen Va a l/i mcer end 2den Sort.j I Hamburg og Kjøbenhavn noteres pr. [Okatka Handel, og denne ti. XXXVIL Gruppe. Fjer. Som Haar tjene andre Dyr til Bedækning, paa samme Maade tjene Fjer Fuglene. Fjerene ere befæstede i uregelmæssige Rækker i Fuglenes Hud og ere ikke blot at ansee som Bedækning sor disse Dyr, men de bidrage ogsaa ved deres Lethed og Elasticitet til at lette Fuglenes Flugt. Bed Fjeren adskiller man to Hoveddele: Fanen (t. Fahne) og Ribben (t. Schaft), hvoraf den nederste Deel kaldes Posen (t. Kiel, Spule, Pose) og den overste Skaftet. De Fjer, som sidde nærmest Huden, ere finere, blødere og meer elastiske end de yderste, hine kaldes Duun, disse Dækfjer. Paa begge disse Slags er Fanen ligestor paa begge Sider af Ribben, men paa Vingefjerene er den i Reglen meget storre paa den ene Side end paa den anden. Alle disse Fjer kunne, ligesom ogsaa enkelte Dele deraf, benyttes af Mennesket, alt efter deres naturlige Beskaffenhed, ydre Form og physifke Bestemmelse, eller ester Fuglenes Art, hvorpaa de findes, Klimaet, hvorunder de leve, Farven, Fjcrcne besidde, o. s. v. Brugen, man gjor af Fjer, kan henføres til tre Categories idet de enten anvendes som Fyld, Udstopning af Dyner, Puder og desl. (Sengefjer) eller som Skrivsjer (Penne) eller som Prydelse. 23*