Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

532 A. Sengefjer (t. Bettfedern, engl. Bed-feathers, fr. Plumes a lit) ere i Neglen Gaasefjcr, b. c. Fjer as de tamme Gjæs, men man bruger dog ogsaa andre Fjer, saasom Hønsefjer, Andesjer, Duesjer etc. De bedste Fjer ere Dunn st. Flaumfedern), dernæst Dækfjer, som enten ere raae eller afribbede (t. geschliffen eller ungeschliffen). Hoved- egenflaber ved Fjer cre: Blødhed, Elasticitet og Lethed. Man erholder Fjcrcne as Gjæssene, idet man plukker dem as Samme tre Gange om Aaret, nemlig om Foraaret, Sommeren og Vinteren, og disse kalder man da levende Fjer eller Sommergods. De ansees for at være bedre end dem, man saaer af de slagtede Gjæs, og som kaldes døde Fjer eller Vintergods. Man anscer ogsaa Fjerene for bedre, naar de firår plukkes as Gjæssene, esterat disse cre slagtede, inden de endnu blive kolde, end naar dette først fleer senere. Fjer af fedede Gjæs, som hva staaeet paa Sti, cre ikke saa gode som Fjer af Gjæs, der have faaet tørt Foder og havt Vand i Nærheden. Fjer af unge og ikke udvoxede Gjæs have mindre Elasticitet og angribes let as Jnsecter. Det kommer til- med meget an paa Behandlingen, som Fjcrcne underkastes forat gjøre dem til Handels- vare. Man maa især sørge for, at de tørres vg soles godt, hvorved de da ogsaa rystes lmed en Stok) for at bestie dem for Stov og Sand. Fugtighcden og Fedtagtigheden, som befinder sig i Fjerene, gaacr let over i Forraadnelse og til Harflhed, naar Tørringen ikke har været fuldstændig, og foraarsager da en ubehagelig Lugt. Naar dette indtræffer ved Fjer, som haves paa Vager, kan denne Lugt igjcn fordrives ved at lægge Fjerene 3 til 4 Dage i Kalkvand og siden vaske dem rene i recnt Vand, tørre dem paa et Næt og ryste og banke dem godt. Dækfjerene, Halesjerene og de større Fjer maae ribbes af, før- end man kan bruge dem til Sengesyld. Asribningen skeer, idet man med Hænderne trækker (krænger) Fanen fra Ribben. Een Person kan dog neppe ribbe meer end 1 ü Fyld om Dagen Man træffer ogsaa paa bakkede Fjer i Handelen. Bed raae Fjer forstaaer man saadanne, som komme fra de Egne, hvor man lægger Bind paa Gjæs og i ben Tilstand, som de etc tagne af Gjæssene. Slagtede Gjæs levere den største Deel i Handelen; man kan regne, at en Gaas giver 7 til 8 Lod Dækfjer og omtrent 2 Lod Dunn. Regner man nu til en godt stoppet Seng 3 ßfö Fjer, saa udfordrcs 192 Gjæs sorat give Fyld til en Seng, imidlertid bruger man nu vel sjeldent over 2Vs Le? til hver Seng. I Danmark er det navnligen O - Stisterne, og især Laaland og Falster, bvor man finder en temmelig betydelig Mængde Gjæs. Imidlertid indsores dog en stor Deel Fjer, baade fra Tydskland vg fra Island, Færøerne og Grønland. I Böhmen, Polen og flere tydste Lande er Fjerhandclcn i Hænderne paa Jøderne. De tjøbe Fjerenc op i Böhmen, Polen, Mähren, Ungarn etc. og skaffe dem til deres Hoveddepot i Prag, bvor- fra de forsyne Leipzig (Messen), Hansestæderne og flere andre Pladser i Tydfllanb. Naumburg i preussisk Sachsen og flere andre Stæder drive betydelig Handel med Senge- fjer. Fjerhandlerne (t. Federstäuber) kjøbe de raae Fjer i Thüringen, eller de faae dem fra Polen og især over Frankfurt ved Oder, og gjøre betydelige Forretninger dermed paa Messen i Leipzig, Braunschweig og Frankfurt ved Main. Fra Ost-Friesland forsender især Emden betydelige Partier as Fjer til Amsterdam og Hamburg. I Baiern produceres endeel i Omegnen af Nordlingen. En stor Deel gaaer ogsaa over Danzig og Königs- berg til Skandinavien og England. I Frankrig cre Fjerene fra Alcnyon især berømte, men ogsaa Normandiet, Gascogne, Bayonne og Chinon levere Gaasesjcr, omendffjondt en Mængde indføres fra Tydstland, Polen og Rusland. Det Samme er Tilfældet med England, hvorimod Jrland udfører til England aarligen for mange Tusinde Pund Sterl. Vaskede og sorterede Fjer ere saadanne, som ere rensede for Smuds ved Bastning