Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
533 og sorterede, idet Fjerene, som have stive Ribber, ere sondrede fra Dun n. Svanefjer ere finere og dyrere end Gaasesjcr; men de haves ikke i tilstrækkelig Mængde. Af Svaneduun er 1823 as Guard i Lyon lært en Maade at forfærdige Tøicrpaa; vgsaa kostbare Senge, især Puder, stoppes dermed. Man faaer dem især fra Siberien og det øvrige Rusland. Dan- zig kan ansees som Hovedpladsen for Handelen hermed. — I Handelen i Kjobenhavn bemærker man Gaasesjer og Fuglefjer; den grønlandske Handel i Kjøbenhavn sælger Fjer (Søfuglcsjer) pr. 8u (ca. 5000 ü om Aaret), Edderduun pr. $1, mindst 5 Sä (ca. 3 tit 8000 iZ om Aaret). I St. Petersborg og Königsberg sorterer man Fjerene i hvide og graae, hine ere næsten dobbelt saadyre som disse; Begge falde atter i ima, 2da og 3tia. Af stor Vigtighed ere Fuglefjerene paa Jsland, Færoerne og i Grønland, hvorfor vi her anføre Følgende: Edderduun (t. Eiderdunen, engl. Eiderdown, fr. Édredon, lat. Plumulae is- landicae s. Eiderinae). Denne Handelsartikel vindes as Eddersuglen (Anas mollissima), der opholder sig ved Jslan>, Grønland, Færøerne, Norge, Finland og Christianss, og er lidt større end en tam And. Jsland. I „Bredcbugten" paa Jslands Vestkyst findes især en uhyre Mængde as denne Fuglesort, hvor den om Sommeren opholder sig paa de mange Oer og Holme, der ligge her. Den findes ogsaa paa flere Steder, f. Ex. paa Vids i Farebugten, i Nærheden aWeykiavik o. s. v. Eddersuglen lever i uindskrænket Monogamy blot Hunnen ruger Ungerne ud. Det er ofte urigtigcn bleven anført, at den bygger sin Rede i Klipperne og paa utilgængelige Steder, den søger tvertimod de laveste og nærmest Søen liggende Steder, men sjeldent det faste Land. Om Foraaret, sidst i Marts, parrer den sig, i Midten af Mai kommer den til sin Rugeplads, hvor den i Løbet af denne Maaned og først i Juni laver sig en Rede as Græs eller Tang, som den senere forer med Duun, den med Næbet piller sig selv as Brystet. Edderfuglen lægger 5 — 7 graae- «£ ööet- fngl. grønne Wg. Naar Ungerne ere udrugede, føre de Boxne dem strax tilvands, hvor de da maae ernære sig selv under disses Vejledning; nu forlader Hannen Hunnen og trækker til- søes. Til i Begyndelsen af September opholder Hunnen sig med sine Unger i Fjordene og Bugterne, men ved Vinterens Komme trække de i store Flokke til Udkanterne as Landet og til Fiskerlejerne, og ere da meget vilde. — Kort før Fuglenes Ankomst om Foraaret tage (Sierne as de omtalte Oer ud for al bygge Reder, som steer paa den Maade, at man opstiller to Stene parallel med hinanden, forbundne med en trebie; oste lægger man til- lige et Lrædt over (men dette fleer dog meest paa de beboede Oer), for at beskytte dem mod deres mange Fjender, s. Ex. Orne og Ravne, men især mod den saakaldte „Strunt- jæger", iøl- Kiøi (Lestris parasitica v. pomarina), der dog ikke som Ornen dræber Fug- len, men ved at hugge Hul paa Æggene, der i den Tid ere dens kjæreste Føde, ødelægger Dunen. — Ofte er Eddersuglcn saa tam, at man, for at komme til 2Eg og Duun, maa løfte den af Reden, og denne sorgløse Fugl lægger ikke sjeldent sine Æg ved Stranden i det af Bølgerne opkastede Tang. Man maa derfor sørge for, at Tangen i rette Tid bliver baaret høiere op. ZjBegyndelsen as Juni foretages den forste Indsamling as 2Eg, og nu berøver man den Halvdelen as disse; anden Gang (ester ca. 8 Dages Forløb) er der endnu saa Ubetydeligt as Duun, at man nødsages til, for at den kan holde Æggene varme, at lade den beholde det Meste deraf; trebie Gang, Jndsamlingen fleer, sorefindersamlrs. man den fineste og bedste Duun, og denne Gang udplyndres ogsaa Reden paa en ubarm- hjertig Maade, idet man kun lader Fuglen beholde Ubetydeligt; fjerde Gang ligeledes, kun med den Forfljel, at nu tages ingen Æg. Femte og sjette Indsamling ere de daarligste;