Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

534 den foretages, efterat Fuglen har ruget Æggene ud og forladt Reden med Ungerne. Man maa forresten være yderst forsigtig med ikke at tage de Wg, Fuglen har ligget forlænge paa, da det kunde give Anledning til, at den blev bortflrcrmmet. Æggene prøves ved at holde dem mod Lyset, og naar de ere gjennemsigtige uden sorte Pletter, tre de friste. Der gives Oer, der producere over 100 ZZ renset Edderduun aarlig. Edderdunens Rensning steer deels ved Solens og deels ved kunstig Varme. Den, der renses i Solen, er den saakaldte „kold rensede Edderduun" og holdes for den Bedste. Nensrs. Fremgangsmaaden herved er denne: Man lægger Dunen paa et Sted, hvor Solen godt kan virke paa de i den værende Ureenligheder, s. Ex. Tang og Halm etc., hvilke da blive fljøre og let lade sig gnide ud med Hænderne; dernæst bliver Dunen lagt paa en med Seilgarn eller Snore udspændt Ramme, og med en dertil indrettet lille Træspade bliver man ved at fore den frem og tilbage saaledes, at Urcenlighedcrne falbe ned igjenncm det udspændte Seilgarn. Naar den saaledes er renset, pakkes den ind i Lærred og gjemmes paa et tørt Sted. Frcmgangsmaaden med den ved kunstig Varme Rensede er sorøvrigt den Samme paa det nær, at her benytter man en over Jlden staacnde Gryde, hvori Dunen lægges og idelig vendes, hvorpaa den behandles som ovenfor anført. Grunden, hvorfor denne ikke er faa god 'som den Forrige, maa vist søges deri, at Solen virker mere jevnt, da derimod Gryden let kan blive for varm, og Dunen saaledes faaer en ° ' møllere Farve. God Edderduun bør være fri for Støv og andre Ureenligheder, hvilket prøves ved at ryste den over et Stykke hvidt Papiir; den maa have en vis Vedhængen- hed, saaledes, at naar man tager en Haandfuld^Duun i Haanden og stiller den ad, maa ben, efterat den er flaaet sammen igjen og derpaa rystet, holde sammen, og endelig maa man godt paasec, at den er fri for Fugtighed. Edderdunen kan forfalskes med Duun- fjerene af Sopapagoiens Unger (Mormon fratercula), men den kjendes let fra den ægte ved sin Usammenhængcnhed og ftørre Lethed, naar man tager den i Haanden. Edder- dunen udføres meest fra Vestkysten, s. Ex. fra Stvkkeshoim og Flats i Bredebugten, fra Jssefjord og flere Steder. Prisen varierer sra 3 — 5 Rdl. Ved Forordn, af 20de Juni 1849 er der fastsat en Mulkt for hver dræbt Edderfugl. fMeddeelt af en Jslænder.s Edderfuglen findes ogsaa i Mængde paa Færøerne, men Udbyttet af Fjer er her mindre betydeligt. Grönland. Eddersuglens Duun er her as megen Betydning for Handelen. I Decenniet 1822—31 var det aarlige Gjenncmsnit af Produetionen 9167 ZZ urenset Ed- derduun, nu derimod ca. 5000 å 6000 ZZ om Aaret. — Skjondt Duunproduetionen er meget forfkjellig, er det maaskee dog rimeligt, at denne Formindskelse for endeel har sin Grund i Maaden, paa hvilken Eddcrfuglen behandles i Grønland, der er at betragte som et værdigt Sidestykke til Rensdyrets Mishandling. Under Duunsamlingcn paa Oerne tager Grønlænderen, hvad han forefinder. Han fylder Fartøjet med Duun, Mg og Fugle; thi endog disse dræbes paa Rederne, saa at man maa forundres over, at der endnu ei alene gives Eddersuglc paa Grønland, men endog i saadan Mængde, at Indbyggerne aarlig kunne anvende omtrent 150,000 Skind til deres Beklædning, medens et endnu langt større Antal ødelægges i Æggene. Grønland har vel adskillige Fuglefjelde, ved Rittenbenk i Nordgrønland have vi sect et meget betydeligt, men Indbyggerne, uagtet de ere dygtige Fjeldgængcre, vide dog ikke at drage den Nytte as disse som Færingerne. (Efter Mathiesen.) Andre Fuglefjer og Fugle. — Island. De islandske Kystbjcrge og Oer ere Opholdsstedet for en uhyre Mængde Sosugle, der fordetmeste have hjemme i Island. Paa de mange Oer i Bredebugten findes den saakaldte Sopapagoi (Lunden) eller