Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

535 Præst, isl. Lundi (Alca aretica, Mormon fratercula); den lægger sit eneste Mg i Huller, oste flere Alen lange, som den selv graver i Jorden. Den uhyre Sværm as disse Fugle kan formelig dække hele Oens Overflade, især om Astenen, naar de komme hjem med Fode til deres Unger, hvilken de hente flere Mile tilsocs, og som bestaaer i smaae Fiske. Jagten paa dem begynder sidst i August og forst i September, naar Ungerne cre blevne ligesaa store som de Gamle og belave sig til at forlade Reden. For at naae Fuglen, maa man række Haanden i Hulen, og hvor denne ikke kan naae, benytter man en dertil indrettet Hage. Man regner, at en flink Karl kan flaae ca. 4—6000 ihjel om Dagen. Paa Vestmans alene bliver der aarlig dræbt ca. 200,000 as disse Fugle. Om Vinteren opholde de sig tilsøes. Dernæst kommer Svartsuglen, Lom vie (IIria), der bygger sin Rede i Klipperne og paa de meest utilgængelige Steder, især paa det saakaldte Latrabjerg, paa Nordvestkysten og flere Steder. Jagten ester disse Fugle er meget farlig; thi for at faae fat paa dem, maa en Mand fires ned i Klipperne i ct Toug; Mange have derfor mistet Livet ved denne Jagt. Der gives flere Sorter as Svartsugle, s. Ex. Stutlnefja (Uria Brünnichii), Längncfja (Uria Troile) og Klumba, (Alca Torda). Hringlanvia (Uria levcophthalmos) er en Afart af Uria Troile. tiris. LrLnmcbii findes i stor Mængde i det nordlige Island, hvor Uria Troile er sjelden; den Sidstnævnte bygger derimod i de sydlige Kystbjerge. De fleste trække ved Vinterens Komme, mod Syd. Uria Alle, hvis Mg ikke ere større end en Dues, er en Blanding af Uria alba og Mormon. Den exi- stier kun paa eet Sted: paa Grimsø nordenfor Jsland. Pingven (Alca inpennis, isl. Geirsugl) er den mærkeligste af alle islandste Fugle; den sindes kun paa 2 fønben for Island liggende Klipper, der ere Toppene af et ildsprudende Bjerg, som ved et Jordfljcrlv har sænket sig. Man siger, at foruden her stal den sindes paa et lignende Sted i Bas- finsbugten. En af disse Fugle er i Reykjavik bleven betalt med 40 Rdl. Der ere gjorte flere sorgjæves Forsøg paa at nærme sig disse Klipper, hvilket formedelst den stærke Strøm er forbundet med den største Livsfare. Fuglen er saa stor som en Gaas; den har saa smaae Vinger, at den ikke kan flyve, men den bruger dem for at klavre og dykke under Vand. Den er nu sjelden paa Færøerne. Jblandt Svartfuglene og begge de ovenfor anførte Maager, ere de talrigste de saakaldte Rytser eller Skcglcr (Larus tri- dactylus). Kjødet as disse Fugle nedsaltes til Vinterbrug. Størstedelen af de Fjer, der udfores fra Jsland, ere Svartsugle- og Søpapagoi-Fjcr. Svartfuglenes holdes for de bedste; heraf gives der 2 Slags: Brystfjer og Rygfjer; Brystfjerene ere hvide og ovcr- gaae i Godhed alle andre Fjer, der komme i den islandske Handel. Rygfjerenc ere der- imod graaligsorte og ikke nær saa fine. Søpapagøiens Fjer ligne de før omtalte, og de Voxncs Fjer give i Godhed de Foregaacnde ikke meget ester, men da kun Ungerne blive flaaede ihjel, sindes der saamange ikke rigtig udvoxcde Fjer, der afgive en Vædske, som ffader Fjerene. Maagens Fjer ere de derartigste; de ere af en graalig-hvid Farve, meget grove og bruges ofte ituklippede til at forsalste de to foregaacnde Sorter. Fjerene tørres bedst ved at brede dem ud paa et rummeligt Lost og Tid ester anden rive dem fra hin- anden; men de Fleste have dog ikke Leilighed hertil; de maae dersol notes med at komme dem i store Sætte og hænge disse ud i Lusten. Ved Jndkjøb af denne Artikel maa især sees godt ester, at den er tilbørlig tørret og ikke forfalsket med grovere ituklippede gjer Jnn L eller en anden daarligere Sort. Ved at stikke Haanden ned i Fjerene, maa man funneMljlh føle, om de ere fugtige eller tørre, men dette cr ikke nok, idet godttørrede Fjer indeholde en heel Deel Ureenligheder, s. Ex. størknet Blod etc.; man kan forvisse sig heroin ved at tage en Haandsuld Fjer og lade dem falde; hvis de saa ikke klæbe sammen, ere de gode;