Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
536
ved Synet maa man ogsaa kunne kjende den, og en Äsender behøver ikke andet end Synet.
Man kan derfor inddele Fjer i 3 Classer: Brystfjer (prima), Bryst- og Rygsjcr
(graae) og Rygfjer (ordinaire). I Henseende til Fuglene, man faaer dem as, kan man
inddele dem i Svartfuglesjcr (Nr. 1), Søpapagoisjer (Nr. 2) og Maagefjer (ordinaire).
Prisen paa Fjervare er fra 4 til over 5 Rdl. pr. 9«. De vigtigste Udsorselsstedcr for
denne Artikel ere Bestmanø, Stykkesholm, Flats i Bredebugten og Oefjord.
Færoerne. Jørgen Landt fortæller i sit „Forsøg til en Beskrivelse om Fær-
øerne" om Fangsten paa disse Oer, hvad vi her ville give i Udtog: Lunden: sAlken
og L omvien) bygger i Huller i Urer o: Steendynger eller paa Bjergene i Huller. Man
sanger den ved at stikke Haanden i Hullet, og den bider sig da saa sast i Fingeren, at
man kan trække ben ud, eller man trækker den ud med en Kjep, hvorpaa der er anbragt en
Fiskekrog. Dette Arbeide begynder midt i Mai og varer fjorten Dage. Naar Bjergsug-
lenes Unger ere stygge, midt i Juli, begynder man at sange dem med en Stang, hvorpaa
der er et Næt; dette kaldes Fleining). Fuglebjergene ere ogsaa her meget farefulde og
vanskelige at bestige. Paa en Tour kan dog sanges indtil 4000 Fugle, og paa Skuø
udgjore de Beboernes vigtigste Næringsmiddel. Fuglene sortæres enten friske, eller de
flækkes og saltes, eller de hænges op og tørres.
Grönland. As stor Betydning for Grønlænderne er Søfuglejagten. Ethvert
mandligt Bæsen, ligesra 10 Aars. Drengen til Oldingen, der ikke er paa Sælhundesangst,
udøver daglig denne Jagt. Og Havet vrimler næsten altid af følgende Fuglearter:
Jis-Lom eller Ommert (Colymbus glacialis), Nordisk-Lom (C. septentrionalis), Almin-
delig Teist (Uria Gi-ylle). Almindelig Alk (Alca torda) [Aiea pica er kun den unge
Alca torda]. Liden Krabbedykker, Sildrik (Alca [Mergulus] Alle). Graa-Maage eller
Biaamaage (Naia, Larus Glaueus). Tretaaet Maage, Krykic (L. tridaetylus). Almin-
delig Terne (Sterna Hirundo). Kormoran-Skarv (Carbo cormoranus). Knvrtcgaas,
Radgaas (Anser torquatus). Havlet-And, Angeltaske (A. glacialis). Strømand (A.
histrionica). Stokand (A. Bosehas). Eddersngl (Anas mollissima).
At den Mængde Fugle, som Grønlænderne dræbe mellem Aar og Dag, maa af-
give en Masse Fjer, er begribeligt, og dog har Fjerhandelen været for Jntct at regne,
indtil Handelen 1849 opsatte Prisen fra 4 Sk. til 12 Sk. pr. Den første Priis var
saa ringe, at Grønlænderne ei engang ansaae det Umagen værd at tage Fjerene af de af
dem flaaede Fugles Skind, men kastede disse paa Møddingen; nu har man allerede den
Fornøjelse at see antegnet blandt de paa Handelens Auction den 22dc November 1850
solgte Producter: „2540 Fuglefjer", senere (a. 5000 aarlig, en Varesort, som upaa-
tvivlelig vil forsges i Fremtiden, naar Grønlænderne først rigtig komme til Bevidsthed
om, at det lønner sig al pille Fuglene. (Ester Mathiesen).
Fjer og Duun as tamme Mndcr og Hons ere vel temmelig ordinaire, men dog
meget brugelige til almindelige Senge. I Egne, hvor der holdes kun saa eller ingen
Gjæs, ere disse Fjer de almindeligst brugte; men nogen synderlig Handelsartikel ere
de ikke.
Der gives ogsaa Egne, hvor Agerhøns ere saa almindelige, al deres Fjer blive
til Handelsvare, saaledes skulle der aarligen komme store Partier as Agerhonssjer sra
Hudsonsbai til England. — I vore Dage har man i store Stæder anbragt Rensnings-
anstalter, hvor Fjer, som ved Brug ere blevne uden Værd eller fordærvede, kunne renses
eller restaureres. Af saadanne Apparater har man sorfljellige Slags. En Englænder
ved Navn Theodor Lyman Wright har 1835 hertil opfundet et eiendommeligt Apparat,