Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

536 ved Synet maa man ogsaa kunne kjende den, og en Äsender behøver ikke andet end Synet. Man kan derfor inddele Fjer i 3 Classer: Brystfjer (prima), Bryst- og Rygsjcr (graae) og Rygfjer (ordinaire). I Henseende til Fuglene, man faaer dem as, kan man inddele dem i Svartfuglesjcr (Nr. 1), Søpapagoisjer (Nr. 2) og Maagefjer (ordinaire). Prisen paa Fjervare er fra 4 til over 5 Rdl. pr. 9«. De vigtigste Udsorselsstedcr for denne Artikel ere Bestmanø, Stykkesholm, Flats i Bredebugten og Oefjord. Færoerne. Jørgen Landt fortæller i sit „Forsøg til en Beskrivelse om Fær- øerne" om Fangsten paa disse Oer, hvad vi her ville give i Udtog: Lunden: sAlken og L omvien) bygger i Huller i Urer o: Steendynger eller paa Bjergene i Huller. Man sanger den ved at stikke Haanden i Hullet, og den bider sig da saa sast i Fingeren, at man kan trække ben ud, eller man trækker den ud med en Kjep, hvorpaa der er anbragt en Fiskekrog. Dette Arbeide begynder midt i Mai og varer fjorten Dage. Naar Bjergsug- lenes Unger ere stygge, midt i Juli, begynder man at sange dem med en Stang, hvorpaa der er et Næt; dette kaldes Fleining). Fuglebjergene ere ogsaa her meget farefulde og vanskelige at bestige. Paa en Tour kan dog sanges indtil 4000 Fugle, og paa Skuø udgjore de Beboernes vigtigste Næringsmiddel. Fuglene sortæres enten friske, eller de flækkes og saltes, eller de hænges op og tørres. Grönland. As stor Betydning for Grønlænderne er Søfuglejagten. Ethvert mandligt Bæsen, ligesra 10 Aars. Drengen til Oldingen, der ikke er paa Sælhundesangst, udøver daglig denne Jagt. Og Havet vrimler næsten altid af følgende Fuglearter: Jis-Lom eller Ommert (Colymbus glacialis), Nordisk-Lom (C. septentrionalis), Almin- delig Teist (Uria Gi-ylle). Almindelig Alk (Alca torda) [Aiea pica er kun den unge Alca torda]. Liden Krabbedykker, Sildrik (Alca [Mergulus] Alle). Graa-Maage eller Biaamaage (Naia, Larus Glaueus). Tretaaet Maage, Krykic (L. tridaetylus). Almin- delig Terne (Sterna Hirundo). Kormoran-Skarv (Carbo cormoranus). Knvrtcgaas, Radgaas (Anser torquatus). Havlet-And, Angeltaske (A. glacialis). Strømand (A. histrionica). Stokand (A. Bosehas). Eddersngl (Anas mollissima). At den Mængde Fugle, som Grønlænderne dræbe mellem Aar og Dag, maa af- give en Masse Fjer, er begribeligt, og dog har Fjerhandelen været for Jntct at regne, indtil Handelen 1849 opsatte Prisen fra 4 Sk. til 12 Sk. pr. Den første Priis var saa ringe, at Grønlænderne ei engang ansaae det Umagen værd at tage Fjerene af de af dem flaaede Fugles Skind, men kastede disse paa Møddingen; nu har man allerede den Fornøjelse at see antegnet blandt de paa Handelens Auction den 22dc November 1850 solgte Producter: „2540 Fuglefjer", senere (a. 5000 aarlig, en Varesort, som upaa- tvivlelig vil forsges i Fremtiden, naar Grønlænderne først rigtig komme til Bevidsthed om, at det lønner sig al pille Fuglene. (Ester Mathiesen). Fjer og Duun as tamme Mndcr og Hons ere vel temmelig ordinaire, men dog meget brugelige til almindelige Senge. I Egne, hvor der holdes kun saa eller ingen Gjæs, ere disse Fjer de almindeligst brugte; men nogen synderlig Handelsartikel ere de ikke. Der gives ogsaa Egne, hvor Agerhøns ere saa almindelige, al deres Fjer blive til Handelsvare, saaledes skulle der aarligen komme store Partier as Agerhonssjer sra Hudsonsbai til England. — I vore Dage har man i store Stæder anbragt Rensnings- anstalter, hvor Fjer, som ved Brug ere blevne uden Værd eller fordærvede, kunne renses eller restaureres. Af saadanne Apparater har man sorfljellige Slags. En Englænder ved Navn Theodor Lyman Wright har 1835 hertil opfundet et eiendommeligt Apparat,