Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

537 hvori Sengcsjer og Duun udsættes for Varmens Jndvirkning, eller, naar det findes for- nødent, tillige for Jndvirkningen af Damp, Gasarter eller andre flydende Legemer. Saa- danne Rcnsningsapparater flulle synes at fortjene en saavidt mulig almindelig Udbredelse, da de flulle fuldstændigt kunne rense smudsige, gjsre de brugte og klumpede Fjer levende og elastiske igjen, saa at de næsten blive som nye, hvorved saadanne Apparater ikke blot bi- drage til Behagelighed, men kunne ogsaa i Sanitetsbenseende være til uberegnelig Nytte. Naar Fjcrene ikke ere godt tørrede, maa man især sørge for at tørre dem tilstrækkeligt, inden de tages paa Lager. Lageret bør være tørt og luftigt og frit for Muus. JnsecterGpbkuar. kunne holdes borte ved at strøe lidt indisk Jnsectpulver paa og i Ballerne, og i Mangel af dette Pulver, der iovrigt nu vel saaes paa ethvert Apvthck og hos flere Kjobmænd for et Par Marks Penge en Papiirspose fulb, kan man ogsaa anbringe Malurt i og om- kring Fjcrballcrne. Fjer kunne forfalskes paa mange Maader. Gaasesjer kunne blandes $3, med andre simplere Fjer, hvilket imidlertid kan kjendes af Fjerenes Form eller af Lugten. Farligere er det, naar Fjerhandlernes Eftertragten ganer ud paa at forøge Fjerenes na- turlige Nægt ved at blande Sand eller Kalk imellem dem, og fkjondt dette kan opdages ved at vaske bcm, idet der da viser sig Bundfald i Bandet, saa kan sligt Bedrageri dog let medføre Tab. Mindre redelige Fjerhandlerc blande ogsaa gamle, brugte Fjer i be nve. Det maa da kunne kjendes derved, at man seer, at Fanen er flidt fra Ribberne, eller Skafterne ere drukne paa de brugte Fjer. Det er jo klart af det Anførte, at man i de Handel, nordlige Lande og Tydflland driver en meget betydelig Handel med Duun og Fjer, som man efter deres Godhed sorterer i to til tre Nummere og sælger i Kjobenhavn pr. Sk«', Ltt og M. Den Kongel. grønlandske Handel sælger, mindst 5 ft Edderduun ad Gangen, pr. ft, andre Fjer pr. LK'. Königsberg noterer hvide og graac, pr. tt. B. Pcnnefjer, Penne, Pcnneposer (t. Schreibsedern, engl. Pens, sr Plumes a écrire). Det er navnligen Svingfjerene i de store Fugles Binger, som benyttes til dette Oicmed. De have imidlertid i vore Dage langtfra den Betydning, som de havde, for Staalpennene bleve opfundne, og naar man sammenholder den Tid, der bruges for al stjare Penne med Staalpennencs Hensigtsmæssighed og Billighed, saa fortjene de vist- nok ikke heller saamegen Opmærksomhed. Til Forfljel fra Staalpenne kaldes de Fjer- penne, og da de almindeligst Anvendte hidrøre fra Gjæs, benævnes de Gaascpennc. Det er blot Penneposen, der stjærts som Pen, og Værdien letter sig altsaa ogsaa ester dennes Godhed. De Fjer, som man crholder i Fjertiden (t. Mausezcit), naar Fuglen i Mai og Juni taber sine Fjer, ansces fer bedre end de, man faacr i Vingerne, naar Gjæssene flagtes. Man anvender dem raac eller præparerede. Eftersom Fjerene vore paa Vingen, ere deres Størrelse og Godhed sorskjellige. Af de fem større Fjer i enbver Vinge kaldes den ene Hjørne fjeren; den er blødere og ringere end de to dcrpaa Føl- gende, som kaldes Slagfjcr, og disse ere bedre end de tre Bred fjer. Da Fjerene as den venstre Binge ved Skrivning falbe bedre i Haanden, foretrækkes de for Fjerene af den høne Vinge. I Handelen komme dc dog sammen. Som det i det Foregaaende er an- tydet, er det Slagsjcrenc, som ere dc bedste Pennefjer; de kjendes paa det Jndsnit, de have paa den korte Fane. De præparerede Pennefjer, Penneposer soretrækkes med Rette sor de raae. De, som foretage denne Præparering i det Større, kaldes Pennefabrikeurer. Præparcringen gaaer ud paa at tage den yderste Hinde bort fra Penneposen og at gjøre denne haardere, saa at den ved ©tjæringen kan vise en renere Split, bolde sig længere, inden den ftal spidses igjen, og strive finere. Da Penneposerne herved ogsaa tabe endeel af deres Fedtagtighed, lade de præparerede Penne sig ogsaa bedre og længere opbevare.