Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

538 Præparationen kan bestaae i, at man udsætter Penneposen for hede Vanddampe i 3 til 4 Timer. Penneposen kan ogsaa præpareres derved, at man dypper den i kogende Vand eller i heed Aske eller Sand, eller holder den over levende Gløder, som ikke give Lue, og gnidcr den godt med en ulden Klud, efterat man har skrabet den nderste Hud af med en ikke for flarp Kniv. Ved at gjentage Operationen bliver Penneposen klar og gjennem- sigtig og kaldes Glaspen. De engelske præparerede Penneposer ere de bedste, dernæst foretrækkes de hollandske, som baade ere hvide og store. De, som præpareres i Kjo- benhavn, holdes for bedre end de tydske, som faaes over Hamburg. De bindes i Bundter paa 25 Stykker. Handelen med Penncsjer har for Tiden næsten ganske tabt sin Betydning, siden Staalpenne ere blevne almindelige. — Penneposer bruges ogsaa til at lave Tandstikker as, Apothekerne komme Qvægsølv i dem, og bruge dem saaledes som Emballage. De bruges ogsaa til at stikke igjennem Proppe, som benyttes ved Mede- snoren, naar man fisker (angler). Undertiden bruges ogsaa Poserne af andre Fugle end Gjæs, saasom af Ravne, Krager, Høns etc. til at tegne og strive flint med. C. Pyntfjer (t. Schmuck- eller Putzsedern, sr. Plumes de parure). Det er Fjerenes Størrelse, Sseldenhed, Farve og særegne Form, som gjore dem søgte til Pynt og Prydelse og som have sorskaffet dem Ancrkjendelse baade hos Jndianerne og de mecst cultiverede Nationer. De Vigtigste ere: a) Heirefjer (t. Reihersedern, engl. Heron-feathers, sr. Plumes de héron, aigrette), ere Rygfjcrene af den store Sølvhcire (Ardea egretta, de have en Længde af 35 til 45 Centimetres, et meget tyndt Skaft, hvorfra de solvhvide silkeagtige Fjertrevler parviis lobe ub. I Frankrig tjene de til Prydelse for Damer og tit Fjerbuske for de hoiere Officerer, ligeledes i Tyrkiet og Ungarn. De komme fra Louisiana, Brasilien, Guiana, Senegal, fra Asien, Ungarn og det østlige Rusland. Den lille Sølvheire (A. garzetta, Ei.) har meget kortere Fjer, 16 til 22 Cent, lange, og lever blandt andet paa Oerne i Middelhavet. Den alm. Heirc (A. major, A. cinerea, 1,.), som især op- holder sig i Orienten i Nærheden af Bandet, og Purpur-Heiren (A. purpurea, i,.) bære sorte Fjer paa Hovedet, som spille meget i det Grønne. De ere 11 til 16 Ccntim. lange. Man anbringer dem i Fjerbusken paa Hatten for Medlemmerne af Helligaands- Ordenen. De Smukkeste komme fra Tyrkiet, hvor de ogsaa tjene til Prydelse i Turba- banerne; men Fuglen lever ogsaa i Tydskland, Ungarn, Dalmatien, især ved Floden Narenta. b) Strudsfjer (t Straußftdern, engl. Ostrich-feathers, fr. Plumes d’autruche) ere hvide og farvede. De fortrinligste Pyntefjer ere Svingfjerene og Halefjerene af Strudsen (Struthio Camelus), der især findes i Afrikas brkener, i Ægypten, Barbariet, ved det gode Haabs Forbjerg, i Arabien, i endeel as Jndien o. s. v. Algier leverer de Smukkeste, Senegal de Simpleste i Handelen. Fjerene af Han-Strudsen ere smukkere og kostbarere end de as Hun-Strudsen. En Struds giver omtrent 3 ti sorte og */» ti hvide Fjer. De fortrinligste ere Gumpesjcrcnc (t. Bürzelfedern), dernæst Vingefjerene, Hale- fjerene ere de.ringejte. Strudsduncn as Brystet og andre Dele af Legemet ere 4 til 14 Tommer lange og have ved Hannen en hvid, ved Hunnen en graa Farve. Hunnens smukke hvide Fjer ere altid lidt graae i Enden og staae derfor i Kostbarhed tilbage for Hannens. Araberne opbevare dem i Fuglens Skind og sæigc dem i Bundter paa 18 St., eller de pakke dem i Kister, Wflcr og anden Emballage, hvori de da komme til Europa, navnligen over Livorno og Marseille. Her blive de sorterede og bundne 50 Stykker i en Pakke. Bed Sorteringen tager man Hensyn til Længden. Breden, Farven og Skjonheden