Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

539 vg fa a er da fire Classer. Prima udgjøre de, som bave en silkeagtig Duun, ere uden Feil, regelmæssige og ubeskadigede; Secunda ere ringere og hidrøre i Reglen fra den overste Deel af Vingerne; Tertia, hvad man regner til denne Classe, voxer gjerne paa Enderne af Vingerne, og Qvaria. Coda, cre Halefjer. Fjerene as Hunnen inddeles i graae og plettede. Strudsdunen as Hannen kaldes petit-noir og as Hunnen petit-gtis og ä pointe plate. Plumes-vierges ere af unge Strudse. Bajocchi ere Udskud og Spadoni endnu af ringere Værd. De smukke hvide Fjer vadskcs tidt i varmt Sæbevand og svovles eller bleges i opløst Hjortetaksalt. De Fjer, som ere plettede eller ikke rigtig sorte, farver.man gjerne. De, som komme fra Cap, ere udmærket hvide, endeel af middel Ovalitet komme fra Alexandrien, de Bedste derimod fra Barbariet. c) Gribfjer (t. Geier- eller Vulturfcdern, sr. Plumes de vautour, Nandou, Plumes d’au truche d'amerique eller de Magellan) skulle hidrøre fra den amerikanske Struds (Stmthio Khea). De afvige, siger Duboc, meget fra de Foregaacnde, idet de bave meget mindre Duun, og kun endeel deraf kan anvendes til Pynt. Man inddeler dem i store Hvide, sm'aae Hvide og store Graae. De anvendes til Militairbrug og anden Pynt. Man erholder dem fra Buenos Ayres og Brasilien. De ere i Reglen flettede paa Seglgarn, Uld- eller Tarmstrænge i Form af Krandse paa ca. 4Metres, idet de begynde med de Største og tage gradcviis af indtil de Mindste; ogsaa forekomme de i Bundter, men de Forste lade sig lettere sælge. Emballagen er Lærred, omgivet med Jcrn- baand, men man faaer dem ogsaa i Oxehuder. d) Paafuglefjcr (t. Pfauenfedern, engl Peacock’s feathers, fr. Plumes de paon) hvide og farvede, komme fra Paafuglen (Pavo), som baade lever vild og haves som tam. Ostindien er denne Fugls Fædreland; her lever den i store Flokke, hvis Fjer ere grønne, blaae, sorte, graae eller hvide. Fuglen bliver der meget større end i Europa; især er det den fra Java (P. muticus, lu.), den paa Malakka (Argus Polypiectron) og flere Andre, som udmærke sig. Halefjerene, hvoraf de to Mellemste ere indtil 5Ve Fod lange, have allerede tidligt tiltrukket sig Menneskenes Opmærksomhed og ere blevne anvendte af dem som Prydelse. Farvens glindsende Pragt er ualmindelig, Speilcne paa Fjerene i>. c. de oicformige, runde Pletter, bidrage særdeles meget til at sorhoie deres Skjonhed. Man anvender dem især til Hovedpynt og Vifter. I Fuglens Fædreland gjor man prægtige Kapper as Skindet og Fjerene, som besættes og gjor stor Effect hos de pragtelfkende Jndiancre. e) Fjer as Paradiis Fuglen, as den store Smaragd-Paradiis-Fugl (Pai-adisea majorj, Less., apoda, I,.), som kun hører hjemme paa Arou-Oernc og paa den vestlige Kyst af Ny-Guinea, og af den lille Paradiis-Fugl (Paradisea minor, Forster), som findes i andre Egne af Ny-Guinea, og er mere almindelig end den Forste. Disse Fjer blive benyttede til Damepynt. Der sættes meer Priis paa dem af den lille end paa paa dem as den store Smaragd. De Fjer, som komme af den store Smaragd, ere mindre smidige, graalige ovenpaa, med mindre bløde Duun, men de have ogsaa paa den nederste Deel den fkjonne gule Schattering, som man beundrer hos begge Arter. Disse Fjer ere meget dyre. PyntefjereneS Fabrication er en vigtig Branche af Jndustrivirksomheden i Paris, og der udfores herfra aarligcn store Qvantiteter til de Forenede Stater, Antil- lerne o. s. v. fj Fjer af Kolibris (Trochilus, D.), som opholder sig i Amerika, bruges som Orcprvdclse. Fjer as Niisfuglen (emjl. Paddy bird feathers) fra Ostindien bringes Tid ester anden paa Markedet i London, hvor en Unze betales med 3 ä 41. C o in o -