Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

540 callifjer as en Vandfugl i Bengalen, der er saa stor som en Maage. Fjerene af de unge Fugle ere graae, as de gamle hvide. De Smukkeste findes under Vingerne. Man ynder dem især i England som Pyntfjer, og til Halskraver og Muffer. — Fjer af den hvide Marabouts i Ostindien, Afrika og Brasilien bruges ogsaa til Pynt. Af inden- landske Fugle bruges adskillige Fjer, s. Er. af Huushanen, Truthanen, Fasanen o. s. ». XXXVIIL Gruppe. 5ilKe. Raa Silke (t. Rohe Seide, engl. Raw silk, fr. Soies écrues, eller 8. greges) kalder man i Reglen de Traade, som Silkeormen (Bombyx Mori eller Sericaria Mori) spinder. Af Silkeormen, der ernærer sig helst af Bladene af det hvide Morbærtræ, bar man over 20 Afarter. Silketraaden frembringes ved en Saft, der besinder sig i Silkeormens Legeme, og giver de seigeste og mcest yndede Tøier af alle vævede Stoffer. ■ Hele Silke- avlen beftaaer i det Væsentlige deri, at man lader de af Silkeormen om Efteraaret lagte Mg (Grains), som klæbe paa et Blad Papiir eller paa et Klæde, udklækkes paa en gunstig Aarstid, imedens der cre Morbærblade, hvortil der dog udkræves en Temperatur af 13 til 18° K. I Syd-Frankrig kaldes de Steder, lhvor Silkeavlen drives Magnani- éres (i Jtalicn RiALttorior) sOpdrætningsanstalterj, Silkeormen kaldes Magnan og Eieren af en saadan Anstalt Magn anier. Ibklsk- Gode Mg maae have en afkegraa Farve og indeholde en ti ær, klæbrig Saft. Naar man nins, ^ar gode Wg, saa paabegynder man Udklækningen (Udlægningen), saasnart Morbærtræet i April-Mai saaer smaae Blade. Udklækningen bør stce i et opvarmet Værelse (Rum) ved en fuldkommen jevn Varme af 15 til 18° R. og varer i 7 til 8 Dage. I vort Klima bør kunstig Varme anvendes, naar Silkeavlen st'al lykkes; thi intet Forsøg paa at fore- tage Samme i det Frie eller paa at exclimatisere Dyret har endnu, saavidt bekjendt, villet lykkes. Udklækningskassen, bestaaende i et Tøndebaand eller et langagtigt Brædt, 1 Tom høi, berrækkes med Lærred (Papiir), som udgjør Bunden, og hvorpaa man strøer Æggene tyndt og ecnssormigt; man hænger da Tøndcbaandet eller Brædtet op i et Seglgarn i en Ring under Loftet, nogle Fod fra den opvarmede Kakkelovn, forat Barmen kan virke jevnt paa Udklækningskassen, og den fra Tid til anden kan tages ned forat eftersees. Æggene bør ikke ligge i tykkere Lag paa hinanden end xk Tomme, og de bør daglig røres om med en Fjervinge, sorat Varmen kan træffe dem Alle ligemeget. Paa 4de Dag gaaer Wg- gencs graablaae Farve over i det Hvide i paa den 5te Dag begynde Ormene allerede at krybe ud; men de næste tre Dage kryber der et endnu større Antal ud. De, som krybe senere ud, due ikke, men bør kastes bort. Nu bringes Silkeormen ind i et tørt, recnt, mørkt Kammer, hvor der ere anbragte Hylder med afdeeltr Rum i, der ere forsynede med Rør-Jalousier til Silkeormens eLeie. De mindre og svagere Dyr fodres nu stærkt, forat de kunne naae de Ovrige i Størrelsen. Fodringen foretages omtrent 4 Gange daglig. Paa 6tc Dag begynder Ormen at skyde Hud. Den kaster i det Hele fire Gange sin Hud, omtrent hver syvende Dag (hver Gang saaer den en anden Farve); inden den spinder sig ind, høret den op med at tage Næring til sig og har da naaet en Længde as omtrent 3 Tom. Ved en saa betydelig Størrelse er det en Selvfølge, at den fortærer mange Morbærblade, og der bør derfor ogsaa oftere renses om den. Naar det fjerde Hudftistc er foregaact, indretter man as Grene og Riisqviste et beqvcmt Leie lSengl for Silkeormen, hvor den kan