Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

541 indspinde sig, hvormed den gjcrne begynder den 7de Dag. Silkeormens Levetid kan saa- ledes inddeles i fem Perioder. I den forste Periode fortære Ormene af Vs ti Wg 2 til 21z2 ti friske og vclrensede Blade, i den anden 7 til 11, i den tredic 21 til 36, i ten fjerde 63 til 104, i den femte 300 til 600 ® Blade. Dette er omtrent Løvet as 4 til 5 vorne Træer. I Fodertidcn er Ormen underkastet mange Sygdomme, saasom: Biegsot, Scorbut, Forstoppelse, Vattersot, Udslæt etc., hvis Kjendskab og Studium udgjor en formelig Pathologie for Silkeormen, men som fornemmeligen forebygges ved godt Foder, Reenlighed og Luftafvexling. Jndcn den spinder sig ind, viser den en kjendelig Ængstelse og Stræben ester at krybe i Beiret; Jndspindingcn begynder derved, at Ormen udspinder en Traad as klæbrig Substants igjennem 2 smaac Aåbninger i Hovedet, hvilken Traad hurtig bliver haard og tør c Luften og spindes instinctmæssigt omkring Ormen, sorat tjene Samme til Beskyttelse imod Veirliget og Fjender. Delte Spind kaldes Cocon (Galette). I denne Cocon forvandler Ormen sig til Puppe, der er as langagtig Skikkelse, og som i 15 til 20 Dage bliver til en Sommerfugl, der ved Hjælp af en Saft i Munden gjor Eocvnen blød i et saa stort Omfang, at den kan bide den igjennem og flyve bort. Den forplanter sig som Sommerfugl og doer derpaa efter faa Dages Forlob, saasnart Hunnen har lagt sine Mg. Det lille Dyrs Levetid fra det Oieblik af, det kryber frem as Ægget som cn Orm, indtil det doer i Skikkelse as en Sommerfugl, er saalcdeS omtrent 2 Maaneder. Ormen bruger 3 til 5 Dage forat indspinde sig i Cocons, hvis Erholdclse er Hoved- Resultatet af Silkeavlen. De smukkeste Cocons bestemmes til Forplantningen og Resten til at vinde Silke as. I den nyere Tid har man ogsaa i Europa forsøgt at holde Silkeorme i det Frie, d. ». s. at sætte dem paa Træerne, hvor dc selv maae søge deres Næring, men Klimaet er her gjcrne ikke mildt nok for de spæde Orme. — Silke-Cocons have i Reglen en hvid, svovlguul, guldguul eller rødagtig Farve. De Hvide cre de Bedste, fordi Silken heraf taber mindre ved Rensningen og tager bedst imod Farve. Puppen bør dræbes i Eoconen, inden den bliver til Sommerfugl, og dette skeer ved at udsætte Co- cons for en stærk Solhede i de varme Lande eller ved at lægge dem i en Bagerovn eller ved at udsætte dem for Vanddampe o. s. v. As 1 Lod Wg (Grains» faaer man i Reg- len 45 til 50, sjeldnere 60, 80 til 100 H Cocons. Man kan altid regne, at der gaacr 25 til 35 °/o tabt. 3 til 4 Cocons veic omtrent 1 Lod. Jo flere Mvrbærblade Silke- ormen fortærer, desto meer Silke saaer man. Efter Helfer har man i Ostindien foruden den almindelige Silkeorm endnu følgende syv Arter: 1) Den vilde Silkeorm i Mellem- Provindserne, der er saa stor, som den almindelige, 2) Joree-Silkeormen (Bombyx reli- giosa), som lever i Assam paa det hellige Figentræ, og hvis Cocons bestaae as meget stærke og glindsendc Traade; 3) Saturnia silhetica, svm hører hjemme i Cassiabjcrgene i Silbet og Dakka og har store Cocons; 4) En større Afart heraf; 5) Tusseh-Silke- ormen (Sat. paphia), som i Assam kaldes Kuthuri muga, er den almindeligste i Ost- indien. Den lever i vild Tilstand, og dens Cocons samles aarlig i Millioner og sorar- beidcs. Paa Træerne Zizyphus jujuba, Tcrminalia alata og Bomuldstræet (Bombax heptnphyllum) finder den sin Ræling; 6) og 7) cre Afarter af Saturnia. Forat saae den raae Silke af Cocons tager man først Huden og Floksilken, derpaa de grove Traade bort, som omgive Coconen, og siden afhaspcS Silken ligesom et Nogle, hvorved flere Traade blive liggende ved Siden af hinanden. Det kommer herved især an paa et godt Udvalg as Cocons, paa Spinderens Omhu og Dygtighed og paa Vandets Reenhed. Traadcne paa Cocons cre alle dobbelte, fordi Ormen, som sagt, har to Huller under Munden, hvoraf den udspinder Traadcne. som siden forene sig udenfor Munden. Disse