Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

542 Traade ligge parallel ved Siden af hinanden og ere forbundne med hinanden ved et Slags glindsende Fernis, der ogsaa indhylter hele deres Overflade og udgjor en Trediedecl af hele Vægten. I middelfiin Silke er den enkelte Traad V2000., den dobbelte V1000 Tomme tvk. Traadens Længde er 750 til 1200 Fod, sjeldent 2000 Fod; da hele det Jndre af bocons ikke kan lade sig afspinde, fordi det er klæbet for stærkt sammen. — Fiianda kaldes det Sted, hvor Silkcspinderiet gaaer for sig; Arbeidet udføres deels med Haanden, deels med Maskinen. Vandet, som bruges ved Ashaspningen, opvarmes i Ovne eller ved Vanddamp til 68—72° R., hvorved Cocons blødes op, men naar Silken derimod stal haspes af, bruger man kun Vand af 20 — 22° K. Det er fordeelagtigt at foretage As- haspningen saasnart som muligt, naar Silkeormen har spundet sig ind, imedens Gummi- Substantsen, som gjør, at Traadcne klæbe sammen, endnu ikke er tør, fordi da Traadene lettere gaae fra hinanden, og man faaer et større Udbytte. Det varme Vand ved Afhasp- ningen har til Hensigt at bevirke Klæbstoffcts Oplosning og forebygge, at Traaden knæk- ker. sSee Knapps chemifle Technologies Eftersom Silken skal være finere eller grovere, afhaspes 3, 4, 5, 6, 8, 12, 16 eller 20 Cocons paa een Gang, som ere fordeelte i Grupper i Vandbeekkcnet. Af indtil 8 Cocons faacs den fine Silke, og af over 8 Cocons den grove og stærke Silke. Det er en Selvfølge, at Cocons isorveien bør være sorterede paa det Omhyggeligste. Af de fineste Cocons afhaspes Organ sin- eller Kjedegarn- Silke, af de grovere derimod Tram- eller Jslæt-Silke. Saaledes som Silken haspes as kaldes den Raa-Silke. Hvad der ikke godt lader sig afhaspe, regnes med til Flok- eller Floret-Silken. Heraf har man sem Sorter. Den forste eller simpleste Sort, Ormens første Spind, bruges til Vatstlke og sammen med Bomuld til grovt ®avn. Plaje d. e. de stive Traade, kunne godt bruges til Skibskalsatring. Den anden Sort hidrører fra Coconens Svøb og kan anvendes til grov Vævning og Strikning. De øvrige Sorter ere bedre. Silkeaffald og Silkeblaar bruges i China til Papiir. Den afhaspede Silke bringes enten i raa Tilstand i Handelen, eller den renses sorst for Klæbestoffet ved Kog- ning i Sæbe. Jo færre Traade den spundne Silke har, desto finere er den, og desto bedre bliver den betalt. I Piemont bestemmes Fiinheden efter Vægten. I Almindelighed give 12 ti Cocons 1 il Raa-Silke. Affaldet er omtrent lo % af Raa-Silkens Vægt. — I Handelen har man Raa-Silke sra: 1. Europa: a) Lombardiet - Venedig, hvor Mailand, Bergamo, Brescia, Brian;« maae ansees for Hovcdpladser. Silkemesscn i Brescia er den vigtigste i Italien. Den mailandske Silke er vel noget ringere end den piemontesifke, men kan dog anvendes til alle Stoffer. Silken fra Bergamo er smuk og glindsende, og ansees for den Bedste ester Piemonteser; Brescia - Silken er noget ringere. Verona - Silken er den vigtigste i Provindsen Venedig. Den Viccntinfke Silke er god til Fløiel og Atlask, Polesinc til svære Stoffer, Veronesifk til Posamentmager-Arbeide. b) Piemonteser-Silke tilberedes gjcrne som Organsin. Denne Silke indtager første Rang blandt de italienske Silkearter. Den hvide fra Nov i lader Jntet tilbage at ønske; den beholder sin Farve og Glands og lader sig anvende til alle Stoffer. c) Genuesisk og Parmesansk Silke staac i Fiinhed og Nethed ikke meget tilbage for den Forrige. Man sorfærdiger deraf fortrinlige Stoffer, saasom GrosdenapleS, Fløiel 0. s. v. cl ) Rosmersk Silke, især sra Ancona, Bologna, Urbino og Fossombrone. Denne Sidste udmærker sig sornemmeligen ved Glands og Skjønhed; den er derfor især anven- delig til Posamentmager-Arbeide.