Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

543 e) Neapolitansk Silke kommer fra Calabnen og Terra bi Lavoro i ftor Mængde. Paa det sidstnævnte Sted have Piemontesere nedsat sig og bragt Silken til stor Fuldkommenhed. Ogsaa sra Neapel er den meget fortrinlig. f) Siciliansk Silke, som udføres sordetmeste over Messina, Messina-Silke, saavel raa som spunden, er meget ordinair. Det Samme gjælder om Palermo-Silken. Siciliansk Silke er sorteret efter dens Fiinhed og derefter betegnet med Bogstaver. Ocn producerer aarlig over 1 Mill. Pund. g) Tyroler Silke fra de tre sydlige Kredse, Roveredv, Trient og Botzen, er ikke ubetydelig i Handelen. Silkeavlen skal aarlig indbringe 3 ä 4 Mill. Gylden. h) Silke fra de osterrigske Stater, især fra Militairgrændserne, Ungarn, Il- lyrien, Dalmatien, finder fornemmeligen sin Bearbejdelse i Wien. i) Fransk Silke har naaet en høi Grad as Fuldkommenhed. Haarsilken sra Al ais er god til Floicl, Baand, Sysilke etc. I Lyon beffjæftiges, ifølge Duboc, 40,000 Jndivider ved Forarbejdelsen as Silke. k) Spansk Silke fra Granada, Valencia og Murcia er fast og tung. Den for- arbejdes til svære Silkestoffer. l) Tyrkisk og græsk Silke kommer næsten fra alle Provindser, især fra Thes- salien, Albanien etc. m) Russisk Silke sra de sydlige Gouvernementer og Kaukasus er i Opkomst. 2. Asien: a) Levantisk Silke fra Alle-Asien, Syrien og andre Lande kom- mer under mange forftjellige Benævnelser i Handelen. Alle Sorter ere hvide, svære, fulde as Gummi og unøjagtigt spundne. Brussaer-Silken er berømt i hele Orienten, men er i Virkeligheden ikke saa fortrinlig. b) Persisk Silke; den Fineste kommer fra Milane ved Tebris (Tauris). Af Raa-Silke, jvin kommer i Handelen, kaldes den Bedste Sanduki; Miane er en Mel- lemport. Pcryik Silke anvendes især til Grosdetours, Floiel og saadannc Stoffer, som fælges efter Bægt. — Ghilan-Silke søges især af russiske Fabrikanter. — Aleppo, Smyrna og Konstantinopel ere Stapclstæderne for persist Silke. c) Bucharisk Silke sra Kongeriget Buchara, hvor Silkeavlen drives i alle vandrige Egne. Denne Silke er billig og gaaer meest til Kabul og Ostindien. d) Ostindisk eller bengalsk Silke er guul, temmelig let og gaacr fcrdctmeste ttl England. Den avles især ved Kassim- Bazar, i Nærheden af Murschidabad. Man har to Slags: den bengalsk vundne, som er grov og klodset tagen af Cocons paa ondl'yggcrnes gamle Viis, og den italiensk vundue, hvorved man forstaaer ben, der cr ashaipet paa italiensk Maade, hvilken Methode blev der indført i forrige Aarhundrede. Den bedste Ovalitct kaldes Tani [Cabessa], den ringere Muta [Barriga]. Den Silke, man agter at bruge i Ostindien selv, bleges kold med Luden af Adamsfigen-Aflen, hvor- ved den bliver blød som franst Silke, men uden Glands og modtager kun matte Farver. Silken sra Assam forbliver sordetmeste i Orienten; as Europæerne er det meest Englæn- derne, som bruge ostindisk Silke. e) Chincsisk Silke er af fortrinlig Ovalitet. Der avles meest i Provindserne Tsche-kiang, Kiang-nam, Hu-pe og Su-tschuam. Silken er i Reglen hvid og fast. Man inddeler den i 1ste, 2dcn, 3dieSort og Cantonsilke, som er ringere. En aldeles hvid Silke hidrører sra et eget Slags Silkeorm, der nu er indfort i Frankrig og andre syd- europæiske Lande. Tøiet heras er varigere end af almindelig Silke. Den solvgraae Silke fra Provindsen Schan-tung er meget glindsende og blød og beholder disse Egenskaber i