Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

544 Basken. Megen chinesisk Silke, især den hvide, er spunden ujevn. Den raac Silke er god til Gaze, Blonder, Flor, Tyll o. s. v. — Silke fra Japan kommer ikke meget i Handelen. 3. Afrika: Ægyptisk Silke, som Vice-Kongen fra omtrent 1816 af lod avle ved syriske Familier, er af god Qvalitet, men den giver meget Affald. 4. Amerika: a) Nordamerikansk Silke avles i den nyere Tid især i Ohio og Pennsylva en. Den flat udmærke sig ved sin Hvidhed og ved store Cocons. b) Mexicansk Silke. Ester Tenochtiilans Erobring sørgede Cortez før, at Morbærtræet blev plantet, og den ægte Silkeorm indfort. Det var fornemmeligen Do- minikanerne, som opmuntrede til og meddeeltc Undervisning i Silkeavlen. Men Jn- dianerne bleve ved de spanske Embedsmands Tryk foranledigede til en Nat at vmhugge alle Morbærtræer, hvorved al Cultur tilintetgjordcs. Siden Revolutionen bar man be- stræbt sig for dens Opkomst paany i Oajaca; men Resultatet er os ikke bekjendt. Det er ikke blot den almindelige Silkeorm, men ogsåa andre Phalænearter, som give et Spind, der kan anvendes til silkeagtige Stoffer. — Af Saadanne ere vs be- kjcndte: 1) Sla atotn - S ilkeormen (Phalaena pavonia minor eller Bombyx Carpi ni), som lever paa Slaatornen, og hvorpaa Heeger i Berchtoldsdorf ved Wien først har gjort opmærksom. Under Jndspindingcn lader Ormen sig lede saaledes, at den kan frem- bringe fayonnerede Stoffer, ja selv Navnetræk og Figurer, idet man tegner med Biinaand paa Vævet, hvilke Steder Ormen da undgaaer. Kunde man fjerne den sernisagtfge Materie, som sammenbinder Spindets Traade, saa kunde man maafkee erholde en brug- bar Silke. 2) Den japanske Silkeorm (Ph. noctua serici), som sørst er iagttaget og beskreven as Pros. Thunberg. Af denne faaes japanfl Silke. 3) Skovsilke fra Brasilien (Seda silvestre) af tn særegen Sommerfugls- puppe. De Bilde tage Cocons as Bladhjørnerne paa de Planter, hvor Ormen lever, og spinde Silke deraf til Huestrænge, Hængemaatter o. s. v. 4) Den mexicanske Silke, Misteca-Silke, saaeö af en as de mange Silke- orme, som have hjemme i Amerika. Allerede paa Montezuma's Tid var denne Silke Gjenstand for Handelen, og endnu forfærdiger man i Syden af Staten Oajaca Tørklæder, Shawls øg andre Stoffer deraf. Stoffet er haardt at søle paa. Der gives her mange andre Silkeorme, der synes at leve i Selskaber, og hvis Spind vilde give et Slags Silke. 5) Musling-Silke (t. Muschclseide) er et silkeagtigt, bruunt Materiale, som hænger buskagtigt paa Silke-Muslingen (Pinna maritima s. nobilis); man holder den for at være de Gamles Byssus, der lever i det adriatiske Hav, hyppig ved Kysten as Calabrien, Dalmatien. og Jstrien, og tjener til al befæste Muslingen til Havbunden. Dette Materiale renses, tæmmes og spindes, s. Ex. i Tarent og flere andre Slæder og væves da til Merinos og lignende Stoffer, eller det tvindes tredobbelt sor at strikkes til Handsker og Strømper, som ere varmere end as Silke, men ogsaa dyrere. Neapel er nok Hovedpladscn herfor. — Jo renere, stærkere, blødere, finere og hvidere Silken er. desto bedre. — I Handelen maa man især tage Hensyn til, at Silke har den Egenskab at ville absorbere Fugtighed as den atmosphæriske Lust, og den kan saaledes, ved at henligge paa et fugtigt Sted, tillage 10 % i Bægten. Denne Omstændighed har ført til mange Bedrage- rier i Handelen. I Handelen anvender man derfor Betingelse [Condition] ved Indkjob