Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

545 as Silke, der bestaaer den, at man drager Fugtigheden ud af Silken, font den har draget til sig i den atmosphæriske Lusk I Piemont har man allerede længe havt en Anstalt, hvor man kan udfinde Silkens Fugtighed. Denne indførtes 1789 i Lyon. Man veier Silken netto, naar den bringes, lægger den dcrpaa i en Kasse paa Tremmer, som af Kjober og Sælger sorsegles. Her bliver den liggende 24 Timer i en Varme af 18 til 20° R., hvorpaa man tager den ud igjen og veier den paany. I Wien sender Sælgeren Silkeballen til Ksøberen, og de gjore først Afregning, naar Silken i længere Tid har ligget tørt. Andre Forfalskninger ere, naar man kommer Salt, Gummi, Stivelse, Liim, Ijnnbti. Alun, Sukker etc. i Vandet, naar Silken afhaspcs, og disse ere vanskeligere at opdage og tilintetgøre. I Piemont bestemmer man Fiinhcden efter Vægten. Man tager 4 Bundter, hvert paa 4 Strænge, ud af Ballen, maaler 400 Pariser Aunes as hver Stræng og veier dette paa en Guldvægt, hvis Lodder ere As [Deniers]. Naar alle 4 Prøver ere vciede, adderer man Vægten og dividerer den med 4, og Qvotientcn ansees da for Mellemvægten sor Ballerne. spun Organsin er 23 til 24 den., Tram 30 til 36 den. vide Noteringen ved Messina.j Silkeballernes Vægt er meget sorfkjellig; fra Turin 180, fra Mailand og Bergamo 117, fra Triest, Roveredo, Udine og andre Steder ca. 100 w. Ballerne ere i dobbelt Emballage, den inderste er af flint, den yderste as grovt Lærred, Bvxdug eller Sligts og omvunden med Snore. Man regner den inderste Sæk for 2 til 3 fif, den ydcrste for 7 til 8.6. Den største Deel forarbcides i Frankrig sLyon^ ved Rhin- cgnen fCresclds, i Schweiz sZmichs og i Osterrig sWien^s. Fabrikerne ved Rhinen have gjort udmærket Fremgang i de senere Aaringer. Messina noterer ifølge cn foreliggende Priiscourant og emballeret ved Hjælp as Pressen: Raa Silke, ima, 2da, 3tm Qvalitet. Reggianer Sambatelle, Tram ä 2 Capi sTraadej ima Oval., do. a 2 Capi 2da Qval., bo. ä 1 Capo Ima Oval., do. a 1 Capo 2da. Oval. Feinne ä la Piemontaise, Or- gansiu 23 ä 24 den., do. 26 ä 28 den., do. 30 ä 36 den. sSee Piemont, ovenfor.j Orsoy stretraadets, Sysilke raa, fert, assorteret og fiin Couleur, pr. Pund i Once, Tarr og Grani. Hamburg: Rohe Trame, Organzin, Grezze sraa Silkes Ima Spinnseide, gefärbte gelbe und weiße, 'Nähseide; pr. S i Bco. Den 150 Aar ester Ehr. F. levende Geograph Ptolemceus fortæller udtrykkeligt i lin Jordbeskrivelse, 1ste Bog, Ilte og 12te Cap., at Caravanerne, paa hvilke Silken blev udfort sra Serernes Land, oprindelig st'ulle have gaaet fra Euphrats Bredder igjennem Medien, Parthien, Bactrien og flere Nomade-Stepper til den store Bjergkjæde Jmaus (en Arm as Bjergkjæden Taurus) og derfra har hver Caravane brugt 7 Maaneder sor at^istorie. kunne trænge frem til Serernes Hovedstad, som den Gang kaldtes Sera, nu Komtcheou. Saadanne Handelsrejser vare naturligviis i højeste Grad besværlige, og deraf kom det, at den paa denne Maade erholdte Silke i cn lang Tid næsten maattc opvejes med Guld. Først senere, da den ægyptiske Søhandel paa Jndien forskaffede Kjøbmændene en nærmere Lei til Sererne paa Grund as Seiladscn gjennem det indiske Ocean, blev det muligt al forskaffe dette sor sin Sjeldenhed saa agtede Product tit mere moderate Priser over Alex- andrien til Constantinopcl og derfra til Europa, og siden den Tid bleve Chineserne heller ikke meer kaldte Screr, men Sinæ. Det er udenfor al Tvivl, at Silkeavlen allerede længe tilbage maa bave udbredt sig til Ostindien og derfra til Persien; den vigtigste Fabrica- tion as Silkcstofstrnc skriver sig vistnok ogsaa fra Ostindien; thi selv Chineserne have kun udfort det Sædvanligste. Men netop fordi man i Ostindien, og sidenester ogsaa i Pcr- fien, begyndte at anvende meer end almindelig Flid paa Fabrications as Silkestofferne, kunde disse lidt ester lidt bringes til en større Omsætning i Handelen, især fra Persien,