Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

546 saa at Silkestoffer omtrent 20 Aar før Chr. F., da den ægyptisk-alexandrinske Søhandel var kommet i Romernes Hænder, viste sig paa Skuepladsen i Rom, og her erhvervede sig saa megen Bifald, at Keiser Tiberius saae sig nødsaget til at forbyde den tilstedeværende, endnu meget bekostelige Pragt, idctmindstc for Standspersoncr. Det blev tilmed betragtet som særdeles hovmodigt as Tiberius's Efterfølger Caligula, at han viste sig i Silkeklæder Dog havde man dengang i Rom endnu kun Halvsilke, som bestod af en deels Linned-, dcels Silkevævning. Rene Silkestoffer bleve først baarne af den for sin overordentlige Mpigheb bekjendte Heliogabel, 218 Aar efter Chr. F. Ikke alene dengang, men endnu 50 Aar senere blev Silke bestandig opvciet med Guld, og Keiser Aurelian tog desaarsag ikke i Betænkning 274 efter Chr. F. saa strengt at forbyde Silkeklæder, at han hverken tillod en Undtagelse med sig selv, eller tilstod sin Gemalinde en Kjole af reen Silke. — Først i det 4de Aarhundrede synes det, at man har erholdt Silkestoffer i større Partier i Constantinopel. Dog vare Perserne, som breve denne Jndustrigreen med særdeles For- kjærlighed, saa bange for, at deres Monopol maaskee kunde blive omstyrtet, at de vel lode Silkestoffer, men ikke Cocons og Silkeorme komme ud af Landet, og saaledes blev For- holdet nicer end 100 Aar. Da de langvarige Krige imellem Keiser Justinian og Perserne i Begyndelsen af det 6te Aarhundrede medførte en fuldkommen Afbrydelse as Romernes Handels-Samqvem med denne Nation, følte man ved Hoffet i Constantinopel Manglen paa Silke- og Halvsilke-Varcr saa ubehageligt, at selv Justinians Befaling, at hidføre lignende Varer fra Jndicn paa Søveien otier Mhiopien og Ægypten, ikke tilstrækkeligt afhjalp Efterspørgselen ester denne Luxusartikel. Under disse Omstændigheder bleve to Munke, der netop vare komne tilbage fra Persien og derfra medbragte virkelige Silke- Eocons, hvilke de ikke uden Fare havde skaffet tilside og borttransporteret i stærke Pile- grimsstave, saare velvilligt modtagne af Keiseren, fordi de ikke alene forelagde ham disse Cocons, men ogsaa forklarede, hvorledes Silkeormen maatte opklcrkkes, ernæres og pleics, og gjorde ham opmærksom paa, at det slet ikke vilde være vanskeligt at indføre Silkeavl i Europa. De heras forventede Fordele vare sor vigtige til, at Keiseren ikke skulde have laant dem et gunstigt Ore. Derfor reiste begge disse Munke paa Keiserens Befaling kort ester tilbage til Persien, og bragte 555 ester Chr. F. et Antal Mg af Silke-Sommer- suglen med tilbage; Udrugningen bevirkede de ved Hjælp af Paalagt Gjodning, hvorefter de unge Orme bleve fodrede og opclflcde med Bladene af Morbærtræet, saa at der nu Jntet meet stod i Beim for Silkeavlens Indførelse i Europa. At det virkelig lykkedes snart at gjøre denne Erhversgreen indenlandsk, sremgaaer af den Hurtighed, med hvilken deZas Justinian grundede Silke-Fabriker i Constantinopel, Athen, Corinth og Theben kom i levende Virksomhed. Isærdeleshed tiltog Silkeavlen og Fabricativnen i Græken- land, men man bevarede den dertil nødvendige Kundskab som en særdeles Hemmelighed. Heras forklares det ogsaa, hvorfor Silkeavlen ikke sorplantedes ,sra Grækenland til det nærliggende Sicilien, men først blev ført dertil af Araberne 810, cfterat disse havde ind- ført denne Industrigreen i Spanien 780. Dog vare Arabernes Silkearbeider ikke af stor Betydning i Førstningen, og heller ei paa Sicilien vilde de saa let være komne i Benet, dersom Kong Roger afSicilien, der førte Krig (1131) mod Keiscrhoffct i Constantinopel, ikke havde gjort et Jndfald i Grækenland, erobret Staderne Athen, Corinth, Theben og Negropont, og herved gjort overordentlig megen Silke til Bytte, samt paa samme Tid ogsaa bortsørt flere Tusinde græske Silkesabrikanter, som senere bleve foranledigede til al anlægge Silkefabrikcr i Palermo paa Sicilien, ligesom ogsaa paa nogle Steder i Ca- labrien. — Fra Calabrien udbredte denne Jndustrigreen sig til det øvrige Jtalien, og da