Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
547 man her saae, at den trivedes saa godt, saa begyndte Spanierne ogsaa meer end tidligere at give sig as dermed. Dette stete isærdeleshed af dette Lands flittige 'mauriske Besolk- ning, hvis Forfadre uden Tvivl havde medbragt det første Kjendflab dertil til Spanien. I Frankrig, som nu kan takke denne Jndustrigreen for Størstedelen af sin Han- delsvelstand, forblev man temmelig længe ubekjendt dermed. Jmidlertid havde dog allerede Carl den Stores Officerer og Hofmand bragt med Pelsværk forede Silkeklæder hjem med sig fra Italien, som dengang (800) vel endnu ikke bleve forfærdigede der, men dog blevc sorte dertil fra Levanten as venetianske Kjobmænd. Men paa en Forplantning as Silkeavlen og Fabricationen til Frankrig blev dengang paa ingen Maade tænft; ja selv senere, da der allerede blev avlet og forsærdiget megen Silke paa Sicilien, i Calabrien og Spanien, holdt man det franske Clima for ikke mildt nok til Silkeavlen, og i det 14de Aarhundrede gjaldt Silkeklæder endnu i Frankrig for en ligcsaa sjelden som over- daadig Luxus. Hvad der var blcven indført as italienske Kjobmænd, blev næsten udeluk- kende brugt af den kongelige Hosholdning i Paris som noget ganske Særegent. — Først da Frankrigs indre Forhold i det 15de Aarhundrede vare blcvne meer ordnede, kom Lud- vig den ilte paa den Tanke at trække Silkefabricationen til Frankrig. Og det blev til Virkelighed, da det første Etablissement af dette Slags viste sig i Tours, hvortil man lod komme Arbejdere ikke blot sra Genua, Venedig og Florenz, men ogsaa sra Grækenland. Under Kong Frants den 1stes krigeriske Regjering skete saa godt som Jntet til denne In- dustrigreens Opkomst, men hans Son og Efterfølger Henrik den 2den lod hvide Mor- bærtræer plante paa flere Steder i Frankrig, hvilket saa meget deslettere kunde flee, som disse Træer allerede i det 13bt Aarhundrede vare blevne indførte ved Montclemart as Guy von St. Auban, somendstjondt man dengang endnu ikke brugte dem til Silkeavlen. De ester 1560 i Frankrig rasende indre Religionskrige bragte saamegen Skræk og For- virring over dets Befolkning, at næsten alle de til Silkesabricationens Opkomst gjorte Indretninger ved Henrik den 4des Thronbestigelse vare geraadcde i Forfald. I den Tid maatte man være tilfreds med at holde Morbærplantagerne vedlige. At dette lykkedes, maa især tilskrives Gartneren Franz Traucat's (i Rimes) Anstrængelser, som efter 1564 forsynede hele Syden med Morbærtræer. Senere lykkedes det den indsigtsfulde Sully under Henrik den 4des velsignelsesrige Regjering, især i Aarene 1596 — 1606, igjen at bringe Silkefabricationen i Opkomst, hvortil ben flittige hugenottifke Befolknings Bero- ligelse ved det Nantiske Edict meget bidrog. De franste Silke-Arbejdere kunde love sig en saameget bedre Gevinst ved Udviklingen af deres Virksomhed, -som den hidtil værende Silkeavl i Spanien ganske gik tilgrunde paa den Tid formedelst Fordrivelsen as de frede- lige og arbejdsomme Moriscoer. Disse Efterkommere af Araberne og Maurerne, som endnu talrigt opholdt sig i Spanien, hvor Størstedelen allerede var gaaet over til Chri- stendommen, men alligevel blev holdt forKjættere, havde beriget især det sydlige Spanien ved deres Virksomhed og, foruden det almindelige Agerbrug, givet Silkeavlen et stort Opsving. Men da nu den gjenige Erkebiskop af Valencia paa den ud as Lusten grebne Beskyldning, at Christendommcn blev truet af disse Folk, først fik den regierende Minister, Greven af Lerma, og siden ogsaa Kong Ferdinand den Katholffe overtalt tit, at alle disse virksomme Arbejdere stulde fortabe hans Land, saa kom Silkeavlen ligesom ogsaa Landets Cultur i Almindelighed i Forfald. Thi ifølge denne Befaling bleve sra 1605 til 1610 lidt ester lidt meer end 600,000 Moriscoer fordrevne sra ben spanske Grund og tvungne til Ud- vandring til Africa o. s. o., og Provindserne Valencia, Granada, Murcia og Sevilla