Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

548 lignede en lang Tid en Ork, og virkelig vare patriotiske Mænd dengang saa levende over- beviste om det i Bund og Grund Fordærvelige ved denne Forholdsregel, at det hoie Raad i Castilicn nogle Aar ester erklærede Kongen offentligt: „Dersom Gud ikke hjælper, er Riget fortabt; overalt seer man Ruiner af Huse, og Ingen opbygger dem; Byer og Lands- byer ere øde, og Fabrikerne ikke mindre forladte end Forpagtergaardene." — Naturligviis kunde Virkningerne af en saa stor Ulykke over den spanske Silkefabrication kun forøge de franste Silke-Arbeideres Virksomhed. Rigtignok vilde den herved opnaaede statshuus- holderiske Fordeel have været større, hvis en virkelig viis Regent havde staaet i Spidsen for Staten ester Henrik den 4des Død, istedetsvr den ligesaa lunefulde som egenkjærlige Maria de Medicis; thi en saadan Hersker vilde bave været betænkt paa at opretholde Henrik den 4des vise Statsgrundsætninger; hvorimod Maria ganske asveg derfra, ja endog entledigede den for Frankrigs indre Velstand saa fortjente Sully. Imidlertid kunde dog det af denne Statsmand saa trolig udstrøcdeFro til det Gode ikke saa hurtigt igjen for- svinde, men maatte i længere Tid blive virksomt; og jo mere den statskloge Richelieu under sit Ene-Regiment i Frankrig blev overbeviist om, at man paa ingen Maade maatte lade vigtige Grene af Lands-Jndustrien tomme i Forfald, desto mindre tog han i Betænkning ved Politiste Acter at berolige Hugenotterne, som siden 1629 især befljæftigede sig med Silkeavlen, og saalcdes vinde dem for Regjcringcn, saa at en rolig Bedhcrngen i deres eengang grundede borgerlige Livsforhold med Sikkerhed kunde ventes as bcm. De gode Følger heraf viste sig ogsaa i den Maade, hvorpaa den sranske Silkefabrication kom i Betret, og den vilde vistnok allerede i Slutningen as det 17de Aarhundrcde have steget til G landsens højeste Top, dersom den ulykkelige Tilbagekaldelse af det Nanlyke Edict den 23de October 1685 ikke skaanselløst havde traadt den indenlandske Silkefabrications fljønneste Blomst i Stovet. Den berømte Colbert, som ganske traadte i Sullys Fodspor, og havde viist denne den sranske Jndustries vigtige Green særdeles Omhu, var dengang allerede død; thi han døde 1683, og siden den Tid var der Jngen i Nærheden af Kongen, der var fri nok for Bigotten til fuldkomment at kunne indste de ulægelige Følger as hiint fanatiske Tilbageskridt og i Tide advare derimod. Iblandt de mange Tusinde Hugenotter, som flygtede til Holland og Tvdskland i Aarenc 1685 —1688, for at undgaae de as Le Tellier og La Chaise i Frankrig i Virksomhed satte Dragon-Forsølgclser imod Ikke-Ca- tholikcr, var der isærdeleshed ogsaa et stort Antal Siikevævere. Da disse Folk foruden en ikke ubetydelig Formue ogsaa medbragte en hoist beundringsværdig Virksomhed, og hvis blomstrende Eie man længe havde misundt Frankrig, saa bleve de overalt modtagne med aabne Arme. Ogsaa i Tydfkland var dette Tilfældet, og især viste den store Churfyrste af Brandenburg sig meget virksom. Men da de franske Silkevævere, som søgte et nyt Hjem paa det tydste Gebect, nedsatte sig i mange sorst'jellige tydfle Slæder, saa havde det den Fordeel, at den nye Industrigreen ftrax i Begyndelsen erholdt et stort Terrain til Udvik- ling, hvoraf snart gjenfidig Kappelyst fremgik. Vel stillede det tydske Clima ug i meer end een Henseende i Veien sor den forønskede Forplantning as Morbærtræet, men Er- faringen har viist, at man nok kan overvinde disie Hindringer, naar man kun viser Standhastighed nok. — Den nye Silkeavls-Anstalt i Leipzig kan gjælde som et tydeligt Beviis derpaa; thi omendfkjøndt de allerede siden 1695 begyndte og flere Gange fornyede Forsøg paa at anlægge Morbærtræ-Plantninger i det Større og bringe Silkeavl af nogen Bctydenhed igang, ofte blcve tilintetgjorte, saa er det dog bedst lykkedes for nogle Aar yden, ligesom tidligere, i og omkring Berlin (siden 1821) og i enkelte andre Egne af den