Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

549 preussiske Stat at kalde Grundlagene til en indbringende Silkeavl tillive, og man vil have saamegen mindre Betænkning ved at gaae frem paa denne Maade, da ogsaa i Svd-Tydffland og især i Baden bestandig gunstigere Resultater for denne Industrigreen bave viist sig i den nyere Tid. De, som vidtløftigere historiske Notitser om Silkeavlen i Tydskland kunde interessere, vil jeg henvise iblandt andet til „A. Schiebes Universal- Lexicon der Handelswissenschaften" I. C. Rammlow i Berlin har gjort sig meget for- tjent as at fremme Silkeavlen i de senere Aar ved Berlin og Potsdam. Det Leipzig- Dresdener-Jernbaneselfkab havde den Plan at plante Morbærtræer langs med Jernbanen, men denne Plan er senere, af mig ubckjendtc Grunde, opgivet. J Esteraaret 1841 skiftedes det danske Silke-Selskab i Kjøbenhavn med det For- maal at fremme Silkeavlen her i Landet ved at anlægge og drive de dertil fornødne An- læg, samt ester Evne dertil at opmuntre; og man seer as dets forskjellige Aarsberetninger og as dets „Anviisning til Silkeavl og Morbærplantning" sMorbærtræets Plantnings, som udkom 1847, det Resultat og den Erfaring, Selskabet dengang var kommen til. „Det hvide Morbærtræ er", hedder det, „den første og vigtigste Betingelse for Silkeavlens Fremme." Der var plantet en heel Deel Morbærtræer, decls i Clasens Have, dcels paa Glacierne ved Kjøbenhavn, der baade skulde asgive Føde for Silkeormene og tjene som Planteskole. Træets Forplantning skete lettest ved Frø, som udsaaedcs tidligt om For- aaret i let Jord, idet det udstrøedes i ganske flade Render og overstroedes med lidt fiint harpet Jord. I tørt Veir blev en fim Vanding ofte gjentaget. Om 8 Dage kom Træet op og burde da altid boldes fugtigt. Sildigt om Esteraaret star man Planten af ved Jorden og bedækkede Rødderne med Lov eller Granriis, som toges bort om Foraaret. Det paafølgende Foraar omplantede man Planterne i Planteskoler eller i Hækker. Siden Krigen udbrod, er Selskabet hemygnet, og man kjendcr ikke nicer dets Virksomhed. XXXLX. Gruppe, huder og 5limb. Sprogbrugen har ikke været istand til at fastsætte nogen bestemt Grændse imellem Benævnehen Hud, Skind og Bælg; men idet man tager Hensyn til Dyrenes Stor- rel>e og Anvendelsen, man gjor af deres Bedækning, betegner man i Reglen Bedækningen af de større Dyr, saasom as Bøfler, Oxer, Heste, Æsler etc. med Benævnelsen Hud, medens man kalder Bedækningen as de mindre Dvr Skind. Man har saaledes Kalve- skind, Lammeskind, Faareskind, Harestind, Odderstind etc. Hvad der kaldes Bælge, bid- rører kun fra mindre Dyr og fra den Maade, hvorpaa de tages af, idet de ikke flaues, men trækkes af uden at skjæres op. Jøvrigt hører man Ræveskind og Rævebælg, Jlder- flind og Jlderbælg, Svincbud og Svineskind o. s. v. — Forarbejdede Huder, Skind eller Bælge kaldes Læder, Skind eller Pelsværk. Heller ikke i tilberedt Tilstand bar man været istand til at krage en bestemt Grændse imellem de forfljellige Benævnelser, dog derer man Handfkeskind, Hjorteskind bos Handskemagerne, Hermelinskind, Pelsværk ves Bundtmagerne, Læder hos Garverne og Læderhandlerne etc. Saalænge som Huder og Skind endnu cre i den Tilstand, hvori de erc tagne as Dvret, kaldes de raae. I denne Tilstand kunne de ikke ret kaldes Handelsvarer, saalænge de erc grønne, det vil sige, naar de nylig erc astagnc; tbi da gaae de altfor snart over i Forraadnelse; de bor derfor enten saltes eller tørres. Saavel Saltningen som Tørringen erc af største Vigtigbed