Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

550 for at tilvejebringe gode Handelsvarer. Saltningen skeer ved Hjælp as Kogsalt, Salpeter, Alun, Soda etc., idet Huderne hermed behørigt indgnides paa Kjødsiden. Det er især saadanne Huder, som flulle fores over Søen inden Garvningen, man falter; Tørringen fleer derved, al man spænder Huden ud paa en Væg imod Solen. Saavel Saltningen som Tørringen have til Hensigt at forebygge Forraadnelsen: Saltningen, idet denne hindrer de gallertagtige Dele fra at sorraadne, Tørringen, idet derved de Dele fjernes, som kunne gaae i Forraadnelse. Tanners Conscrvationsmiddel bcstaacr deri, at han, idet han lægger Huderne, tørre eller Måbe, lagviis paa hinanden, bestrøer dem med Aske, Potaske eller Soda. Dette bevirker, at Huderne blive i en vis Grad svampede og istand til at absorbere den Fugtighed, som de under Lagringen eller Transporten maattc udsvede. Hudens ydre Side kaldes Haarside, Narvside og er suld af smaae Porer, den indre Side kaldes Kj ød side og er glattere og ikke saa haard som Haarsiden. Hver Hud be- staaer af flere Lag; det yderste Lag kaldes Epidermis, der er fuldt as smaae Huller, hvorigjennem Haarenc gaae, og Uddunstningen skeel, Umiddelbart under bette ligger N eet- eller Sliimhuden, som kan stilles fra Epidermis ved Opløsning i Vand. Denne Sliimhud bestaaer af et Væv af Aarer, Kar og Nerver, hvorunder den egentlige Hud befinder sig, der bestaaer as mange sine Trævler, som gjennemkrydse hverandre i alle Ret- ninger og danne talrige Porer, der udvide sig indad og danne koniske Kanaler, som ere fyldte med Ccllevæv og indeholde de igjennem Huden til Næthuden gaacnde Nerver og Kar. Desforuden indeholder den egentlige Hud endnu adskillige flydende Legemer, som lade sig uddrage ved at opbløde Samme i Vand; ved Behandling med kogende Band bliver den til Gallerte, og ved Hjælp af Garvesyre forvandlet til Læder. Under den. egentlige Hud ligger Fed th ud en, hvori blandt Andet Haarene have deres Rødder. Huden er ikke lige tyk overalt, paa Ryggen er den tykkere end under Bugen, til hvilket der maa tages Hensyn ved Brugen. Huderne af alle fiirsøddede Dyr ere nicer eller mindre skikkede til Læder; dog ere mange for smaae til at kunne lønne Garvningen; de finde da tidt for deres Haars eller Ulds Skyld Anvendelse fom Pelsværk. Læder og L-kind tilbe- redes af Garverne, Skind as Hattemagerne og Pelsværk as Bundtmagerne. Age^aa be- tydelig som Handelen er med Huder, Skind og Pelsværk, lige^aa betydelige Äundskaber høre der sra Kjøbmandens Side til, for rigtigt at kunne vurdere disse Varers Qvalitet og Handelssorhold. Foruden Huder og Skind as sunde Dyr forekomme ogsaa Huder og Skind as syge og selv døde Dyr; disse ere i Reglen meget ringere end hine, og det deri værende Sygdoms- eller Smitstof bør forstyrres ved passende Midler. — Pelsværk er finere fra de kolde, grovere fra de varme Lande. Værdien er meget sorfkjellig ester Fiin- hcden, Sjeldenheden, Farven, Haarcnes Holdbarhed, og retter sig ogsaa efter Moderne. Ved de fleste Dyr er Skindet bedre om Vinteren end om Sommeren, tilmed kommer det meget an paa, naar, hvor og hvorledes Dyret er dræbt. — Handelen med raae Huder og Skind er as megen Vigtighed for mange Lande, saaledcs for Sydamerika, Rusland, Polen, Danmark, Tyrkiet og flere andre Lande. Holland drev forhen en meget væsentlig Handel med saltede og tørrede Huder. Man salter dem der meget stærkt, forat de bedre skulle kunne holde sig og veie meet, de tiltage derfor ikke i Garvningen, ^aaledes som de amerikanske Oxehuder, der tiltage 7 til 8 tt i Vægt. London driver en meget betydelig Handel med Huder og Skind, og af ikke mindre Vigtighed er Handelen der med Pelsværk. Det et en Selvfølge, at de vilde Dyrs Antal og Jagten aftage, eftersom Menneskene trænge frem og tage disse Dyrs Opholdssted i Besiddelse, derfor er Pelsværkets Hjem især de Egne, som ere mindst beboede, og fornemmeligen Siberien, Kamschatka, Nord-