Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

551 amerika, Øerne og Landene ved Nordpolen etc. Den vigtigste Plads sor Handelen med Pelsværk er Leipzig, hvor Kjøbcre og Sælgere i Mcssetiden strømme til i overordentligt Antal. Varerne tilføres decls fra Rusland over Orenburg, Jrbit fSibcricn), Petersborg, Astrakan, Archangel, Nischnei-Nowgorod etc., decls fra England over London og Liver- pool, hvor der om Foraaret holdes meget store Auctioner over nordamerikansk Pelsværk, især fra de brittifke Besiddelser. Nuslands Hovedudsorsel er iovrigt over Kiächta til China, over Astrakan til Persien og over Taganrok og Odessa til Tyrkiet. Paa Messen i Leipzig ere de fleste europæiske Lande Kjøbere. Pclsværkshandlerne fra Wien vare før kun Kjøbere, men de ere nu Sælgere, især af appreterede sorte og hvide Lammeskind og saakaldte Zmaschen eller Zinascheln, som ogsaa as farvede Varer. De dominere tildeels Pelshandelen med Jtalien og Tyrkiet. A. Huder o g Sfnnb af Pattedyr. 1. Af tamme Dyr, Huusdyr. Denne Classe leverer de fleste Huder og Skind til Læder, ikke saameget Pelsværk, da Haarene, med Undtagelse af Faare- og Lammeskind, i Reglen ere korte, stive og ofte ikke smukke. 2. Huder og Skind af Hornqvcrg. Hornqvæg er udbredt tildeels over hele Jorden og asgiver de stærkeste Huder og Skind til Læder. 1) Oxe- og Kohuder (t. Ochsenhäute, engl. Hides, ft. Peaux de taureau et de vache) levere lalle saadanne Lande, som have stærk Qvægavl, og hvoriblandt Dan- mark ikke indtager den ringeste Plads. Jo .meet Qvægct lever i Naturtilstand i det Frie, udsat for Vejrligets Indvirkning, og jo rigeligere Foder, passende for dets Natur, det er- holdcr, desto bedre er dets Hud. Huden er bedst, naar Dyret har naact sin fulde Væxt, Huden af yngere Jndividcr er mindre rynket, men fastere og tykkere end Huden af ældre. Huder, som ere astagne om Efteraaret, ere langt bedre end i>c, der ere astagne om For- aaret. Størrelsen er sorskjcllig ester Dæxten og efter Racen, og selv Farven stal have en væsentlig Indflydelse paa Hudernes Godhed. Garveren Vordeck i Rostock har fremsat den Paastand, at Huderne af brogede Oxer ere stærkere paa de Steder, hvor hvide Haar have siddet, end paa de Steder, der have været bevoxede med sorte, røbe eller andre far- vede Haar. De hvide Haar sidde i Reglen meget sastere end de farvede. Huden er kraf- tigere og vanskeligere at garve. Naar Huder, som have været bevoxede med brogede Haar, etc garvede, saa vise de Steder, bvor der have siddet hvide Haar, sig grovere og kraftigere, ligesom de ogsaa ere mørkere oz skjørere, hvorimod de Steder, der have været bedækkede med andre Haar, ere meet fiin-narvedc, blödere og lysere. Derfor ere Huder as brogede Oxer mindre flikkede til Saddelmagcrlæder, hvor der udsordres idelig Beining af Samme. Huder as gamle Koer ere løse og tørre, og Huder as Arbeidsoxcr ere hule og af ringe Værdi. Tyrehuder ere meget uegalc i Tykkelsen; paa Ryggen ere de tynde, paa Halsen og Bugen tykke, saa at de ikke vurderes hoit. Jo stærkere Fibrerne ere forbundne med hin- anden ved den naturlige Linn, desto bedre er Huden til Læder. Man kalder den da kernig. De korthaarcde Huder ere i Reglen bedre end de langhaarede. Gode Huder, som ere godt tørrede, bør see lige tykke ud overalt. Naar man vil bedømme Hudernes God- hed, maa man ogsaa tage Astagningsmaadcn i Betragtning og det saa meget nicer, som .man har beregnet, at ikke engang Vio leveres feilsri fra Slagterens Haand, men i Al-