Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

552 mindelighed vise de Spor af Kniven og anden Beskadigelse. Oxehudcrne anvendes især til Saalelædcr, i raa Tilstand til at overtrække Kister og Kufferter med etc. Huder sælges enkelt- og parviis. a) Danske og holsteenske Huder crc as stor Vigtighed sor indenlandsk Brug, og tillige have de i den senere Tid hævdet deres Plads i den udenlandske Handel. Lette Kohuder og mindre Oxehuder gaae fornemmcligen til England; de have en Gjennem- snitsvægt as 30 til 32 A pr. Styk. De udføres saltede, vel rensede for al Smuds, uden Bidele, saasom Horn, Hale/og ombundne med et Krydsbaand, esterat Saltet er godt aftystet. Mindre Studehuder vrages ikke imellem Partier. Større Studehuder fra 50 til 70 tt udfores sjeldent, da de søges as indenlandske Garvere. Tørrede Ko- og Studehuder forekomme ikke saa hyppigt til Udførsel. De holsteenske Kohuder foretrækkes muligen sor de danske, da de tidt crc blankere og bedre behandlede. I Tydfkland besinder sig en stor Deel af Hud- og Skindhandelen i Hænderne paa Joderne. b) Ungarske Huder, hvis Haar gjerne ere hvide eller graae, ansees for bedre end de tydske, og navnligen hvad deres Anvendelse til Saalelceder og Alun-Læder (Skind) angaaer. En Hud veier der 50 tit"88 tt i den Tilstand, hvori den kommer fra Slag- teren, og naar den er tømt, veier den omtrent det Halve. I Ungarn og Miiitair- grændserne benyttes endeel raae Huder as de mindre bemidlede Jndbyggere til at lave Sko as. c) Amerikanske Oxehuder eller Huder af vilde Oxer, hvoraf der i Sydamerika og i Vestindien gives en utallig Mængde, som dræbes paa Jagten eller flagtes for Talgens og Hudens Skyld, imedens man overlader Kjødet til Rovfuglene og Rovdyr. Man an- tager, at disse Hjorde nedstamme fra de faa Stykker Hornqvæg, som Spanierne 1532 lod gaae bort ved Rio de la Plata. De, som besinde sig i Guiana, ere hidbragte fra Bra- silien i forrige Aarhundrede og have senere adspredt sig over Savannerne, hvor de ikke forfølges af Jndianerne, hvis Overtro ikke tillader dem at nyde Oxckjsd. Reisende for- tælle, at der gives Steder ved adskillige Floder, s. Ex. ved La Plata-Strømmen, hvor Flodbredderne ere ligesom murede af Oxebeen, hidrorende fra den utallige Mængde Orer. som i den hede Aarstid tye til Floderne for at saae Vand, og ved hvilken Lejlighed de Forreste da trænges ud i Floden af de Bagcste, hvor da Hine sinde deres Død i Dybet. Huderne as de vilde Oxer bevirke cn levende 'Handel, især med og i Europa. De Bedste komme a) fra Buenos Ayres, Montevideo, fra Staterne ved La Plata, b) dernæst fra Rio Grande, som ere noget ringere og derfor ogsaa billigere. Begge Slags komme i Reglen tørrede (t. getrocknet, engl. Dry-salted Hides, sr. Cuirs sees en poil et sales sees) i Handelen. Oxehudcrne vcie 24 til 30 tt, Kohuderne 20 til 22 tt. Sortimentet bestaaer oste afHalvdelen as hvert Slags. Saltede (gesalzene Häute, engl. Raw-salted Hides, sr. Cuirs sales verts) veie de 56 til 60 tt as Oxer og 44 til 48 tt as Køer. De fra Rio Grande ere gjerne noget større, c) Huder fra Rio be Janeiro ligne dem sra Rio Grande, men de ere noget sværere, 28 til 32 tt. af Orer og 21 til 24 tt as Køer. Huderne herfra ere mindre søgte. De Saltede have ofte Buler hidrørende sra et Jnsects (Tabanus cervicornis, Fahr.) Stik (Taonés). Oxehudcrne veie 66 til 72F, Kohuderne 46 til 52tt. d) Fra Fernambuco ere de ringere. I Par- tier ere dc Fleste af Køer. Dægten er 18 til 20 tt. De Bedste og meest Søgte ere de fra Aracaty. I Partier findes de deels af Oxer, deels af Køer. Vægten er 24 til 26tt. e) Fra Bahia ligne Huderne de Forrige, men ere dog billigere, f) Tørrede Huder fra Para ere sammenkrympede, tynde og uden Bidele. De smaae Huder have ofte Piqueurs.