Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

553 g) Huderne fr« Carthagena ere deels tørre, deels saltede. Vægten er respectiv 18 til 20 tt og"40 til 44 tt. De komme i Pakker, h) Huderne, som komme fra Guayra, ere dyppede i Alun-Opløsning eller i Saltlage og derpaa tørrede. Dette fleer sorat be- ffvtte dem mod Jnsecternes Stik, men det ffader deres Qvalitet noget. De vcie 14 til 16 tt. i) De Huder, som komme over Porto Cabello, ere gjcrne lettere; de vcie 14 til 16 ttJ; de Sværere ere ikke saa efterspurgte. De give godt Læder. Man finder gjerne Kohuder i Partierne, k) Saltede Huder fra Mobile og Ny-Orleans crc af god Qvalitet; men de ere tidt beskadigede af Slagterkniven, og de vedhængende Uderdele for- ringe Qvaliteten. 1) Tørrede Huder fra Senegal ere meget blandede; man bør altid vælge tynde og godt udspilede Huder, men undgaae de sammcnftrumpne og for stærkt tør- rede. m) Saltede Huder fra Martinique crc af god Qvalitet og passe godt for det franste Marked. De komme gjerne uden Bidele, ere tidt stet behandlede og ikke frie for Huller. Af forfkjellig Størrelse vcie de fra 16 til 40 tt. De komme i Pakker, n) Sal- lede engelske Huder komme fra Irland i Pakker, ere gjerne meget fugtige og vcie 46 til 52 tt. Hamburg driver en betydelig Handel baade med europæiske (nordiske) Huder og ircb amerikanske, vilde Huder. Her inddeles de i 1) Rene, Sunde, Friske, i 2) Saadanne, som have Huller og Stik; man bar, Iste, 2det og 3die Stik (Piqure), og 3) Tyndryggede. Af hvert Slags har man sorstjellig Størrelse, som angives ved Vægten. Noteringen forstemes pr. i Baneo. Ochsen-und Kuhhäute: Ochsen, hiesige 25—30 tt, Kuh 24—25 tt, Holst, und Dänisch 16—24 tt. Gesalzene Ochsen 60—90S', gesalz. Kuh 50-60 tt, do. 20—45.8", gesalz. Kalb 10—lS.fc, B.-Ayr. u. Mont, ge- sunde 16—24 tt, 25—27 tt, 28—40 tt, lste Piqure 16 ä 27 tt, 28—36 tt, 2den og Zdie Piqurc 18—38 tt, Bullen dünnrückige; Ochsen und Kuh, durchschnittl. in Partien, gesalz. Rio Grande ligeledes. Carracas, Pcrnamb. u. Bahia trock., gesalz., Valparaiso trocken, trocken u. gesalz, Kips so: as toaars-Kalves, Ostind. I Rotterdam og Ant- werpen noteres paa en lignende Maadc, men pr. Vs Kil. 2) Bøfstlhuder af Bøflen (Bos Buffelus), der nedstammer sra Thibet, men findes ogsaa Paa Java og i andre Lande i Asien, i Italien (paa Champagne ved Rom) Tyrkiet, Ungarn etc. Den stærke Hud er sort as Farve, tyndt besat med Haar og meget afholdt for dens Styrke og Fasthed, hvori den overgaaer den tykkeste Oxehud, og veier 80 til 100 tt. Osterrig, Tydskland og Frankrig faae deres Behov fra Tyrkiet eller Ægypten over Alexandrien. De dyreste kaldes Buffies, de billigere Escarts, Bufflins og Chim- baris. Under Benævnelserne Empecasset- og kire»88L-Huder komme Bøffelhuder sra Angola og Congo til Frankrig. Bøffelhuder kræve længere Tid i Garvningen end Oxe- buder; de give et fortrinligt Saalelæder og flere andre tykke Lædersorter. I Antwerpen Noteres: Bufties de Java, do. de Singapore, do. Maniile. 3) Bisonhuder af de amerikanske Bøfler, Buffalon (Lison), som crc besatte med meget tætte, næsten uldagtige Haar og meget yndede til Dinterklædninger. Jndianernc, som boe i Nord, bruge disse Huder baade til Bedækninger og til Seng, og de forstaae at give dem en usædvanlig Blødhed og Bøielighed. De garve Samme til den Ende med Bark og Smak, spænde dem derpaa ud over en Grube i Jorden og rogc dem for siden at male Kjodsiden med allehaande tildeels ægte Farver i Ruder. Fra det nordvest- lige Amerika kommer Bison-Oxen om Vinteren i store Hjorde til Nv-Mexico, Ny-Cali- fornien og Tejas. 4) Kalveskind (t. Kalbfelle, engl. Calfskins, fr. Peaux de veau) garves med og uden -paar. Det salder af sig selv, at Race, Alder, Levested og Levemaade have megen 21