Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

554 Indflydelse paa disse Skinds Godhed. De engelske og irlandske ere de Bedste, især Runners (ectaange) og Kips (toaarige). Dublin er Hovedpladsen. De danske Kalve- flind ere ogsaa meget søgte; raac, fede veie de 8 til 10 fa, tørrede ca. 2 fa pr. Stykke. De holstcenske deles i Mastfelle, d. c af fede Kalve paa 6, 8 til 10 Uger, og veie 3 til 5 fa, og Rumpfelle as Kalve paa 1 til 17« Aar gamle. De veie 6 til 8 fa. De Sidste ere tyndere end de Forste. [Eil de Holsteenfle regnes ogsaa, hvad der kommer fta Syd-Slesvigs. I Holland kaldes eetaarige Kalves Skind Hokkelingen, halvaarige Pinken, ny gierne Slinks eller Zuigertjes, af fede Kal e Zuigers. Kalveflind, som ere tilberedte med Haarene paa, anvendes til Overtræk for Kufferter, Tornistre, til Fodposer, laadne Støvler o. s. v. Garvede give Kalvcffino et godt Læder, der an- vendes som Overlæder til Støvler og Sko og mangfoldige andre Ting, af Bogbindere, Remmesnidere, Handskemagere, Futcralmagere, Sadelmagere o. s. v. sBmsseler Læder er garvet af tynde Kalveflind.j Man holder før, at det, der soraarsager, at Overlæderet i Støvler og Sko springer, hidrører derfra, at Skindet ikke friskt er kommet i Garvning, men har henligget og er begyndt at gaae i Forraadnelse forinden, hvorved Læderet taber sin Loielighed. — Handelen med Kalveffind er temmelig vigtig. Kjø- benhavn noterer pr. fa, nygterne pr. 200 fa. Amsterdam pr. V« Klo. Ham- burg noterer pr. fa eller pr. Dæger o: 10 Stykker. I den større Handel regner man i Almindelighed ester Dæger, især de mindre Skind under 3 fa. 2. Hestchuder og Wselhudcr. 5) Hestehuder forsendes enten tørrede eller saltede. De crc i Almindelighed tyndere, end man efter Dyrets Størrelse skulde formode. En stor Deel af de Huder, som komme i Handelen, hidrører fra syge eller faldne Heste. Naar ikke Huden strax efter Af- tagning kan tages i Garvning, kan den saa temmelig conserveres ved at indgnides med sveden Træsyre. Læderet bruges til Overlæder i Støvler og Sko, til Brandsaaler, Scle- tøier etc. As Hestchuder beredes hyppigt Chagrin. Danmark driver en ikke ubetydelig Handel med Hestchuder. Hestehuderne sra Hertugdømmerne og Jylland ere nicer søgte end de sra Ostifterne. Hamburg noterer saltede pr. lo Stykker i Bco^, tørrede pr 170/7. Paa flere Markeder sælges de parviis. Fra Buenos Ayres komme mange Hestehuder til Europa. I Sydamerika besinde sig cn utallig Mængde vilde Heste, som Indianerne sange ved Hjælp af Lasso. Deres Hud er mindre end den tamme Hests. Tschik elhu der (af det ungarske Tsiko o: Føl). Folhuder afbenyttes i Lsterrig og Ungarn med paarene paa som et Slags Pelsværk, tit Handsker, Kafljetter, Overfrakker o. s. v. 6) Wselhudcr af det almindelige Æsel (Equus Asinus) og dets soeskjeilige As- arter, hvortil især horer del vilde Æsel eller Kulan (før Onager), som lever i Asien. De forarbejdes til Læder, Pergament, Trommer, Skrivetavler, Chagrin etc. Hos os kan der naturligviis ikke være Tale om nogen egentlig Handel hermed, da dette Dyr hertillands er saa sjeldent. 7) Zebrahuder. Zebraen (Equus Zebra) lever paa Syd-Asrikas Sletter i stor Mængde. Huden tilberedes især til Hestedækkener med Haarene paa. 3 Faarc- og Lammeskind. Disse Skind, som forekomme i ft o i Mængde i Handelen, anvendes faavel til Læber som til Pelsværk. Jo tykkere og længere Ulden er, desto tyndere er Skindet; vil man altsaa have cl noget tykkere Skind, bør man klippe Faaret nogen Tid før Slagtningen. a) Almindeligt Faareskind giver forfljclligc Slags Læder og Skind; i Frank- rig tilberedes ct Slags Saffian deraf som kaldes Mouton maroquiné; og,aa Pergament kan tilberedes as Faarc- og Bedeskind. I mange Lande anvendes en stor Mængde as