Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
Indflydelse paa disse Skinds Godhed. De engelske og irlandske ere de Bedste, især
Runners (ectaange) og Kips (toaarige). Dublin er Hovedpladsen. De danske Kalve-
flind ere ogsaa meget søgte; raac, fede veie de 8 til 10 fa, tørrede ca. 2 fa pr. Stykke.
De holstcenske deles i Mastfelle, d. c af fede Kalve paa 6, 8 til 10 Uger, og veie
3 til 5 fa, og Rumpfelle as Kalve paa 1 til 17« Aar gamle. De veie 6 til 8 fa.
De Sidste ere tyndere end de Forste. [Eil de Holsteenfle regnes ogsaa, hvad der
kommer fta Syd-Slesvigs. I Holland kaldes eetaarige Kalves Skind Hokkelingen,
halvaarige Pinken, ny gierne Slinks eller Zuigertjes, af fede Kal e Zuigers. Kalveflind,
som ere tilberedte med Haarene paa, anvendes til Overtræk for Kufferter, Tornistre, til
Fodposer, laadne Støvler o. s. v. Garvede give Kalvcffino et godt Læder, der an-
vendes som Overlæder til Støvler og Sko og mangfoldige andre Ting, af Bogbindere,
Remmesnidere, Handskemagere, Futcralmagere, Sadelmagere o. s. v. sBmsseler Læder
er garvet af tynde Kalveflind.j Man holder før, at det, der soraarsager, at Overlæderet
i Støvler og Sko springer, hidrører derfra, at Skindet ikke friskt er kommet i
Garvning, men har henligget og er begyndt at gaae i Forraadnelse forinden, hvorved
Læderet taber sin Loielighed. — Handelen med Kalveffind er temmelig vigtig. Kjø-
benhavn noterer pr. fa, nygterne pr. 200 fa. Amsterdam pr. V« Klo. Ham-
burg noterer pr. fa eller pr. Dæger o: 10 Stykker. I den større Handel regner man
i Almindelighed ester Dæger, især de mindre Skind under 3 fa.
2. Hestchuder og Wselhudcr.
5) Hestehuder forsendes enten tørrede eller saltede. De crc i Almindelighed
tyndere, end man efter Dyrets Størrelse skulde formode. En stor Deel af de Huder, som
komme i Handelen, hidrører fra syge eller faldne Heste. Naar ikke Huden strax efter Af-
tagning kan tages i Garvning, kan den saa temmelig conserveres ved at indgnides med
sveden Træsyre. Læderet bruges til Overlæder i Støvler og Sko, til Brandsaaler, Scle-
tøier etc. As Hestchuder beredes hyppigt Chagrin. Danmark driver en ikke ubetydelig
Handel med Hestchuder. Hestehuderne sra Hertugdømmerne og Jylland ere nicer søgte end
de sra Ostifterne. Hamburg noterer saltede pr. lo Stykker i Bco^, tørrede pr 170/7.
Paa flere Markeder sælges de parviis. Fra Buenos Ayres komme mange Hestehuder til
Europa. I Sydamerika besinde sig cn utallig Mængde vilde Heste, som Indianerne sange
ved Hjælp af Lasso. Deres Hud er mindre end den tamme Hests. Tschik elhu der (af
det ungarske Tsiko o: Føl). Folhuder afbenyttes i Lsterrig og Ungarn med paarene
paa som et Slags Pelsværk, tit Handsker, Kafljetter, Overfrakker o. s. v.
6) Wselhudcr af det almindelige Æsel (Equus Asinus) og dets soeskjeilige As-
arter, hvortil især horer del vilde Æsel eller Kulan (før Onager), som lever i Asien. De
forarbejdes til Læder, Pergament, Trommer, Skrivetavler, Chagrin etc. Hos os kan der
naturligviis ikke være Tale om nogen egentlig Handel hermed, da dette Dyr hertillands
er saa sjeldent.
7) Zebrahuder. Zebraen (Equus Zebra) lever paa Syd-Asrikas Sletter i stor
Mængde. Huden tilberedes især til Hestedækkener med Haarene paa.
3 Faarc- og Lammeskind.
Disse Skind, som forekomme i ft o i Mængde i Handelen, anvendes faavel til
Læber som til Pelsværk. Jo tykkere og længere Ulden er, desto tyndere er Skindet; vil
man altsaa have cl noget tykkere Skind, bør man klippe Faaret nogen Tid før Slagtningen.
a) Almindeligt Faareskind giver forfljclligc Slags Læder og Skind; i Frank-
rig tilberedes ct Slags Saffian deraf som kaldes Mouton maroquiné; og,aa Pergament
kan tilberedes as Faarc- og Bedeskind. I mange Lande anvendes en stor Mængde as