Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

555 disse Skind som Skindpelse, s. Ex. i Ungarn, Walachiet, paa Jsland og Færøerne etc. Man holder i de førstnævnte Lande meest af de Skind til dette Brug, som have lang Uld, og af denne Grund foretrække Mandspersonerne Skindene af Zigarafaarene. Til andet Pelsværk, s. Ex. til Fodposer, til Skindpelse hos os, Fodtæpper etc. foretrækkes de kortuldede Skind, som ere klippede og gjorte fugtige noget for Slagtningen. — Danske Haares kind inddeles i: 1) Knæblinge (t. Knielingc), et Slags Lammeskind, som salde tidligt om Foraaret as nyfødte Lam. De veie indtil omtrent 1 ti og betales noget dyrere end 2) almindelige Lammeskind eller Faareskind, der komme i Handelen i Soin- mcrmaanedcrne. 3) S tud sin g er (t. Stutzlinge) ere ecngang klippede paa Faaret. Man finder dem i Partierne, og de sælges ogsaa særskilt efter Vægt eller stykkeviis. 4) Skal- dede Lamme- og Faareskind ere klippede, ester at Dyret er siagtet. Disse sorsendes især til Tydstland og Frankrig, hvor de anvendes as Handskemagerne og til Marokin. Med Hensyn til Sorteringen og Behandlingen har man flere Qvaliteter. Slagtcrskind ere gjerne bedre end Bønderskind. 5) Jslandske Faare- og Lammeskind ere sor- detmeste saltede. Paa Jsland og Færøerne bruges en stor Deel Skind til Beklædning. b) Siebenbürgiskc Faareskind have en sort Farve og ere bedre end de Forrige. Man bruger dem lil Kantning og Besætning paa Vinterklæder, til Kastjetter etc. — De sælges pr. 25, 50, eller oftere pr. 10 Stykker. c) ft rim; fe Faareskind fra Halvøen Krim og Syd-Rusland have en lysegraa og morkegraa Farve og ere bedre end de Forrige. De bruges som Pelsværk paa lignende Maade som Disse. < 1) Persis ke Faareskind af lyse- og morkegraa Farve med smaat krøllet Uld. Til Pelsværk er det endnu mere søgt end det Forrige. e) Sorte faareskind sra Karakul, en Egn imellem Orus og Buchara i Konge- riget Buchara. Del har ikke villet lykkes at bringe dette Dyr til andre Egne, uden at det taber sin Ejendommelighed og bliver som andre Faar. Paa dets Græsgang i Buchara voxcr et L>ivgræS Boyak, som man holder for at være Aarsag til FaarctS Ejendomme- lighed. Skindet er begsort og har en kruset Uld. Man benytter det som kostbart Pels- værk, og heraf ere de persiske Huer forfærdigede. s) Lammeskind ere finere, jo vngcre Lammet har været. Skind af dødfødte Lam kaldes Smasker af det Tydske Schmatschen eller Schmasen. Hvide Lammeskind ere hyppigst hos os, i Ungarn, Steiermark o. s. v. De italienske fra Nord-Ztalien, Lam- m e > k i n d sra Turin, ere lorte og meget jøgk. Franske Lammeskind ko mm c navn- ligen fra Bearn, Arles og Pyrenæerne. De med fim, tæt og kruset Uld ere de Bedste. Spanske Lammeskind udføres sra det nordlige Spanien og gaae især over Bilbao og Bayonne og afgive et i nyere Tid afholdt Pelsværk. As.trakan eller Barankcr (Baranjen, Baran er paa Russisk Faar) et Skind af ikke fødte eller nyfødte Lam, og som tilføres os sra Syd-Rusland, Persien og Tartanet Man adstiller Ukrainer, tscher- kessiske, kir gi siske, som gjerne ere sorte, kalmukiske, der have en vis broget, graa, bruun eller bruunrod Farve, buch ariske, som ere sorte eller graae og meget fine. De sorte Astrakan deles i meget fine, sine, gode og ordinaire. De Hvide, som falde i det (Sule, ere de Billigste. Til de Billige høre ogsaa de Røde og Nødbrune. De Graae bruges i Kaschmir. De smukkeste Baranker saacs, naar Faaret flagtcs, inden det foder. De ere korthaarigc, glatte og glindscnde som Atlask, men ogsaa meget dyre, da den Priis, man erholder derfor, stal dække det Tab, som er en Følge af Faarets Slagt- ning og deraf, at Lammet ikke kommer til Nytte. Det nyfødte Lam syes strax godt ind 24*