Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
556 i grovt Lærred, som daglig vædes een Gang med Band og bestryges ofte med Haanden i bestemte Retninger. Har man omhyggeligt fortsat denne Manipulation 2 til 4 Uger, saa flagtes Lammet, og Skindet giver nu det bekjendte smukke Pelsværk. Selv i Kara- kul er Prisen paa disse Skind, især af Bædderlam, meget høi. De siagtes, ifølge Blu- menbach, 5 til 6 Dage ester Fødselen. Ufødte cre sjeldne. Disse Skind gaae under Benævnelsen Kirpuk til Cønstantinopel, hvor de betales hoit, da deres Qvantum ikke er betydeligt. De, som have de mindste Lokker og ere af de yngste Lam, søges incest, og i Persien maac oste 10 til 15 Skind skjæres itu, forat tilvejebringe en eneste Hue. Si- cilianske Astrakaner ere sorte, men af meget ringere Værd end de Forrige. Romanske Smasker er et astrakanagtigt Pelsværk af sortebruun Farve, som kommer fra Jtalicn og hidrører sra nyfødte Lam as Racen Ovis Aries variegatus. I Bærdi ere de ringere end de Russiste. Foruden Astrakan indfører Danmalk ingen Lammestind, hvorimod Ud- førselen er meget betydelig. I Kjøbcnhavn og Hamburg sælges staldede Lammestind pr. 100 Stykker, med Uld pr. Stykke. 4. Gedeskind. As Gcdcflind forsærdiges godt Marokinlæder. Ugarvede tjene de Almuen som Klæder og i de varme Lande som Læderflasker til Biin (t. Weinschläuchen), Haarene Mæres af saa tæt som muligt, bcrpaa skjæres Skindet loft bagved Forbenene rundtomkring Geden, krænges og pustes af. Af den almindelige Geds Skind tilberedes Corduan, Saffian, Marokin, Handskclædcr, Pergament etc.; men det tilberedes ogsaa tidt med Haarene paa, og bruges da til Betræk til Rejsekufferter, til Tornistrc, Fodposer etc. Geden holdes i Syd-Europa, men træffes sjeldent hos os, eller længere mod Nord. Frankrig modtager sine Gedeskind til Marokin fra Sckweiz, Spanien og Savoyen. Gedeskindene sra Tos- cana ere ikke aftrukne som Bælge, men opsprettede. Fra Apulien komme de i Partier, hvis Trediedcel er Lammestind. Jblandt Gedeskindene herfra er en Fjerdedeel sorte. Fra Italien bør Skindene ordineres i Marts, April eller Mai, inden den hede Sommertid. De komme i store Pakker paa 600 til 1500 Stykker. De Lyse ere bcbrejnb de Mørke i Haarene. Gedeskind sælges i den større Handel pr. 100 eller pr. 10 Stykker. Kid- skind (t. Kitzfelle) af unge Geder give det fortrinligste Handflclæder. Skindet as An- gora-Geden bruges omtrent som almindelige Gedeskind. 5. Svineskind. Skindet af Vildsviin er stærkere end af det tamme.Sviin. Læderet as Svineskind bruges af Bogbinderne, Galanteriarbeiderne og især af Sadelmagerne til Sadler. En stor Deel Sadler forsærdiges heraf i London, Mainz, Coburg o. fl. and. St. Svineskind sælges pr. Stykke, eller som andre Skind i Dægcr eller Bundter. 6. Huder eller Skind af Kameler. Skind af Dromedaren og Trampeldyret kan godt anvendes til Læder, men komme vel neppe til dette Brug til Europa. Noget Lignende gjalder om Skindene af Guanaco, Vicunne, Llama og Alpaca i Sydamerika. Skindene af Alpaca bruges som Tæpper og Pelsværk (Pcllones de Alpaca de Indias). 7. Hundeskind. Hundeskind ere ikke nogen synderlig Gjcnstand for Handelen; alligevel ere de as megen Vigtighed for mange Nationer, saaledes for Grønlænderne, Laplænderne, Kamt- schadalerne, Chineserne o. s. v. Den grønlandske Handel i Kjøbenhavn sælger aarligen nogle Hundrede Stykker pr. Bundt a 10 Stykker.