Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

557 II. Af vilde Dyr, Jagtdyr. I denne Rubrik kan der naturligviis kun være Tale om at opføre Skind af saa- danne Dyr, som ere talrige forhaandcn, og hvis Skind kunne være Gjenstand for Han- delen. De ere undertiden asflaaede som Huder, men oftere aftagne som Bælge, hvorved Dundtniagerne opnaae en Lettelse i at kunne række dem ved Udspændingen. 8. Ulveskind. Ulven opholder sig, som bekjendt, i de nordlige Egne as Europa, Asien og Ame- rika. De hvidgraae Ulveskind, som komme sra Hudsonsbai, holdes for bedre end de almindelige guulgraae. De Hvide og Guuihvidc komme sra Siberien og agtes meget hoit. Herfra saaes ogsaa sorte Ulveskind. Ulveskind bruges som simpelt Pelsværk, og man tilbereder ogsaa Læder deraf, fremdeles Pergament, Trommeflind etc. Handelen hermed er ikke betydelig. 9. Ræveskind. De forskjellige Rævestind give tidl et meget yndet og hyppigt forekommende Pels- værk, som classificeres ester Skindenes Størrelse, Haarcnes Farve, Reenhed, Fasthed, Længde og Fiinhed. Skindene as den almindelige Ræv (Canis Vulpes) ere gjcrne røbe eller guul- brune. De, som komme sra Bjergegnene, have i Reglen tættere og smukkere Haar, end de, der komme sra Sletterne. For den betydelige Mængde, som Ungarn, Slavonien og Siebenbürgen frembringe, er Eszek Hovedpladsen. Kassa og Perekop drive ligeledes en anseelig Handel med Rævebælge, især til Tyrkiet, a) De Russiske, som ansees for de Bedste, komme i Handelen over <St. Petersborg og Archangel paa det europæiske Marked. [$i følge tiideels Blumenbachj. b) Franske Ræveskind ere sædvanligen smukt guuibrune af Farve og ligne meget c) italienske. Begge gaae stærkt til Tyrkiet. Det Samme er Tilfældet med d) schweizeriske Ræveflind, der ere noget gulere. De sælges alle pr. Stykke, e) Podolske Rævestind staae kun lidt tilbage i Skjønhed for de franste og schweizeriste, men ere meget lysere, f) Krimske Rævestind kaldes be, som komme sra det sorte Hav. De ere i blandede Partier. Skindene af den rode Ræv (Canis fulvus) have en glindsende røb Farve og ere smukkere end de almindelige. De Bedste komme sra Birginien, Canada og Hudsons- bai. De Nordiske ere næsten saa gode fom de Canadiske og dobbelt saa dyre, som Ræve- skindene, der findes hos vs eller i Tydstlande De Svenske ere mindre, men dog mere søgte end de danste eller tydske. En Afart af den røde Ræv er Sølvræven (C. argentatus), hvis Skind har sorte Haar med hvide Spidser og er dyrere. Brand-Ræven (C. alopex) tv graa paa Ryggen med sorte Oren, Fødder og Hale, som om de vare svedne. Dens Pelsværk er noget dyrere end den røde Rævs. Sorte Ræveskind (as C. Lycaon) komme sra Siberien, Strøget imellem Flo- derne Lena, Indigirsk og Kolvma, Kamtschatka og Aleuterne, sra Labrador og Hudsons- bai. De ere saa store som Ulveskind, med meget smukke, lange, fine og glindsende sorte Haar. Dette Skind hører til det ædleste og kostbareste Pelsværk, Soberfkind ikke und- tagen, og naar et Skind i Rusland er ganske seilftit, kommer det ikke engang i Handelen, men opbevares til Present til fremmede Hoffer, idet en Bælg betales med 50 til 100 Rbl. Haarene ere saa fine og lange, at man kan gjcmme et Æg deri, og de hænge altid nedad, hvordan man end holder Skindet. I Tyrkiet bruges dette Skind til Besætning as Sul- tanens og de høic Embedsmands (Paschaer af 3 Hestehaler) Festklædninger. De, som