Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

558 hyppigst komme i Handelen fra Rusland, ere noget rødlige. Undertiden have de sorte Haar hvide Spidser og kaldes da Sølvræveskind; men da de ere meget større, og derfor ogsaa meget dyrere end de ovenfor nævnte Skind af Sølvræven, kjendes de let fra disse. Korsakskind af den lille Korsak eller sideriske Stepperæv (C. Corsac), som har hjemme paa Stepperne i det asiatiske Rusland og Siberien ved begge Sider af Jrtysch. Om Vinteren er Skindet bruunguult med sort Halespids, og Sommeren røbgmitt, slankt, blodt og det forsendes i Mængde fra Orenburg. Det er dog ikke hyppigt i Handelen her eller i Tydskiand. Karakan Ræveskind af den paa de uralske, kirgisifle og flere Stepper hjemme hørende Karakanræv (C. Caragan), som ovenpaa er graa med en rød Stribe paa Ryg- gen, underneden hvid med en sort Plet paa Brystet. Skindet er smukt og blødt, men forekommer kun sjeldent hos os. Virgin ske Ræveskind af den virginske Ræv (C. virginianus), hvoraf man har to Arter: den lille Kid- eller trefarvede Ræv (engl. Kitt-fox, lat. C. cinereo-argcnteus s. tricolor) i Canada og ved Hudsonsbai, der er graa paa Ryggen, med brune, .sorte og hvide Haarspidser og røb paa Siderne af Halsen; den anden Art (C. cinereus) er hvid- graa. Dens Skind holdes for bedre end den Forriges. De bedste Skind bruges til Palatiner, de Simplere til Muffer, Pelse etc. Blaae Ræveskind af den blaae, arktiske Polarræv (C. Lagopus), der lever i det nordlige Siberien, Rusland, paa Spitsbergen, Nowaja-Semlja, i Grønland og i det russiske Amerika. Dens Haar ere meget tykke, bløde, lige, kortere paa Hovedet og Fød- derne end paa Kroppen og meget lange paa Halen. Farven forandrer sig lidt ester lids i Dcbr. gaaer den oper til blaagraa. Jo mørkere blaat Skindet er, desto dyrere er det. Den grønlandske Handel i Kjøbenhavn sorterer i 4 Sorter og sælger i Bundter paa 10 Sikr, ester Nummere. De bruges i England, Frankrig, Tydskland etc. som flint Pelsværk. De ere 5 til 6 Gange kostbarere end Skindene af den hvide Ræv (C. Lagopus vai-ietas alba), der lever i stor Mængde i Polarlandenc, i Grønland o. s. v. Haarene paa Un- gerne ere korte og rødgule. De saac i September deres hvide Vintcrhaar, men beholde dog i nogen Tid deres sortebrune Ryg med Tværstriber, og kaldes da Korsrævc. Z October miste de Korset og blive i November heelt hvide, men ere dog først udvoxede i December. Haarene ere da smukt blændende hvide. De Sideriske ansees for de Bedste. Grønlænderne fange begge Slags, den blaae og den hvide, deels i Træ- og Steenfælder, deels ved i den nyere Tid at bruge Rifler. Da Befolkningen ikkun bruger faa Nævestind til Klædningsstykker, indkommcr næsten Alt til Handelen; i de sidste Aar 2 ä 3000 Sikr. Man sorterer dem ved Handelen i 3 Classer. Handelen med Ræveskind som Pelsværk er HanbrI. meget betydelig. Bundtmagcrne skjære Skindene i Stykker og passe dem sammen af de forftjellige Dele, som de bedst svare til Hensigten. I Kaschmir ftal man især gjore Brug af de Dele as Ræveskindet, som ere af Fødderne; i Reglen ansecs disse Dele sor de Simpleste. 10. Skindene af Katteslægten ere meget vigtige som Pelsværk, og der drives en ikke ringe Handel dermed. a) Almindeligt Katteskind as den overalt forekommende tamme Kat sHuus- kats (Felis catus) er as næsten alle Farver, s. Ex. hvidt, sort, graat, stribet, rødt, broget etc. Haarene ere tidt meget lange, bløde og faste, og som Pelsværk ansees det for at være meget varmt. Skindene komme i stor Mængde fra Rusland, Nordamerika, de