Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

559 østerrigfle Stater o, s. v., enten opskaarne eller heelt askrængede. De sorte, som ere incest søgte, komme af udmærket Skjønhed fra Holland, Schweiz, Salzburg og Steiermark. Taurien og Ukraine levere smukke hvide og ogsaa af andre Farver. De russifle blaagraae og mørktsarvede Kattestind ere meget søgte. De Første, som komme sra Siberien, ligne blaae Ræveskind og blive undertiden foretrukne for disse, fordi de ere varmere og varigere. Te Sidste, sra Canada og Aralsøen, ere mørkebrune indtil sorte og kaldes i Tydstland Genetter (Jcnotter, Janotter). Blaae Kattestind med affegraae Haar og mørkebrune Spidser komme især fra Overysscl i Holland og gaae over Nord-Holland til fremmede Lande. De spanske Katte ere sorte eller hvide eller rødgule. Karthäuser-Katten er blaalig askegraa til blaasort, med bolgeformige, lange, bl^de Haar. Den angoriske Kat har et langt, sølvhvidt Haar, som er stærkt kruset paa Halsen. De brune russifle Kattebælge kaldes ogsaa Babin er. Katteskind farves tidt!, især farves de zobelagtigt. b) Cyper - Katten (Felis catus vulgaris) i Spanien giver et bruungraat Pels- værk, som undertiden har sorte Striber, der paa Ryggen gaae yaalangs, paa Siderne og Laarene spiralformige. c) Bisam-Katten giver et bruunligt og godt Pelsværk. d) Den vilde Kat (F. catus ferus) er gjcrne større og har finere Haar end den tamme Kat; somostest er den graa eller bruunlig og guul under Bugen. Den foref winner fortiden ikke i saa stort Antal som før, dog findes den i Skotland, Svcrrig, Rusland, Polen, Siebenbürgen, Ural og Kaukasus. Man sælger gjerne Skindene pr. Stykke. I vidtløftigere Betydning indbefattes ogsaa under Benævnelsen „vilde Katte" den canadiske Luxkat (fr. Chat-cervier), hvis Skind byppigt kommer til Europa. e) Løvehud af den afrikanske og asiatiske Løve (Leo africanus et asiaticus) er temmelig stor og stærk og anvendes undertiden til Klædningsstykker, Tæpper etc. f) Tigerskind (af Felis Tigris) kommer sorncmmeligen fra Ostindien over London og Orenburg. Det er et smukt og kostbart Pelsværk, som anvendes til Besætning af Vintcrklæder, til Hestedækkener, Kaftjetter o. s. v. Samme Brug gjør man ogsaa af Skindet af Panterdyret, Leoparden, Ja- guaren, Luxen og flere lignende Dyr. Luren giver dog et betydeligt Pelsværk, som især kommer fra Siberien og Canada. 11. Björne- og Grcrvlinge-Skind. a) Den almindelige Bjorn (Ursus Arc tos) opholder sig i de nordlige Jord- strøg i størst Mængde og forekommer især i Rusland, Svcrrig, Norge og Nordamerika. Pelsværket heraf har lange Haar af fort, bruunrød eller graa Farve, og saalænge Dyret er ungt, har det et hvidt Halsbaand. Man adstiller Efteraars- og Sommerfkind; de Sidste ere de Simpleste. De ædlere Slags ere Sølvbjørnen, hvis sorte Haar have hvide Spidser, og Guldbjørnen med guldgule Haarspidser, som i Solskin glindse stærkt paa den mørke Grund. Den Sidstes Skind er oste fem Gange dyrere end den al- mindelige Bjørns, og kommer især sra Rusland. Pelsværket af dem Alle er stærkt og bruges meget, især til Grenadecrhuer, Huer, Sadcldækkener, Opslag, Kraver, Madrasser, Muffer etc. b) Den graae Bjørn (U. horribilis, ferox, cinereus), som opholder sig saavel i Europa som i Amerika, især i de vestlige Dele af de Forenede Stater, hvor den stal blive saa stor som en Ko. Dens Pelsværk har længere, men mindre tætte, brune Haar med graae Spidser. De Moskovitifke ere de Bedste.