Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

563 b) Skovniaarcn (Must.Martes) opholder sig i Naaletræskovene i de kolde Egne i Rusland, Canada, ved Hudsonsbai, og giver et godt Pelsværk. Haarene ere brune paa Kroppen, hvide paa Struben og sorte paa Halen. Naar Strubehaarene ere ægge- blommegule og Spidserne paa Ryg- og Halehaarene dybt sortebrune, Hofterne og Laarene sorte, og Skindet ingen nøgne Steder har, saa er det fuldkommen zobelagtigt. Dc Skind, som komme over England fra Hudsonsbai til Tydstland, kaldes der ogsaa urigtigt Zobel- skind. De Sortebrune ere de Bedste og kjobes næsten udelukkende af Grækerne og Tyr- kerne. Skind, som komme fra Canada (as Must, canadensis), hvis Haar ere graae eller brune i Bunden, paa Spidserne fortebrune, paa Struben, Bugen, Fødderne og Halen næsten sorte og paa trekanterne hvide, ere ringere. De Bedste søges imidlertid ud og sælges ligeledes til Grækerne og Tyrkerne. De Blege farves brune og sælges i Sachsen til Fruentimmerhuer. Russiske Maarstind ere meget søgte, men ikke hyppige i Handelen. Jsær har den sortebrune Hale en stor Værdi. De sælges som de Forrige. c) Siberiske Maar ski nd sKalinkaSstindj as den siberiske Maar (M. sibirica), der opholder sig i Skovene i Siberien, især ved Jenisei, ere guulrødc as Farve, men nu ikke meer saa søgte som før. d) Zobclskind (t. Zobelfelle, engl. Sable skins, sr. Pcaux de martre-zibeline) af Zoblen (Mustek Zibcllina), der lever i Nord-Asien og Nordamerika, ansees for det kostbareste Pelsværk. Zoblen er noget mindre end Maaren, opholder sig paa Træer, er meget listig og hurtig i sine Bevægelser. Den fanges i Fælder og Garn eller flydes med Ting, der ikke beskadige Skindet. I Siberien drives Fangsten as Selskaber paa 30 til 40 Mand, som dele sig i Partier under Anførere. De ere forsynede med de nødvendige Jagtredstaber, Hunde, Forraad af Meet, Gryn og Salt til 3 a 4 Maanedcr. Hver to Mand have et Næt og en Hund. Der, hvor Fangsten skal gaae for sig, bygge de Hytter og vente paa Zneens og Frostens Komme. For Fangsten begynder, forsamle de -sig, holde Bøn, og Enhver lover Kirken den første Zobel; derpaa fordele dc sig paa fvrskjeilige Steder. Rundt omkring opstille dc Fælder af Træer, hvorpaa de sætte et Stykke Kjød eller en Fift som Lokkemad. Hver Jæger røgter saalcdes omtrent 20 Fælder. Anføreren for Troppen krænger Skindene as og begravet Kroppene. Man fanger ogsaa Zoblen i Garn, idet man forfølger dens Spor i Sneen til dens Hul, hvor da Nætiet stilles op til Fangsten, naar Zoblen kommer frem as Hullet. Om Foraarct hører Fangsten op, og man samler sig da igjen paa et aftalt Sted, for at vende hjem. As Fangsten saaer Kirken og Kronen først deres Andeel, og Resten fordeles lige blandt Jægerne. — Zobcl- stindet er bruuiit paa Ryggen, undertiden sortegraat eller guulagtigt, under Bugen noget lysere. Struben er ikke guul som ved Maaren. Jo mørkere Haarene ere, desto dyrere er Skindet. Sorteringen af Zobclfkindene er en saare vigtig Forretning og udkræver megen Ovelse og Omhu. Man seer derved iblandt Andet paa Skindenes Tykkelse, Fasthed, Haarcnes Længde, Tæthed og Farve. For at faae en rigtig god-Palatine, maae ofte over Tusinde Skind søges igjrnnem. Dc fortrinligste Skind komme fra Jakutsk, Nertschinsk, Udinsk og Egnen imellem Amur og Lena, og iblandt dem foretrækkes de fra Olckminsk og Olekma, en Biflod af Lena, som de Skjønncste i Siberien. Mangt et Zobelskind be- tales med 50—100 Rblr., især ere de Skind dyre, som spille i det Blaae. De simpleste Zobelskind komme vel fra Tobolsk, Tomsk etc. — I den russiske Handel hores folgende Benævnelser. Odintzi, meget smukke; Soboli w’parach, i sammenpassede Par; w'Ko- schkach, uopskaarne, flette; Os, Zobel med lange Haar; Nedosoboli, med korte Haar. Kastauicblune Stind med Guldglands, sorte med Sølvglands og hvide ere dc Bedste.