Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

564 Skindet af Hannen er bedre end af Hunnen. I Handelen komme Zobelskindene enten hele eller ogsaa i Sække, sammensyede af Stykker af Halen, Bugen, Struben etc., ofte i tusindviis. Et Zimmer bestaaer af 20 Par. Halerne sælges pr. Hundrede. Handelen med Zobelflind er i Rusland et Regjeringsmonopol. Jægerne betale Skatterne dermed. Zobelskindene finde Kjobere i China, Persien og Tyrkiet; til Tydflland og Danmark komme ikke mange. e) Jldcrskind af Jldercn (MustelaPutorius), der opholder sig i de tempererede Zoner. Skindet er meget tykt i Haarene, kastaniebruunt paa Ryggen, under Bugen guul- hvidt og agtes ikke meget. Rusland, de ostcrrigske Stater og Schweiz levere de Fleste i Handelen. De sælges pr. Zimmer eller pr. Hundrede. f) Den virginske eller indianske Ilder, den amerikanske Zobel lever i Nordamerika. Skindet, der er lysebruunt, sælges pr. 10 Stkr., Halerne pr. Hundrede. g) Tigerilderen (M. sarmatica) lever i Svd-Rusland, især imellem Don og Wolga. Dens Skind er smukt lyst, kastaniebruunt med gule Pletter og noget korthaaret. h) Bæsel^kind af den almindelige Væsel (M. vulgaris), der lever overalt i de tempererede Zoner. Skindet er rodbruunt, hvidt under Bugen og bliver om Vinteren mathvidt. Fra de engelske Besiddelser i Nordamerika bringes endeel i Markedet. i) Hermelinskind (af M. Erminea) kommer fra de nordlige Egne i den gamle og nye Beiden, og fornemmeligen fra Rusland, Sibericn, Lapland, Norge, Nordamerika. Hermelinen er større end den almindelige Væsel og kaldes derfor ogsaa Kongevæselen. Om Sommeren er den rødbruun paa Ryggen, men om Vinteren blændende hvid, med sort Hale og giver da det dvre og lette Hermelin-Pelsværk, som bæres as Konger, Fyrster og rige Folk. Jo hvidere, længere, tættere og mere glindsendc Haarene ere, desto mecr agtes Skindet som Pelsværk. Det smukkeste Skind faaes fra Archangel, hvor man adskiller Landhermclinen fra Sneehermelinen. Med Tiden tabe de Hvidheden og blive guulagtige. Man sælger dem pr. Zimmer eller pr. Dægcr. Dette Pelsværk efterlignes tidt med Kaninskind og andre Skind. 14. Odderskind. a) Odderskind faaes af den almindelige Odder, Fifkoddcren, Flododdercn (Mustela Lutra, Lutra vulgaris), der træffes i Danmark, Tydstland, Polen, Ungarn, Rusland og flere Lande, hvis den ikke er udryddet paa Grund as dens Skadelighed i Fiffedammene og Søerne, men den er især hyppig i Floderne og Soerne i Nordamerika, nemlig i Ny-England, Canada, Virginia, Pensylvanien. Skindet er saa stort som en Grævlings, har glindsendc, fine, tætte Haar, hvis Spidser ere mørkebrune, men graae i Dunken; under Bugen er det graahvidt. Da det er meget fast, giver det et godt Pels- værk. De sorte Odderstind komme incest fra Hudsonsbai og forsendes til Rusland og China. Med amerikanske Odderskind drive Boston og New-Uork den største Handel. De med meget stærk Glands kalder man Speilvddere. Ogsaa fra Guiana i Sydamerika komme store Partier af Odderskind i Handelen, da man der har mange Oddere, hvis Haar af Hattemagerne ansee- for ligesaa gode som Bæverhaar. I Ny-Mexico sanges ogsaa mange, og de smukkeste Skind betales med 30 til 40 Pesos. Odderstind sælges siytkeviis eller pr. Dægcr. Birginsk Odderskind er en bedre og finere Evrt end det alminde- lige Odderskind og afholdes meget som Pelsværk. Det kommer over London paa det europæiske Marked og sælges som det Forrige. k> ) Brasiliansk Odderskind fra Syd- og Nordamerika, især fra Brasilien, Paraguay og Canada, men ogsaa fra Kamtschatka af Havoddercn (Lutra brasiliensis),