Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
564
Skindet af Hannen er bedre end af Hunnen. I Handelen komme Zobelskindene enten
hele eller ogsaa i Sække, sammensyede af Stykker af Halen, Bugen, Struben etc., ofte i
tusindviis. Et Zimmer bestaaer af 20 Par. Halerne sælges pr. Hundrede. Handelen
med Zobelflind er i Rusland et Regjeringsmonopol. Jægerne betale Skatterne dermed.
Zobelskindene finde Kjobere i China, Persien og Tyrkiet; til Tydflland og Danmark komme
ikke mange.
e) Jldcrskind af Jldercn (MustelaPutorius), der opholder sig i de tempererede
Zoner. Skindet er meget tykt i Haarene, kastaniebruunt paa Ryggen, under Bugen guul-
hvidt og agtes ikke meget. Rusland, de ostcrrigske Stater og Schweiz levere de Fleste i
Handelen. De sælges pr. Zimmer eller pr. Hundrede.
f) Den virginske eller indianske Ilder, den amerikanske Zobel lever i
Nordamerika. Skindet, der er lysebruunt, sælges pr. 10 Stkr., Halerne pr. Hundrede.
g) Tigerilderen (M. sarmatica) lever i Svd-Rusland, især imellem Don og
Wolga. Dens Skind er smukt lyst, kastaniebruunt med gule Pletter og noget korthaaret.
h) Bæsel^kind af den almindelige Væsel (M. vulgaris), der lever overalt i de
tempererede Zoner. Skindet er rodbruunt, hvidt under Bugen og bliver om Vinteren
mathvidt. Fra de engelske Besiddelser i Nordamerika bringes endeel i Markedet.
i) Hermelinskind (af M. Erminea) kommer fra de nordlige Egne i den gamle
og nye Beiden, og fornemmeligen fra Rusland, Sibericn, Lapland, Norge, Nordamerika.
Hermelinen er større end den almindelige Væsel og kaldes derfor ogsaa Kongevæselen.
Om Sommeren er den rødbruun paa Ryggen, men om Vinteren blændende hvid, med
sort Hale og giver da det dvre og lette Hermelin-Pelsværk, som bæres as Konger, Fyrster
og rige Folk. Jo hvidere, længere, tættere og mere glindsendc Haarene ere, desto mecr agtes
Skindet som Pelsværk. Det smukkeste Skind faaes fra Archangel, hvor man adskiller
Landhermclinen fra Sneehermelinen. Med Tiden tabe de Hvidheden og blive
guulagtige. Man sælger dem pr. Zimmer eller pr. Dægcr. Dette Pelsværk efterlignes
tidt med Kaninskind og andre Skind.
14. Odderskind.
a) Odderskind faaes af den almindelige Odder, Fifkoddcren, Flododdercn
(Mustela Lutra, Lutra vulgaris), der træffes i Danmark, Tydstland, Polen, Ungarn,
Rusland og flere Lande, hvis den ikke er udryddet paa Grund as dens Skadelighed i
Fiffedammene og Søerne, men den er især hyppig i Floderne og Soerne i Nordamerika,
nemlig i Ny-England, Canada, Virginia, Pensylvanien. Skindet er saa stort som en
Grævlings, har glindsendc, fine, tætte Haar, hvis Spidser ere mørkebrune, men graae i
Dunken; under Bugen er det graahvidt. Da det er meget fast, giver det et godt Pels-
værk. De sorte Odderstind komme incest fra Hudsonsbai og forsendes til Rusland og
China. Med amerikanske Odderskind drive Boston og New-Uork den største Handel. De
med meget stærk Glands kalder man Speilvddere. Ogsaa fra Guiana i Sydamerika
komme store Partier af Odderskind i Handelen, da man der har mange Oddere, hvis Haar
af Hattemagerne ansee- for ligesaa gode som Bæverhaar. I Ny-Mexico sanges ogsaa
mange, og de smukkeste Skind betales med 30 til 40 Pesos. Odderstind sælges siytkeviis
eller pr. Dægcr. Birginsk Odderskind er en bedre og finere Evrt end det alminde-
lige Odderskind og afholdes meget som Pelsværk. Det kommer over London paa det
europæiske Marked og sælges som det Forrige.
k> ) Brasiliansk Odderskind fra Syd- og Nordamerika, især fra Brasilien,
Paraguay og Canada, men ogsaa fra Kamtschatka af Havoddercn (Lutra brasiliensis),