Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

565 * der er større og meer kortbaaret end Fistodderen. Den er rodgraa under Bugen, hvid- graa under Struben og rodbruun paa Ryggen. Det er sornemmeligen de Sortladne fra Kamtschatka, der betales fyøit. c) Nutriaskind (af det spanske Nutria og det engelske Newtres, hvilket betvder Fistodder) kommer fra Buenos Ayres, Chili og andre Egne i Sydamerika. Af Farve ligner det Fiflodderens. Det anvendes meget i Hattcfabricationen. 15. Bcrverskind. a) Almindelig Bæverskind, Castorskind af Bæveren (Castor/Fiber), som nu kun opholder sig i Nordamerika, Rusland, Sibcrien og Kamtschatka, hvor den findes ved Bredderne af sagte løbende Floder. Dens Skind er af megen Værdi, baadc for Hattcfabricationen og som Pelsværk. Haarcne ere meget tykke; de have en bruun Farve i de tempererede, en sort i de koldere og en hvid i de meget kolde Jordstrøg. Skindet er noget ftørre end Odderffind; hvis det er rigtig smidigt og Haarene lange og silkeag- tige, søges det meget as Bundtmagerne. — Vintcrbceverskind, som af Englænderne kaldes Parchmcnt-beaver, soldi Skindet paa Kjødsiden ligner Pergament, ere de Smuk- keste og Haarrigeste og ansees for et fortrinligt Pelsværk. Haarene ere smukkest og meest glindsende paa 2 til 3 Aars Bævere. Sommerbæverskind ere tørre og magre; bc bruges blot as Hattemagerne. Fede- eller Pelsbæverskind hidrøre fra Bævere, som ere dræbte om Sinteren, men have været brugte af Indianerne som Klæder eller Tapper, hvorved de ere blevne urene as Sved. De ere snart nicer, snart mindre værd. Den største Deel Bæverskind kommer fra Hudsonsbai, dc Bedste fra Kamtschatka og Si- berien. 16. Hamster- og Murmcldyrskind. a) Hamsterskind. Hamsteren (kelarrnotrr Oieo,t>i8 s. Mas Cricetus) lever i Polen, Rusland, Tydffland og flere Lande og leverer et ret smukt og varigt Pelsværk Skindet er graabruunt paa Ryggen, sort under Bugen. Dc smukkeste Skind ere de Russiske, især de, som erholdes i Begyndelsen as Foraaret; de komme gjerne i Tavler paa 50 til 60 Stykker, eller i Sække as indtil 66 Stykker. Man fodrer Kaabcr med dette Pelsværk. I Frankrig kaldes de Marmotter fra Straßburg. Smukkere ere dc tyrkiske Hamstcrskind med gule og brune Pletter, hvoraf der forfærdiges Pelse i Tyrkiet og Græ- kenland. De sælges som det Forrige. b) Murmcldyrskind as Murmeldyret (Marmota s. Aretomys alpina), der findes i Schweiz, Savoyen, Tyrol, paa Karpatherne, i Rusland, Sibcrien, Kamtschatka, Nordamerika. Dets Skind er gjerne guulgraat, bruunt eller rødbruunt, med noget stive Haar og ansees for et simpelt Pelsværk. Det sælges pr. Hundrede. 17. Egern skind. Skindet af det almindelige Egern (Sciuius vulgaris) benævnes tidt Graaværk [Petit gris] og har forskjelligc Farver; i Almindelighed er det om Sommeren rødbruunt paa Ryggen, hvidt under Bugen og Struben, om Esteraarct taber den røbe Farve sig, og Haarene blive graae, blandede, decls med hvide, dcels med sorte, som dog falde meer eller mindre i det Rødbrune. Om Foraaret falde de graae Haar ud og erstattes alter af Bruunrøde. Det amerikanske Egern (Se. cinereus) er meget stone end det europæifte og bar altid en graa Farve. Som Pelsværk staacr dets Skind tilbage for det Russiste. Olckma i Siberien leverer fortrinligt Graaværk, der udmærker sig ved sine tætte lange og morkegraae Haar. Smukt Graaværk maa have en recn mørkegraa Farve og ikke salde i dei Brune. Ryggen og Sidestykkerne udgjøre det fortrinligste Graaværk (Feheriicken),