Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

566 Dugstykkerne (Fehewammcn) ere ikke saa smukke. Halerne sælges for sig selv. Graaværk kommer deel s i hele Skind (Bælge), deels i Sække paa 100 Stykker. Halerne deles i Lyse og Sakaminer. Graaværk er i det Hele tazet et vigtigt Pelsværk, som næsten i alle Lande sinder god Afsætning. Stribet Egernskind (af Se. stnatus) ?ra <s,v ber cu fVehj er bruunt med sein (orte Striber paalangs. Det er meget mindre end det almindelige Egernstind. Man finder dette Slags Egern sra Uralbjerget hl Anadyr. — Skindet as det flyvende Egern (Se. volans), der opholder sig i Birke- og Gran- flovene i Siberien, fremdeles i Nordamerika ved Hudsonsbai, har en smuk blaagraa Farve, men ansees dog for ringere end det almindelige Graaværk, hvortil det iovngt regnes. 18. Hjorte- og Naadyrffind. a) Hjorten (Cervus Elaphus) opholder sig i Europa, Nord-Asien og Nord- amerika. Den mexicanske og røde Hjort (Cervus mexicanus et C. rufus) findes hyppigt i Amerikas Skove og Savanner. Hjortens Skind bruges ikke meget som Pelsværk, men incest til Læder, der anvendes til Handsker, Beenklæder, Dyncvaar o. s v. Skindene sælg.'s pr. Stykke. b) Raadyrskind af Raadvret (Cervus Capreolus), som findes i de tempererede Zoner i Europa, Asien og Amerika. Amerikanske Raabukhuder komme hyppigt til Eng- land, fornemmeligen fra Hudsonsbai, i Baller og Fade. Af Sommerhuderne har man prima og soeunäa,, ordinaire og unge Skind, af Vinterhuderne haves 1ste, 2den og 3bic S ort, skrabet 1ste, 2den og 3die Sort. De skrabede Fempunds ere de Bedste og bruges ene i England, de lette ere ringere og gaac gjerne til Tydskland. Fra Louisiana kaldes de Dai ni huder (Peaux de Daim). Herfra og sra Cayenne kommer en stor Deel til Fabrikerne i Ni ort i Frankrig. De forhandles stykteviis og bearbeides til Skind til Handsker, Beenklæder, Dynevaar etc. c) Rensdyrskind as Rensdyret (Orviv, lar-rnclus) i de nordligste Egne i Eu- ropa, Asten og Amerika. Skindet er let, blodt, smidigt og varigt, og giver et fortrinligt Sæber. „Rensdyret opholder sig fornemmelig paa Høilandet imellem den 61de og 67de Grad. Da Grønlands Jndre er aldeles ubefjenbt, vide vi heller ikke, hvorledes en saa overordentlig Mængde Dyr ernceres, og det synes paa Grund af denne Omstændighed vist, at dette Jndreland maa være Lavland med Mosegræs og Kratjkov. Det grønlandske Rensdyr maa rimeligviis sinde Ly inde i Landet, da det umuligt om Vinteren kan ernære sig og leve paa de golde Fjeldtoppe, der stikke op as Jisblinkcn. Ved Kysterne er iøvrigt Rensdyrets Ophold periodisk; efterat Jagten i en Række af Aar har været i Tiltagende, stal Udbyttet as Samme i de sidste Aar have været ringere, medens Dyr igjen have viist sig paa Steder længere syd og nord, hvor de i den soregaaende Periode sjeldent eller aldrig forefaldt. Som Beviis paa, hvor stærkt Udbyttet as Rensjagten i den nyere Tid har tiltaget, kan anføres, at Gjcnnemsnitsproductionen i Decenniet 1822—31 var 4990 Stykker Rensskind, i de 6 Aar 1836—41 derimod 13,960 Sikr., ja, i Aaret 1845 ind- handledes endog omtrent 16,000 Sikr., det største Antal, man et enkelt Aar kjender. Da Grønlændernes Forbrug af Rcnsfkind er meget betydeligt, tør man vel antage, at der aarligen dræbes imellem 16 og 25,000 Dvr. — Man kan heraf let danne sig et Begreb om, hvad denne Jagt, dreven af Colonister, der nedsatte sig ved Bunden af Fjordene, s. Ex. ved Am.ralik- eller Baals-River, med tamme Rensdyr, vilde blive. Saaledes. som den derimod nu drives af Grønlænderne, er den et stjændigt Slagteri, der trods den be- tydelige Skindproduction er Handelen til større Skade end Gavn. Rensjagten er nemlig