Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
567
en Beskæftigelse, som Grønlænderen foretrækker for al anden. Leircpladsen i Fjordene,
hvor det gaaer lystigt til, og hvor der under Jagten naturligviis ingen Mangel paa
Fødemidler er at befrygte, er hans kjærestc Opholdssted; fra Landets Endepunkter nord
og syd trække Rcnsjægcre derfor aarlig med Konebaade, Kajakker og Oppakning til Eg-
nene i Godthaabs og Holsteinsborgs Districtcr. Tiden bortødsles saavel under den lange
Reise som under Opholdet i 3 a 4 Maanedcr paa Iagtstedet, og hele Udbyttet, som de
fjerncstboende Grønlændere hjembringe, bestaaer i nogle faa Rcnsffind og Rcnshorn. Ikke
80,000 ft eller 4 ti af hvert fældet Dyrs Kjød komme til Nytte; thi Fruentimmerne, der
følge med Mændene paa Jagten for at bære Byttet hjem fra Højlandet, have naturlig-
viis Byrde nok i Skindene og Kjødet af et enkclt Baglaar — Resten af dette — maafkce
6 til 700,000 u Kjød — bliver liggende til Føde for Rovfuglene, og den umaadelige
!l)tængde Ravne, Landet er opfyldt af, faa at Jagtrevieret: Fjeldene og Jisblinken, flulle
være overstrøede med Aadsler.. Bar det muligt at tilintetgjøre Rensdyret i Grønland eller
blot at fordrive det aldeles fra Kysten, skulde man troe, at det maatte stec ved paa denne
Maade at drive Jagten." (Ester Mathiesen.)
De canadifte Rensdvrskind kaldes Caribou. Rcnsffind bruges i Sibcrien til de
saakaldte Polbg eller Reisetelte. Skindet giver sortrinligt Læder. Den Kongl. groulandffe
Handel i Kjobenhaan, hvor ca. 6000 Skind sælges aarlig, sorterer dem i 5 Classer for-
uden Stumper, lste Sort indeholder 5 Stykker yr. Bundt, de øvrige Sorter 10 Stykker
pr. Bundt. De sælges pr,. Stykke ved Auctionen, mindst 5 Bundter.
d) Elsdyret (Genrus Alces) lever i sum pige Skovegne i det nordlige Europa
og Amerika. Dets Hud giver et godt Læder. Rusland, Everrig og Nordamerika levere
Elsdyrskind i Handelen. De amerikanske kaldes M o osdyrhuder.
19. Gemse- og Antilopskind.
a) Gemseskind af den paa de høiestc Alper, nemlig i Savoyen. Schweiz, Tyrol
og Steiermark sig opholdende Gems (Antilopa mpicapra), der ogsaa sindes paa Pyre-
næerne. Skindet er meget yndet fer dets Varighed og Smidighed. Man bruger det til
Handsker, Becnklæder etc. Da det har en overordentlig Tykkelse, benyttes det til at rense
Ovægsolv, fom jo gjennemtrænger Læderets usynlige Porer, og bliver derved renset.
Skindet bliver dyrt betalt og er sjeldent.
b) Antilopskind, as Antilopen (Antilopa) i dc varme Lande i Asien og Afrika.
Huden af de stærkere Arter bliver brugt af Nuba-, Hcdra- og andre Negre i Afrika til
Skjolde, som i cliptifk Form ere udspilede med Træstokke, fem Fod lange og een Fod
brede. Skindet as en Art af Antiloperne, som kaldes Springbok og lever i Syd-Afrika,
giver en god Handelsartikel.
Der gives endnu mange andre Dyr, hvis Skind bruges som Pelsværk eller til
Læder, saaledes s. Ex., hvad man neppc skulde troe, Skindet af Muldvarpen (Talpa),
hvoraf Rusland finder stor Afsætning til China, hvor disse fine Skind ere asholdte. De
syes til den Ende sammen i Tavler paa 40 til 50 Stykker.
20. Scrlhundeskind.
Skindet as den talrige Robbe- eller Phokeslægt anvendes som Pelsværk eller til
Læder. Hertil horer den spraglede Sæl sHavkalvj (Phoca vitulina), hvoraf der
skulle findes over 20 Slags, som have mcer eller mindre Lighed med hinanden; Sø-
løven (Ph. leonina), er glat eller laaden; S øulvcn (Ph. lupina), hvoraf der gives
graae, brune og hvidagtige; Remmesæl (Ph. barbata), der er as stor Nytte for Grøn-
lænderne; Sø bjørn en (Ph. ursiaa), hvis Skind er meget afholdt; Klapmydsen