Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

568 (Ph. cristata), hvis store Skind er meget smukt, morkegraal og hvidt eller fiint spættet; den sortsidedc Sæl (Ph. groenlandica) o. s. v. [vide pag. 487], Sælhundcfkind synes uundværlige for Grønlænderne; de betrække dermed deres Sommertelte og Kone- baade, lave Kajakdragter, Støvler o. s. v. deraf, bruge dem til Klæder og Bedækning. Man har endnu i Almindelighed ikke fuldstændigt paalidelige Kundskaber om alle de Dyr, som levere de Skind, der kjcndes under Benævnelsen Sælhundestind. De bruges til Tornistre, Kastjetter, .pu:t, Fodposer, Pelse, Dækkener og mangfoldige andre Ting. Den Kongl. grønlandske Handel i Kjobenhavn sorterer i sortsidedc, spraglede, blaa- sidcde og gemene (ordinaire); hvert Slags igjen i 1ste, 2den og 3die Sort. De sælges ved Auktionen pr. Bundt paa 10 Stykker, mindst 5 Bundter ad Gangen. Af Sortsidedc gaaer i den senere Tid endeel til Algier, hvor de finde Anvendelse til Hovcdbedækning for Militair. Tilførslen fra Grønland 1854 var ca. 43,000 Sikr., fra Spitsbergen ca. 16,500 Sikr. 21. Huder og Skind af andre Pattedyr. 1) Hvalrosskind af Hvalrossen (Iriobem^ kiosmarus), der lever ved Spitsbergen, Nowaja-Semlja, Hudsonsbai, Grønland etc., er ualmindelig stærkt og blev før brugt i Frankrig til Hængeremme ved Karether. — Man har i Handelen ogsaa Skindet as ben indiske Hvalros (T. dugong). Hvalrosfkind, saltede, sælges enkcltviis efter Vægt og bruges til Maskinremme, Billardsqueues etc. 2) Havkoen, Manati (Trichecus Manatus, Manatus ainericanus) lever i Mel- lem-Amerika, hvor Dyret opholder sig i Vandet, især i Lagunerne. Dens Hud er dobbelt saa tyk som cii Orehud og garves tit stærkt Læder. 3) Nilhesten (Hippopotamus amphibius) beboer Afrikas store Floder. Dens Hud benyttes der til Skjolde, Nemme og Pidske. 4) Rhinoccroshud saavel af den afrikanffe som as den asiatiske Rhinoceros. Den Førstes (Rhinoceros africanus) anvendes til Pidske, Spadserestokke, Skjolde, Pant- sere o. s. v.; den Sidstes (Rh. asiaticus), der lever i Bengalen, Cochinchina, Siam, Ebina, Java, Sumatra, tit Skjolde og flere Ting. Naar Huden er poleret, ligner den Skildpadde. Til denne Underafdeling vilde endnu kunne regnes en stor Masse meer eller mindre vigtige Huder og Skind, men som dog ikke etc vigtige nok eller nok bekjendte til, at jeg her tør indrømme Saadanne Noget af den ringe Plads, jeg endnu har tilbage at dis- ponere ever. De allerfleste Folkeslag i Norden have Vistnok fra Begyndelsen af betjent fig af Skindklæder. Brugen af Pelsværk er derfor saa ældgammel, at der ikke kan tænkes paa . nogen historisk Fremstilling af dets Oprindelse. SkindklædersBrug og Culturens Fremgang °^"'staae i omvendt Forhold: vi see bestandigt, at hiin maa vige før denne, ligesom Mørket viger for Lyset. Ligesom Menneskene stride frem, indtage og dyrke de sorskjellige Jord- strækninger, tilintetgjøres den største Deel as de Dyr, som levere os Pelsværk. Man er allerede i vore Dage kommen saa vidt dermed, at Pelsværket kun har to Hovedkilder: den russifk-fiberistc og den nordamerikanske. Et Par Bemærkninger om klegge, deeis sia- tistiske, decls historiske, vil jeg i al Korthed her give Plads. For den russiste Pelsbandel cre Messerne i Nischnei-Nowgerod af megen Vigtighed. Her omsættes Pelsværk i Masse for at gaae over Äiächta til China og over Leipzig til ben ovrige Verden. Derhen bringes Pelsværket deels garvet, decls ugarvct. As en Beretning om en August-Messe sees det, at der blandt andet cre solgte der ugarvct 50 Gange 40 Stykker Zobelstind.