Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

569 Graaværk fra Ob, Jenisei og Kasan 1,200,000 Stkr., 200,000 Stkr. sorte Katteskind til Kiächta, 10,000 St. Bisamrotteflind til do., 600,000 hvide Hareftind,60,000 St. graae, 800,000 ukrainske og russiske Lammeskind, 30,000 Par krimfle Lammeffind, 25,000 Stkr. russiske og kal- m uf ff c Faareskind, l 4,000 Stkr. Grævlingestind, Millioner as Rævestind, Maarflind etc., 7000 Stkr. persiske Odderskind, 12,000 Stkr. sorte og farvede Sælhundestind o. s t). I Nordamerika var det de indvandrende Franffmænd i Quebec og Montreal, som først grundede Pelshandelen. 1670 blev Hudsonsbai - Compagniet oprettet af Carl II Deeltagerne heri grundede 1783 og 84 Nordvcst-Compagniet med Hovedsædet i Montreal. I den nordamerikanffe Pelsværkshandcl spiller Tydskeren Astor en Hovedrolle. Joh. Jak. Astor blev født 1765 i Waldorf ved Heidelberg af fattige Forældre, blev Kjobmand og gik 1783 med et lidet Baresorraad til Amerika, hvor han lagde sig ester Pelshandelen. Lykken sulgte ham, og efter 6 Aars Forløb cicde han 200,000 Dollars. En Expedition, som han udsendte, grundede 1811 ved Oregon en befæstet Colonie, Astoria, som dog ved Krigen med England 1811 fik Navn as Fort George. Astors Handelsforbindelser strakte sig over hele Verden, og da han døde, den 29de Marts 1848, efterlod han sig en Formue af 23 Mill. Dollars. For amerikansk Pelsværk er China (Canton), Eng- land og Leipzig Hovedmarkederne. B. cfug feinÖ. Det er i Reglen kun as Svømsuglene, Gaasesugle (Anseres), Skindet benyttes som Læder dier Pelsværk. a) SVaneskind saavcl as den tamme som vilde Svane, hvilken sidste (Anas Cygnus) lever i hele Norden, især i Rusland. Siberien og Kamtschatka. De smukkeste Svaneflind komme sra Nord-Asien og Canada og anvendes til Damepalatiner, Kanter og Besætning paa Klæder, Muffer etc. Dette Pelsværk, siger Blumenbach, skal være istand til at fordele Hævelser og haarde Knuder. Somostest ere Skindene hvide, men sra Brasilien komme ogsaa sorte Svanestind. b) Eddersuglens Skind benyttes særdeles meget som Pelsværk. Det Samme er Tilfældet med en stor Mængde Søfugle i de nordlige Lande, saasom I isfuglen, hvis Skind er broget, Lomen (den toppede Lom, t. Grebe, paa Genfersøcn) perlegraa, ©viben, Pelikanen og mange Andre. C. «fiskeskiitd. Det er isærdeleshed Haiskind, der kommer i Handelen og benyttes af Snedkere, Dreiere, Hattemagere til Polering og Glatning, as Sminkefabrikanternc til at rive Talk; tillige benyttes dets Ruhed til at presse Læderet chagrinagtigt med. As Huden selv sorfærdiges ægte Fiskeskind-Chagrin, idet Ophøiningerue flibcs af med Sandstcen, og Skindet farves. Man anvender det til at betrække Futteraler, Uhrkasser, Perspectiver, Kasser, Æstcr o. s. v. Aaleskind, som trækkes as Aalen, finder Anvendelse til Pleieler, Snore, Baand og Remme ved Dreining etc. XL. Gruppe. Tarme, Bførcr, Sener. a) Tarmene as Pattedyrene finde Anvendelse til Tarmstrænge, Guldsiagerarbeide tte De bestaae af tre forskjellige Huder. Af magre Dvr ere de stærkere end as fede.