Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

570 Til Strange kan man derfor ikke bruge Tarme af fedede Dyr. Faaretarme erc de Bedste til Biolin- og Guitarstrænge, til Dreierbuer, sUhrmagerstrænge etc, hvortil man dog ogsaa bruger Tarmene af andre Dyr. De bedste Strange komme fra Jtalien, hvor man ikke feder Faarene fer at slagte dem. Fremgangsmaadcn ved Tarmenes Rensning og Assllimning findes anført i Technologien. — O x e t a rm e n c erc længere og grovere end Faare- tarmcne; de bruges derfor ikke saameget til S trænge, men benyttes til Pølser og tilbe- redes til Guldslagerhud. Ved Tarmenes Tilberedning kommer det især an paa at fjerne Sliimhuden fuldstændigt. En Oxe giver indtil 60 Alen Tarme. I Handelen komme de tørrede og bolde sig længe. I Frankrig gives der Tilberedningsanstalter, som forsende 100 Baller af Tarme og derover aarligen til Spanien, Jtalien og andre Lande, hvor de anvendes til Pølsefabricationen, til Bare-Emballage etc. — As Svinetarme gaae mange fra Jrland til Jtalien. — Tarmene as Robberne, Sælhundene og lig- nende Dur anvendes til vandtætte Beklædninger, til at udspænde i Boliger som Vinduer o.s.v. Den yderste fine Hud as Oxens Blindtarm bruges as Guldflagcrne. I Handelen komme de raac, rensede eller fetnisserede. — Tarmene as Silkeormene bruges i Spanien, Jtalien og andre Lande som Angelsnorc af Fiskerne. — Tarmene as Katte og andre Dyr bruges til Snore. b) Blærer. Saavel Urin-, som Svemblærerne af nogle Dyr finde technist Anven- delse: saaledes tjener Oxeblæren (Vesicabubula) til Opbevaring as Oliesarver, Last- grün, Kapers, Fedt, Tobak, til at binde over Flasker, Potter, hvori spiritueuse Ting be- finde sig, til Binens Forbedring'etc. Man holder endogsaa for, at Vinen forædles ved at gjemmes i Blærer, da Blæren skal have den Egenskab at lade Bandet, men ikke Viin- aanden dunste bort — Samme Brug gjørcs af Svineblæren. — Rotteblærer stmlle være meget ømfindtlige for Fugtighedens Paavirkning, og derfor i nyere Tid i England sinde Anvendelse til Hygrometre.— Blæren as Sælhunden finder Anvendelse, s. Er. i Grønland. — Af Svømmeblæren af Støren (Acipenser Sturio), Hu sen støren (Ae. Huso) eg Sterleten (Ac. Ruthenus), der leve i det kaipiske og sorte Hav og i Lege- tiden gaae op i Wolga, Ural, Dnieper, Donau etc., erholdes Husblas (t. Hausenblase, engl. Isinglass, Carlock, fr. Colle de poisson, lat. Ichthyocolla). I Egnen Ved Astra- kan blive Blærerne, der ere tagne ud af Fiskene, godt asstrabede i Band, tørt astrvkkede i en Hampesæk, opfkaarne, gnedne bløde imellem Hænderne og vricde sammen i Cylindre, der gives Formen as en Bøile eller Lyra og trækkes paa Traade for at tørres. I Donau- egncn tager man soruden Svømmeblæren ogsaa Maven, Tarmene og Huden af Fiflen, vafler disse Dele godt af, skjærer dem i Stykker og koger en Gelee deraf. Denne (Selét udbreder man i tynde Kager og tørrer disse. De komme saaledes som Blade i Handelen. Denne Husblas er ringere end den Forrige.— Ogsaa Svømmeblæren af Stoksisken, Aale- qvabben og andre Fisk tilberedes som Husblas, men denne er somostest meget flet. I Sln8a- Handelen bar man især følgende Sorter: a) Astrakansk i smaae Ringe eller Krandse, den Bedste kaldes Patriarkgods, eller i Blade, eller i Bøger, b) Uralsk i store Krandse (Ringe), Blade og Bøger, c) Persisk i Stykker, d) S iberisk i Blærer og smaae Stykker, e) Malle Fiskeliim, den ringcste Qvalitet, kommer i Ringe og Bøger, f) Un gersk Husblas bringes tildeels i Handelen af polske Jøder og er temmelig ureen. g) Tydsk Husblas er tilberedt af Tarmene og Blærerne af sorskjcllige Fisk og indføres i Danmark under Benævnelsen Liim, hvorpaa Tolden er meget mindre end paa Husblas, h) Dansk Husblas ansees endnu for ringere, i) ostindisk Husblas hidrører fra en Fist i Ganges, og er i den nvere Tid bragt i Handelen. Den russiske