Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
571 Husblas er meget bedre end den persiske, ungerske eller tydfke. God Husblas bør være guulhvid, i tør Lust uforanderlig, opblødes i koldt Dand og opløses aldeles i varmt Band, og veds Kogning til et gallertagtigt Fluidum. Jo renere og klarere denne Op- løsning er, desto bedre. — Husblas bruges til at klare Viin, Ol, Eddike, Liqueurer og Kaffe med; i Huusholdningen til Buddinger, Svlte, i Forening med Gummi til at give $rnR Silketøjer Stivhed og Glands; til Kit, s. Ex. Diamantkit; ved Forsærdigelsen as Glas- perler; ved Indfatning as Ædelstene og Perler; til gjcnnemsigtige Oblater med og uden Kamenastryk; ved Glandsgazens Tilberedelse; til Forfærdigelse af gitterformige Tavler, der kunne tjene som Lvgtcglas; til alle Slags Liimning; som Tilsætning ved engelsk Plaster o.s.v. Husblas ordinerer Kjøbenhavn gjerne sra St. Petersborg, hvor den sælges pr. Pud. Den kommer, som anført, i Ringe (Krandse), Blade eller Bøger; sorteres i Prima og Secunda. Den forsendes' i Baller paa 400 eller i Fade paa 3 til 500 S. Reen Thara. c) Sener af Fødderne paa Hestene bruge Orgelbyggerne. — Sener af Sæl- hunden anvende Grønlænderne som Sytraad. XLL ©nippe, horn, hove, Alove og Skildpadde. 1) Hornene (t. Hörner, Geweihe, engl. Horns, fr. Comes, lat. Cornua) paa de sorskjellige Dyr, saasvm Oxer, Dæddre, Hjorte etc., ere baade i Skikkelse, Consistcnts, Farve, Gjenncmsigtighed o. s. v. meget sorstjelligc. Jndvendige ere de nicer eller mindre hule, forsynede med Aarringe, hvorved Alderen giver sig tilkjende. Den øverste Deel, som ikke er huul, men massiv, kaldes Hornspids. Hornspidserne udgsørc en egen Handels- artikel. a) Hornet as den almindelige Oxe er somostest hvidgraat, graat, bruunt, kun lidet gjcnncmsigtigt og as forstjellig Størrelse. — Man sorterer dette Horn i 2 a 3 Classer og forhandler det pr. 100 Stkr. Den bedste Sort har en bedre Farve, er meest „ gjenncmsigtigt og seigest. Det ungerske Horn søges fremfor det tydske og polske, ^la8S- da det er betydeligt større og bedre. I England foretrækker man irlandsk, fordi det er større, tykkere, mindre huult og fastere end det engelske. Af dansk Horn er det jydskc det bedste. I Tyrol har man Oxehorn, der er hvidt som Been og gjennem- sigtigt. Schweizisk Horn søges meget i Frankrig til Kamme. Brasil-Horn kommer især over Hamburg og udmærker sig ved at give store Plader. Hornet fra Buenos Ayres udmærker sig ved sin Gjennemsigtighed, Haardhed og Reenhed. Det kommer raat og i ftorc Tavler paa 10 til 12 Tominers Længde og 8 Tommers Brede, især over London Horn anvendes til mangfoldige Ting, saasom til Kamme, Daaser, Krudthorn, Skeer, Skohorn, Kniv- og Gaffelflaster, Stokkeknapper, Blækhuse, Ringe o. s. v. Af de smaae skotske Oxehorn sra Oen Mull, hvor der gives et eget Slags smaat Hornqvæg, sorfærdi- $mg. ges smaae Daascr, i hvis Laag der er indfattet en skotsk Kicselstecn; af Buenos Ayres Horn sorfærdigcs Lateinehorn og gjenncmsigtige Daaser; af Brasil-Horn gjores skildpadde- agtigt Arbeide, fornemmelig i Wien. b) H ornspidser (t. Hörnerspitzen, engl. Horntips, sr. Pointes de cornes) ere de massive Dele af Hornenes Spidser og anvendes til Dreierarbeide. Man har i Handelen danske, tydfke, ungerske, irlandske, engelske, amerikanske, Lissaboner, spanske etc.