Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

572 c) Bøffe lh o en as mørkebruun eller sortladen Farve anvendes til Knivskafter, Dørgreb, Daaser o. f. v Det kommer sra Ungarn, Siebenbürgen, Wallachict, Jtalien, Spanien og flere andre Lande og betales høiere end det almindelige Horn. d) Bøfselhornspidser søges af Dreierne. Hamburg noterer — Hörner: Rinds, Riobeste, mittel, geringe, Buenos-Ayres, Bahia, Montevideo, Laguayra. Horn- spitzen: Amerikanske, Brasil, Büffel, englische og irländische, sortirte, Lissabon, spanische. Alt pr. lOOSlkr. Bøffelhorn og Bøffelhvrnspidser pr. 100.S'. Hornplatten: Brasil & Büffel pr. 100 Stfr. — Antwerpen noterer Horn pr. 104 Sikr, og Vægten heraf. e) Bisonhorn fra Nordamerika cre korte, tykke ved Roden og temmelig spidse. Dc ere haarde og sorte as Farve, og bruges derfor i Nordamerika iblandt andet til Drikkekar. f) Hjortehorn, Hjortetakker (t. Hirschgeweihe, lat. Cornu Cervi) forekomme enten hele eller i Stykker i Handelen. Man erholder dem fra flere Lande, s. Ex. fra Danmark, Tvrol, Ungarn, Central-Amerika o. s. v. De finde Anvendelse til Hængeknager, Prene, Skafter til Knive, Gafler, Baaben, Prydelser m. m. — En lignende Anvendelse gjorcs om muligt af Rensdvrhorn, hvilke tidt anvendes til Patentgjødning. Paa Apo- theket har man raspet Hjortetak (Cornu Cervi raspatum), der finder Anvendelse i Huusholdningcn til Gelse, Caffeens og OlletsKlaring etc. og imod Svindsot. Hjorte- takolie (Oleum Cornus Cervi) dcsiilleredcs før as Hjortehorn, nu ogsaa af andre Sub- stantser. Det Samme gjeeldcr om Hjortetaksalt (Sal Cornus Cervi), der finder en vigtig Anvendelse i Chemien og Medicinen, og om Hjortctakspiritus. g) Ogsaa af Elsdyrhorn, Bæddcrborn, Steenbukshorn, Gcmshorn etc. gjør man Anvendelse i Techniken. h) Rhinoceroshorn, Næsehornet as Rhinoceros, der lever i Ostindien, i Afri- kas Skove o. s. v. Dette Horn udgjor i Ostindien en ikke saa ganske ringe Handelsar- tikel. Det anvendes til Daascr, Stokke, Bægre etc. Man fortæller, at flere afrikanske Fyrster holde for, at forgiftede Drikke bruse saa stærkt i Bægre af Rhinoceroshorn, at man deraf strax kan fee, om der er Gift tilstede. i) Technisk tilberedt Horn. I Handelen træffer man ogsaa Horn, som hav modtaget en eller anden tcchnifl Tilberedelse; man har saaledes farvet Horn. Horn lægges til den Ende nogle Timer i skarp Eddike eller Alunvand, hvorpaa det bringes i Farvebadet. Guld opløst i Kongevand gjør Hornet rødt; Qvægsolv i Salpetersyre bruunt; Sølv i Salpetersyre sort o.s.v. Loddet Horn tilveiebringes ved at koge Hornet, lade det atter blive koldt, og dcrpaa lodde det imellem to hede Kobberpladcr. Presset Horn, Horntavler til Kamme og andre Ting er s. Ex. presset imellem to Iernpladcr, hvilket tidt fleer allerede i Brasilien eller i England. Man har ogsaa des- sin erct Horn, d. e. Oxehorn med indpressede Figurer og Tegninger. Man bruger det til Daaser, Kamme, Knivskafter, Krudthorn o. s. v. Horn spaaner og Hornafsald. Dil man heras forfærdige Hornplader til Daaser, Knapper etc., saa opløser man Spaancrne i kogende Ætskalilud, til de ere mættede, og denne Oplosning hældes da i Former. Af Hornaffald udførtes sra Danmark 1854 alene 164 Skpd. j) Skildpadde (t. Schildpatt, Schildkrot, Schildkrvtenschale, cngl. Sortoise shell, ft. Écaille de tortue, Caret, lat. Chelonium) af s. Ex. K j æ m P c sk i l d P a d d e N (Ch. Midas), der bliver indtil 400 svær, men har kun en tynd Skal, af Carets kil dp add en (Testudo imbricata), der lever i de varme Have, sornemmeligen i Amerika. Af den faaes den plettede Skildpadde, som kommer i Handelen. Den græske Skildpadde (Test.