Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
573 graeca), der findes i Grækenland og i Nedre-Jtaliens højtliggende Skove, leverer den Lyse- gule. Caroline-Skildpadden (Emys virgulata) sra Carolina har et sort Skjold. Tykkelsen er forskjellig efter Arten og Alderen. Af Skildpadder, der erc 150 ü svære, lønner det forst Umagen at samle Skildpadden. En Skildpadde har 13 brugelige Blade. Man faacr den største Deel Skildpadde fra Central-Amerika, Vestindien, Guiana, Ba- Handel. hama-Ocrne etc. Forsendelsen steer i Fade, runde Æsker, Kister etc. Den lyse og lyse- brune Skildpadde med Pletter yndes meest. Ganske sort Skildpadde er meget sjeldcn. Jo mørkere og hyppigere Pletter den har, desto smukkere holdes den sor at være. Skildpadde er sprød i Kulde, lader sig lodde ved Hjælp as Jld og kogende Vand og presse i for- fljellige Former. Skildpadde bør lagres paa et tørt, luftigt Sted, da den let bliver fugtig og angribes af Orm. Den bruges til Kamme, Daaser, Etuis, Knapper, Legrands- ®ta*- Penne o. s. v. Da man nu har lært at beidse Horn saa kunstigt, at kun den øvede Kjcnder er istand til at fkjelne det sra.Skildpadde, saa synes et Par useilbarlige Kjcndemærker her at være paa deres Plads. Skildpadden er aldeles uden Striber paa de lyse Steder og gjennemsigtig som Glas, tilmed er dens Overflade glattere end Hornets. Skildpadde- spaaner lade sig smelte og trykke i Former til Daascr og flere Ting; men den smeltede Skildpadde mangler den naturlige Skildpaddes smukke Tegninger. Af Anviisninger til at forfærdige kunstig Skildpadde erc flere bckjcndtc, iblandt andet af S arc et, der bruger dertil Saltsyre, Elfenbccn og Garvestof Skildpaddekløer finde ogsaa Anvendelse til Galanterievarer og sor Kunstdreiere. ____________ Pindene af Pindsvinet (Hystrix cristata), der lever i Syd-Europa, Jndien, Persien, Afrika, som blive indtil næsten en halv Alen lange, anvendes til Penneflastcr, Skafter for Malerpenslcr, Epæknaale o. s. v. 3) Hove og Klove af te forfljellige Dyr spille ikke nogen vigtig Nolle, hverken i Techniken eller som Handelsvare. De anvendes til simple Kamme, Knapper, Daaser, Blækhuse, Krudthorn, Etuis, adskillige Dreiervarer, til Staalets Hærdning etc. XL1L Gruppe. Been, Barder og Tander. A. Been. „Been as de større Dvr vare allerede i be ældste Tider Gjenstand sor Forarbei« belfe af Kunstnere og Haandværkere, og egne sig godt dertil, da de erc haardc, tætte, faste, varige og ikke tunge; fordi de lade sig behandle paa forftjcllig Maadc med Værk- tøjer, lade sig sarve og blege; fordi de ere mindre tilbøjelige til at kaste sig eller til at blive krumme end Træ." (Blumenbach.) De større og længere Been ere somoftest fulde as Marv; de mindre og fladere Leen erc vel ikke hule eller have Marv, men de ere celleagtige indvendig. De bestaac dccls af Gallerte, en organisk Deel, dccls as Been- jord, en uorganisk Deel. Den vdcrste Deel af Benene er den haardeste. Marven og Fedtet kunne koges ud deraf, og naar dette skeer, inden de blive harske, kunne de benyttes til Suppe, Pomade, Smørelse o. s. v. Dil man fjerne Beenjorden fra Gallerten, saa hænger man Benet op i et Kar med Saltsyre og lader det Hele staac nogle Dage paa