Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

574 et kjøligt Sted. Syren opløser da den phosphorsure Kalk, hvoraf Becnjordcn bestaaer, og Gallerten bliver tilbage, blød og gjenncmsigtig og med uforandret Skikkelse. Efter nogle Dage lægger man den i koldt Vand, som oste skiftes, og naar man siden tørrer den, bliver den bmun, seig og viser sig gjennemstgtig. I Handelen komme Been deels kogte, deels ikke kogte. Det er navnlig Oxebenene, der finde en saa udstrakt Anvendelse til ®rn8- Kunstdreier-Arbeider, saasom til Claviaturer, Stokkeknapper, Kamme, Naalehusc, Fingerbøller, Bister, Etuis c. s. v. Naar Oxebenene skulle bleges, saves de ubrugelige Ender bort deraf og Rørene udsættes for Solens og Veirets Paavirkning i nogen Tid, idet man ofte be- stænker dem med Vand, indtil de ere blegede, eller man koger Benene i en Lud, tilberedt as Potaske og ulædffet Kalk eller Svovlsyre. Saadanne blegede Oxcbeen ere hvidere end Elsenbeen. Hestebecn ere noget haardere og fastere end Oxcbeen og benyttes som disse. Hjortebeen ere fine, sprøde og meget hvide, derfor benyttes de især til Claviaturer. Elsdyrsbeen ere hvide som Elsenbeen og blive ikke gule. Sælhundebeen bruges af Grønlænderne og lignende Nationer til Knive, Gafler, Synaalc, Værktøjer etc. Rør- bcnenc af Gjæs, Harer og andre mindre Dyr bruges til Fløjter, Ringe etc. — Farv- ning af Oxcbeen, ]cm ere vel rensede for Fedt, skeer ved at bcidsc dem i fortyndet Skede- vand, inden de lægges i Farvcbadet (Farvcsaucen), hvori man lader dem ligge, til de have modtaget Farven. Man dyppcr dem derpaa i koldt Band. Som Farvematerialier bruges næsten de Samme som ved Træ eller Horn. Beensmuld (t. Bcinstrcu), som Affald ved Raspning og Dreining as Beenarbeider, finder renset Anvendelse til at strøe paa Papiir som Strøsand, til Gelee, Bccnsort etc. Been knuses og males paa Beenmøller for at anvendes som Gjødning (efter den siden 1816 i England indførte Methode). Den af Franskmanden Guillon først angivne og siden 1812 i det Store indførte Anvendelse as Beensort, Beenkul, er en vigtig Anvendelse as Been. Brændte Been skaffes tilveie ved at brænde Benene i Jcrngryder i en Ovn 10—12 Timer. Bil man ved Brændingen opfange Producterne as den tørre Destillation for at anvende dem til Salmiak, saa bruger man Jern-Retorter istedetsor Potter. Brændte Kul ere kun halv saa svære som ubrændtc. Brændte Kul bruges ogsaa af Toldvæsenet til at bcstroe Raasukker med, for at dette ikke skal kunne consumeres uden at raffineres. Bcenaske, Spodium, saaes, naar Kul brændes i aabne Kar; den bcstaacr tildeels as phosphorsuur Kalk og tjener til Metal- karrenes Rensning, til Polering hos Daguerreotypier, til Fabrication af Glasflusser og uægte Ædelstene, til Beenglas etc. Beenafke af Faarebeen ftal være den Bedste til Po- lering. Been af Blæksisken, Blæksprutten (t. Blackfischbein, weißes Fischbein, Fisch- schuppen, lat. Os Sepiae) er Ryggen af Blæksiskcn (Sepia officinalis), som lever i Mid- delhavet; man saacr denne æggeformige, bløde Skal, naar man dræber Dyret, der i Jtalien og grankrig tjener til Fode. Skallen er 6 til 14 Tommer lang og 4 til 8 Tom. bred. Under den beenhvidc, haarde Bedækning, som ligger øverst, befinder sig en Mængde hvide, bladformige Stjæl, der væsentlig bestaae af Kalkjord og Gallerte, og som bestemme «Énbtjt», Skallens Brug. Det bedste Blæksiskebcen 'cr hvidt, let og stjert som Pimpstecn. Det kommer i Handelen især over Venedig og Triest. Forhen blev det bragt omkring as vandrende Tyrolere. Det anvendes til Asslibning as fine Træsorter, til Tandpulver, hos Guldarbeiderne tjener det som Formsand, til Sepiesarvcr etc. I Medicinen bruges det neppe meer. I Triest sælges Ossa, sepiae pr. 1000 Stykkcr.