Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

575 B. Barder, Fiskebeen. Almindelige Hvalfiskebarder, Fiskebeen (t. Wallfischbarde, engl. Whale- bones, sr. Baleincs, lat. Laminae corneae) ere smalle, lcesormige, hornagtige Strænge af sorstjcllig Længde og Tykkelse, som erholdes af de trekantede clastiste Plader, der sidde verticalt i Hvalfiskens Gab og tjene den som Tænder. Af disse Barder har Hvalfisken omtrent 300 paa yver Side i Gabet, men hvoraf kun omtrent Halvdelen er brugelig. En Hvalfisk leverer altsaa 600 Barder, hvis Bægt kan være indtil 1000 il. De mellemste Hvalfiskebarder ere omtrent 12 til 13 Fod lange, ved Rodenden er Tykkelsen 10—11 Tom., derfra løbe de i bueformig Krumning ud i en Spids. Naar Dyret er dræbt, udrives Barderne as Overkjæben ved Hjælp af Ankere og Touge, siden spaltes de og bringes i Trankogerierne, hvor de renses ved Skraben, Kogen og Vasken, sorteres, bindes i Pakker paa 10 til 12 Stykker og sælges til Fifkcbeensfabrikanteme, der tildanne dem i egne Anstalter i flade eller fiirkantede Stænger, eller i Spaaner etc., for at sælges til forskjel- ligt Brug. Af gamle Fist ere Barderne sorte, af unge meer blaae, af Finfifken gule eller brogede. Barderne komme i Handelen emballerede i Maattcr eller Lærred af en Vægt af indtil 500 Q. En stor Barde kan veie 6 ü og derover. De bedste Barder komme fra Grønland og Spitsbergen, ringere ere de sra Brasilien. Den Kongl. Grøn- landffe Handel i Kjøbcnhavn sorterer i Maalsbarder, der ere mindst 6 Fod lange etter 1 S, svære, og Undcrmaalsbarder, der ere mindre og lettere. Begge Sorter ere ren- sede, men ikke polerede. — Fijkebecn finde ved deres Beielighed, Elasticitet, Fasthed og ringe specifiske Lægt en udstrakt Anvendelse, f. Ex. til Parapluier og Parasoller, til Ud- spiling og Stivning af adskillige Klædningsstykker, Chakos, Hatte, til Kurve, kunstige yrtlfl Blomster, Væverstecr, til de i England opfundne Skorsteenftiermastiner, Spadsecrstokke, Pidfle og mange andre Ting. Naar man opheder Fiskebeen ved Damp eller ved et Sand- bao, bliver det blødt, kan lade sig presse og modtage Figurer ligesom Horn. Kunstigt Fiskebeen af M. A. Muzzio i Vicenza skal være sort og as samme Structur og Elastici- tet som ægte Fiskebeen. C. Tænder. Tænder ere væsentlig as samme chemiste Substantsdele som Been; men de ere haardcre, renere, hvidere og varigere, og foretrækkes derfor i mangt et tcchnist Oiemcd for Been. Man har Teender, som ere saa haarde, at de kunne give Jld med Staalet og angribes kun med Msie as Filen. — Under Benævnelsen Elfenbecn (t. Elfenbein, engl. Ivory, Elephants teeth, sr. Ivoire, Dents d’Eléphants, lat. Ebur) forekomme flere Slags Tænder. 1) Ostindiske Elcphanttænder ere Tænderne af den i Asien levende Ele- phant (Elephas asiaticus), som slaac frem as Overkjæbtn og bøic sig i Lcirct ved begge Sider af Snablen. Deres Længde er 7 ä 10 Fod, de mindre, som dog ere hyppigere, 3 h 6 Fod. Led Rodenden ere de hule indvendige, undertiden hele 2 Fod opad; bc *ai,M unge Tænder incest. Vægten kan være 100 til 120 «. Sp. D. — 1,825 til 1,917. Del adskiller sig fra Been ved sine ejendommelige Tegninger og er mindre haard. Jo hvidere Elfenbeen er, desto bedre. Ved Jndkjobet seer man paa, at Tænderne ikke have sormange Ridscr, og at disse ikke gaae dybt ind eller ere krumme. Ere de aflmifne Splinter matte og uden Glands, saa er Baren r>nge. I Reglen bliver Elfenbeen med Tiden guult i den atmosphcrrifke Luft; men naar man afstiber det med Pimpstecn og Band og udsætter det for Solen under cn Glasklokke, bliver det atter hvidt.