Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

576 2) Afrikanske Elephanttænder (af Elephas africanus) cre større end de Forrige, men ikke saa god c, da de ikke ere saa hvide og hyppigere have Ridser. Det bedste Elfenbeen kommer fra Kysten Guinea, Guinea - Elfenbeen; dernæst fra Kordofan og Nuba, ægyptisk eller alexandrinsk Elfenbeen, fordi det tilføres os over Alexan- drien; fra Kysten Mozambik og Afrikas Jndre; det, som kommer fra Bcrberict, er meget mindre og tyndere, og koster sædvanligt kun halv saameget, dog er det, som kommer fra Mogadore bedre end det, der kommer fra Algier. Russegger beretter, at Elcphanterne ere i Kordofan og Nuba saa hyppige, at de sindes i Hjorde, og at man bruger Elcphant- tænder til kunstige Gjerdcr omkring de fornemste Overhoveders Toguls (Boliger). Tæn- derne fra Darsur ere tidt 6 til 7 Fod lange. As Elfenbeen gjor man en udstrakt og hyppig Anvendelse, s. Ex. til Kamme, Knapper Billardskugler, Vifter, Børster, Naalehuse, Meubelsorziiringer, Penncfkafter, Legetøj, Schak- ^rug. jyii, Linealer, Strngeknive, Kniv- og Gaffelfkafter (til disse Sidste skal i Sheffield bruges aarlig ca. 145,000 ti Elfenbeen) o. s. v. Til Kamme kan Elfenbeen ikke tages paalangs med Tanden, men ved Gjcnnemsnit. Da det angribes af Skedevand, kan man benytte denne Omstændighed til at anbringe Forziiringer deri. Man blcger det ved sortyndet Svovlsyre; det lader sig farve, forgylde, forsølve og gjøre bøjeligt. Man har ogsaa i Handelen sortbrændt Elfenbeen, Gifen been fert, som tilvejebringes paa lignende Maade, som det er anført ved Been; det Samme er Tilfældet med hvidtbrændt El- fen been. Elsenbcensort bruges til Maler- og Kobbertryksarve. I England noteres efter Vægten i flere Sorter: 1ste Sort, de bedste og sværeste, 70 til 90 og flere ti; 2dcn Sort, hvoraf Parret veier indtil 100 ti; 3bic Sort, hvoraf Ijgnid. der gaae 3 Stykker paa Centneret; 4de Sort, 4 Stykker; 5te Sort, 5 Stykker paa Ctr. etc. De mindste Stykker og Brud kaldes Cre velli s og Scrivellis. Hamburg noterer i fire Sorter: fra 15 til 25 il, fra 25 til 40 H, fra 40 til 80 ti, og Crevellen. Det er allerede i det Foregaaende antydet, at ogsaa andre Arter af Tænder føre Navn as Elfen- been ; hertil høre fornemmeligen: 3) Nilbcstctænder (Hippopotami Dentes) af Nilhestcn (klippc>potamu8 nmpbi- bius), der opholder sig i flere afrikanske Floder, især i Ost-Sudans Stromme. Dens underste Hjørnetænder, Huggetændcr, ere P/s til 2 Fod lange, have en lecformig Krumning og tjene som Materiale til Forarbejdelse. De ere haardc, tætte, furede, ofte hvidere end Elfenbeen og tabe ikke let denne Hvidhed. En Tand kan veie 5, 6 til 7 ti. De Bedste komme fra Ægypten og Guinea. 4) Hvalrostænde r (Rosmari Dentes) komme af Hvalrossen (Trichecus Rosmanis), som lever i de nordlige Have og ved JishavetS Kyster, ved Grønland, Spitsbergen, Nowaja-Semlja etc. Dyret har to Huggetænder i Overkjæbcn, som krumme sig frem nedad, to Fod lange og stundom længere, cre fladtrykte, furede, meget safte og massive og af en Vægt fra 5 til 10 ti Stykket. De ere mindre krumme end Nilhcstctcrnderne. belagte med en steenagtig Email, saa haard, at den giver Jld paa Staalet; i det Indre ere de tættere end Elfenbeen, frembyde i Tværsnittet hvide Aarer paa en guulagtig Grund, lade sig bedre polere end Elfenbeen, og til Kamme foretrækkes de for dette. Jo større Tænderne ere, desto bedre blive de betalte. Endeel Hvalrostænder komme fra Rusland over Ar- changel. Den Kongl. grønlandske Handel i Kjøbcnhavn sælger ogsaa aarlig et lille Parti (ca. 30 Stkr.) De sælges ester Vægt. Den største Deel Hvalrostænder kommer, isølge Schcdel, fra det nordligste Nordamerika.