Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Sort. Man finder den i Ostindien og i den persiske Havbugt. Udvendig er den caffe- bruun, indvendig regnbuesarvet. En guui Rand giver den mindre Værdi. Stor, tyk, svær, glat, glindsende, iriserende, blankt Vand ere gode Egenskaber. Over England og Holland kommer den største Deel, i Kasser paa 250 til 280 b) Raizisk Perlcmoder (ægyptisk, græsk) ere smaae Skaller, 6 a 7 Tom. i Gjennemsnit, udvortes sortegraae, simpel. Endnu ringere er den c) sorte Perlcmoder. 6) Vest indi> k Perlemoder ira Cen- tralamerika, Chili, Peru etc., den ringeste Sort; giver kun smaae, flade Stykker og er sprød. Perlemoder bruges til Stokkeknapper, Knive- og Gaffelskaster, Daaser, Lkrive- tøier, Knapper o. s. ti. 6) Kauris er Skallen af Mønt-Poreellainsneglen (Cypraea moneta), hvid, glind- sende, porcellainagtig, æggesormig. Sneglene fanges ved de maldiviske og philippinfte Oer, graves ned i Jorden, for at Dyret kan riiabne, dvvrpaa de vaskes af og blive Han- delsvare og tjene som Mønter og Prydelser for Karavanerne i Afrika og Bengalen. De Mindste ere de Bedste. Foruden disse har man endnu i Ostindien mange andre Snegle, hvoraf der forfærdiges mange, tidt kostbare Ting, fadfont Ringe, Armbaand etc. 7) Mgte Perler (t. Eckte Perlen, engl Peai-ls, ft. Perles, lat. Pcrlae, Mar- garitae) ere haarde, hvide eller guulagtige, runde Legemer, der danne sig i Perlemus- lingcn (Mya margaritifera 8. Avicula margaritifera) og adskillige andre perlemoragtige Muslinger forincdelst et Slags Sygdom. Det Materiale, som skulde tjene til Skallens Dannelse, kaster sig paa det Sted, hvor Perlen fremkommer og danner denne. Perlen bestaacr saaledes af de samme Bestanddele fom Skallen, nemlig phosphor^uur Kalk, og en fortættet, hudagtig Substants. <Sp. V. den Orientalske — 2,684, den Simple — 2,750). Perlen udmærker sig ved en ejendommelig sølvklar, svag iriserende Glands, der kaldes Band, hvilket, tilligemed Formen og Størrelsen, bidrager til dens Bærdi. Da Per- lerne suge sig fast paa Klipperne paa Havets Bund, hvorfra de maae løsnes og hentes op, er deres Fisken forbunden med stor Besværlighed og Livsfare Ved de Kyster, og navn ligen Ostindien, hvor der er meget Perlefisken, opdrages Dykkere til Pcrlefiskning fra Smaae af. De øve sig i at holde sig under Vandet! Nogle kunne forblive der 8, 10 til 15 Minuter. Fisterne tage ud paa Havet til det Sted, hvor PerlemuSlingebanken findes; Dykkeren gaaer da ned med et Reb om Livet og forsynet med en Sæk, efterat han har klemt Næseborerne sammen med et Horn, taget en i Olie dyppet Svamp i Munden og stoppet Bomuld, dyppet i Olie, i Ørene. Med en Kniv eller Hakke løsner han Muslin- gerne fra Klippen og putter dem i Sækken. Nackt han ikke kan længere, giver han Tegn, at hans Kammerater kunne trække ham osv Alligevel miste saadanne Dykkere ofte rivet, deels ved at de ikke trækkes betids op, saa at de enten qvcries, eller Blodet styrter ud af Næse, Mund og Gren, deels derved, ak deres misundelige au mm cutter forsømme at komme dem ti! Hjælp, for selv at erholde Byttet alene, decls derved, ak de flugts af vai- fisk, eller paa andre Maader komme as Dage. — Ester Form og ^størrelse adskiller man flere Sorter: Paran g on-Per ler kalde« de meget Store, S lykke-, Tal- eller Net- Perler ere runde eller kugiesormige, meget sjcldne og dyre; de sælges i Handelen vr. -tykke eller efter Tab Inter-Net-Perler ere lidt mindre fuldkomne; Unze-P vier kaldes de smaae, som kun bruges til Broderier og sælges ester Vægt- De endnu mindre kaldes S røv-Petter og ere uden -pul og as ringe i8 eerdi. Endnu sorekonnne Benæv- nelserne Barok-Perler, som ere skjæve, og sælges ester Vægt! Monstres ere store, usormlige Perlers man har pæreformige, paukeformige, valtsefsrmige c te 3 Henseende til Farven dar man hvide, guulagkige/ rødagtige, grønlige og sortladne. Efter