Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

579 Landene har man orientalske eller ostindiske Perler, hvoraf de fra Perlebankerue ved Ceylon hær udmærke sig. Her bortsorpagtedes Fiskerierne i Forduinsdage, og For- pagtningen naaedc 1798 en Sum as 1,404,000 U. — Muslingerne bør være 7—8 Aar gamle, inden de kunne fistes med Fordeel. De bedste Perler besinde sig i Muslingen i Nærheden af Laasen, iovrigt findes de i samme Musling store og finaac imellem hver- andre, stundom indtil 100 Stykker. En Pcrlemusling er omtrent 9 Tom. i Omkreds. Sorteringen af Perlerne skeer ved Hjælp as 10 sorstjcllige Metal-Sigter, der, ester Hul- lernes Antal paa samme Rum, benævnes 20, 30, 50, 80, 100, 200, 400, 600, 800 og 1000. Perler fra Nr. 20 til 80 kaldes Mell; fra Nr. 100til 1000 Badivu. Disse to Hovedclasser sorteres ester deres Form, Farve og Vand i: 1. Annis, 2. Annadari, 3. Kayeral, 4. Samabiem, 5. KalUpu, 6. Kurwel, 7. Pcsul, 8. Tul (de Mindste). Perler fra den persiske Havbugt, især sra Oen Karak, have mindre Glands og ere mindre rene paa Overfladen end de Forrige. Amerikanske Perler kom i stor Mængde sra Havbugten ved (ialisornien, forncnimeiigen sra Oen Tibuwn. Perlerne ere gjernc smaac, men af godt Land. Ogsaa Panama leverer endeel Perler; de ere hvide m.d et Skjær i oet Gule eller Blaae. Deres specisistc Vægt er større end de OrientaifleS. Bøhmiske Perler (af Flodperlemuslingen, Mya margaritifera) i Moldau ved Äeumau, Frauen- berg og Rosenberg, i Wottawa og flere Bande. Disse Perler ere undertiden ret smukke, men i Reglen in indre og mattere end de Orientalske oz tabe deres Hvidhed. I Baiern findes Passauer Perler i 3'j, i Lachsen i Elster. I Fordumsdage var Perlcfiffc- rict i flere af Skotlands Floder betydeligt, men det har nu ganske tabt sig. Perler af ringe Værd findes underliden i en spiselig Musling (Mytilus eUulis) ved Constantinopel. As kunstige Perler bavcs mangfoldige Slags: deel» af Glas overtrukne indven- digt med Perle- og Fistestælsessents, deel» as Alabast trciede Kugler, dyppede først i Vox og udenpaa igjcn i Perleessento (Romerske Perler); dee i s drejede af Perlemoder eller formede af Perlempderstøv. llægte Perler bringe Paris, Nürnberg, Mailand, Mu-Histvn ran o etc. i Handelen. Man har allerede kjendt og forslaget at vurdere Perlerne i æld- gamle Tider; man tillagde dem samme Værdi fom Ædelstenene. Af Historien tv det be- tjtubt, ak Kleopatra, i et Bæddeinaal med Antonius, om hvo der kunde fremsætte den kostbareste Ret, lod fremsætte en i et Glas Eddike opløst Perle, der var omtrent Vi Mill. Rdl. 9t. M. værd, og vandt paa denne Maade Prisen. I den nyere Tid have Perlerne imidlertid langtfra den Anseelse som i Fprdumsdage; alligevel ere de endnu af megen Betvbning i hele Orienten. Kongen as Persien overøses ved sin Thronbestigclse nicb Perler. Den største Foræring sra den chinesifte Keiser til Dalailamaen i Thibet er ui suldkommen Perle, og Hindupilegrimen, der bellende gjeniiemvandrer hele Asien til Moskow og Kasan, bærer i sin hemmeligste Pung Perlen hod sig som Tærepenge. Den største Perle i Europa er 26 Karat svær og tilhører den spanske Krone. En fuld- kommen gjcnnemsigtig besidder Sultanen as Mascate. Perternes Glands taber sig, som ' bekjendt, med Tiden. I Ostindien flat man give de glandsløse Perler deres Glands igjcn ved at lade en kalkunsk Høne nedsluge Samme øg senere tage dem ud af Kroen paa den slagtede Høne. Man fortæller ogsaa, at man sorftaaer at befordre Perlernes Læxt. Til den Ende acbner man Perlemuslingen og lader smaae Stene falde ind i Samme, hvorved Perledannelscn sremstyndrs. En lignende Fremgangsmaade stal ogsaa have været Linn« bekjendt. Han solgte Kunsten, der iovrigt — ester Andre — stal have sorftaffet ham AdelSdiplomet, til en Kjøbmand for 500 Ducater. Dette skal, ifølge Schcdel, have bevirket, at Perlerne bleve billigere, og Liebhaveriet tabte sig i Europa.